Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
20. maj 2021
2021-3537
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 11. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 220
–
Forslag til lov om anlæg af Lynette-
holm, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 19:
Hvordan forholder ministeren sig til det svenske svar på VVM-hø-
ringen over Lynetteholmprojektet, hvor det bl.a. fremgår, at de
svenske myndigheder ikke finder klapningspladsen i Køge Bugt eg-
net til klapning af den type sediment, der kommer fra Lynette-
holm, at påvirkningen af vandgennemstrømningen gennem Øre-
sund og saltvandsindstrømingen til Østersøen forsat er utilstræk-
kelig belyst (det bør undersøges af en kvalificeret tredjepart), og at
selv en omfattende miljøovervågning ikke kan begrunde, at klap-
ning tillades på en uegnet lokalitet?
Svar:
Jeg har noteret mig, at der fra svensk side er udtrykt bekymringer
til valget af klapplads. Hertil bemærker jeg beslutning om udpeg-
ning af klappladser blev truffet af Miljøstyrelsen, som også har haft
det miljøfaglige ansvar for kravene til de miljøvurderinger, som By
& Havn har foretaget heraf.
Der fastsættes vilkår om, at klapning kun må ske i vintersæsonen,
ligesom der skal tilrettelægges et overvågningsprogram herfor.
Som følge af den seneste miljøhøring fastsættes der et yderligere
vilkår om, at der kun kan klappes under strømforhold, som mini-
merer risikoen for sedimentspredning på svensk side, ligesom
svenskerne inviteres med til at deltage i overvågningen heraf.
Jeg noterer mig, at der p.t. i regi af Espoo-processen pågår drøftel-
ser mellem Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen samt By & Havn samt
svenske myndigheder om spørgsmålet om klapningens påvirkning
af svensk territorium, vandgennemstrømningen og saltvandsind-
strømningen.