L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 27/5-21 om Miljøstyrelsens kritik af Lynetteholmprojektet, til transpoministeren

Transportudvalget 2020-21
L 220
Offentligt

Side 1 af 9

Tale til brug for samråd om L 220

–

lov om anlæg af Lynetteholm

–

spørgsmål E (Høringssvar fra Miljøstyrelsen)

Samrådsspørgsmål E

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Valentina Berthelsen (SF) og Rasmus Nordqvist (SF).

Første led af spørgsmål E

Hvordan forholder ministeren sig til den kritik, som Miljøstyrelsen har rejst med høringssvar

af 2. maj 2021 over den supplerende miljøkonsekvensrapport for etablering af Lynetteholm?

Andet led af spørgsmål E

Og vil ministeren på den baggrund redegøre for ministeriets endelige stillingtagen til de

naturvidenskabelige og juridiske vurderinger, som anlægsloven om Lynetteholm

–

L 220

baserer sig på?

Indledning

Tak for spørgsmålet. Som jeg tidligere har konstateret, er

informationsniveauet i forbindelse med lovbehandlingen af

Lynetteholm efterhånden ret grundig. Det er kun godt.

Jeg tror, de fleste, der har fulgt miljø- og lovprocessen for

Lynetteholm, er klar over, at det er et ret kompliceret projekt. Et

ret teknisk projekt. Både i forhold til juraen, økonomien,

miljøpåvirkningen osv.

L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 27/5-21 om Miljøstyrelsens kritik af Lynetteholmprojektet, til transpoministeren

Side 2 af 9

Det synes jeg også, vi fik et tydeligt billede af ved den 2. tekniske

gennemgang med By & Havn og DHI. Så jeg forstår godt,

hvorfor der er en del spørgsmål til projektet.

Som jeg har nævnt flere gange, er jeg fortaler for, at vi får alting

på bordet, så vi kan træffe et så oplyst politisk valg som muligt.

5 gode grunde

Der er ikke nogen tvivl fra regeringens side - vi ser Lynetteholm

som et rigtig godt projekt med fremtid i. Både som jorddepot og

bidrag til stormflodssikring, som vi har været inde på. Og i

forhold til de lidt længere perspektiver. Med en hovedstad, hvor

der er plads til udvikling.

Jeg har nævnt det før, men gentager det gerne

–

om end lidt

kortere denne gang.

Lynetteholm bidrager til at klimasikre København.

Lynetteholm afløser jorddepotet i Nordhavn, der snart er fyldt.

Lynetteholm anlægges med et nyt rekreativt kystområde og

giver dermed noget ekstra til byen.

Lynetteholm giver plads til udvikling. Fx til flere boliger, så

København fortsat er for de mange, der ønsker at bo i byen.

L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 27/5-21 om Miljøstyrelsens kritik af Lynetteholmprojektet, til transpoministeren

Side 3 af 9

Lynetteholm bakkes op af et bredt flertal i Københavns

Borgerrepræsentation.

Lynetteholm er et langsigtet projekt, og det kan også

–

som jeg

nævnte i min tale til 1. behandlingen i Folketinget

–

være

baggrunden for noget af den usikkerhed, som har præget

debatten. Og som derfor også har præget lovbehandlingen.

For det er svært at se langt frem i tid. Vi kender det fra andre

store anlægsprojekter som for eksempel Storebæltsbroen, hvor

debatten dengang også var præget af den grundlæggende

præmis om, at det er svært at forestille sig fremtiden.

Men der er gode perspektiver og en hel del fremsyn i

Lynetteholm, og projektet skal på flere plan være med til

fremtidssikre København. Som Storebæltsbroen

fremtidssikrede sammenhængen mellem Øst- og Vestdanmark.

Juridiske vurderinger

I forhold til det konkrete spørgsmål vil jeg fokusere på den

anden del af spørgsmålet.

I forhold til den anden del af samrådsspørgsmål E om

ministeriets endelige stillingtagen til de naturvidenskabelige og

L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 27/5-21 om Miljøstyrelsens kritik af Lynetteholmprojektet, til transpoministeren

Side 4 af 9

juridiske vurderinger, som anlægsloven om Lynetteholm er

baseret på, vil jeg starte med de juridiske vurderinger.

I den sammenhæng kan jeg oplyse at Kammeradvokaten, på

foranledning af ministeriet, har udarbejdet et notat af 17. maj,

som gennemgår Lynetteholm projektets forhold til EU-

direktiverne på miljøområdet. Navnlig i forhold til

vandrammedirektivet, habitatdirektivet, VVM-direktivet og

havstrategidirektivet. Notatet er som bekendt sendt til udvalget.

I forhold til vandrammedirektivet vurderer Kammeradvokaten,

at de vurderinger og konklusioner, der indgår i miljøgrundlaget,

med tilstrækkelig sandsynlighed godtgør, at en gennemførelse

af projektet, som vedtaget ved anlægsloven, vil kunne ske inden

for rammerne af vandrammedirektivets forpligtelser.

I forhold til habitatdirektivet vurderer Kammeradvokaten, at

der ikke er grundlag for at antage, at vedtagelse af anlægsloven -

under hensyn til de foretagne vurderinger og den påtænkte

implementeringsredegørelse - vil være uforenelig med

habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

Det vil med andre ord sige, at det på baggrund af materialet må

lægges til grund, at der er foretaget de relevante vurderinger

L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 27/5-21 om Miljøstyrelsens kritik af Lynetteholmprojektet, til transpoministeren

Side 5 af 9

som grundlag for konklusionen om, at projektet ikke kan

påvirke de beskyttede områder væsentligt.

I forhold til Havstrategi-direktivet vurderer Kammeradvokaten

på baggrund af de fremlagte konklusioner, at en vedtagelse af

forslag til lov om Lynetteholm ikke vil være i strid med

havstrategidirektivet.

I forhold til VVM-direktivet er det primært spørgsmålet om

slicing, der har været rejst.

I den sammenhæng finder Kammeradvokaten på baggrund af

det fremlagte materiale

–

herunder Trafikstyrelsens

sammenfattende redegørelse

–

ikke, at det er i strid med VVM-

direktivet, at de foreliggende miljømæssige undersøgelser kun i

begrænset omfang behandler de omtalte øvrige mulige

infrastruktur- og byudviklingsprojekter.

Det bemærkes, at disse projekter først skal besluttes politisk og

herefter skulle underkastes en særskilt vurdering efter VVM-

direktivet. I så fald vil anlæg og drift af Lynetteholm skulle

indgå ved vurdering af den kumulative virkning af disse

projekter.

L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 27/5-21 om Miljøstyrelsens kritik af Lynetteholmprojektet, til transpoministeren

Side 6 af 9

Som det er udvalget bekendt, er Kammeradvokatens notat af 17.

maj siden blevet suppleret på baggrund af den kritik, der har

været fremsat af Ellen Magrethe Basse. Også det supplerende

bidrag er fremsendt til udvalget i forbindelse med besvarelse af

spørgsmål 55.

Så vidt det juridiske grundlag. Kammeradvokatens samlede

vurdering er oversendt til udvalget

Naturvidenskabelige vurderinger

I forhold til den del af spørgsmålet, som vedrører ministeriets

stillingtagen til de naturvidenskabelige vurderinger, som

anlægsloven baserer sig på, vil jeg starte med at konstatere, at

der er udarbejdet et meget omfattende materiale, som belyser

miljøkonsekvenserne ved anlæg af Lynetteholm.

Bygherren By & Havn har i overensstemmelse med reglerne om

miljøkonsekvensvurdering benyttet sig af kompetente

rådgivningsvirksomheder som Rambøll, COWI og DHI.

Materialet vedrørende strømforhold, sedimentspredning mv. er

eksempelvis udarbejdet af DHI, det tidligere Dansk Hydraulisk

Institut. DHI er en uafhængig, international rådgivnings- og

forskningsorganisation, som er specialister i vandmiljø. DHI er

godkendt som teknologisk serviceinstitut af ministeriet for

L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 27/5-21 om Miljøstyrelsens kritik af Lynetteholmprojektet, til transpoministeren

Side 7 af 9

Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. DHI, som

er selvejende, har på verdensplan mere end 1100

vidensmedarbejdere i 30 lande.

Jeg synes også, det var en meget kvalificeret gennemgang, vi fik

ved den anden tekniske gennemgang for udvalget.

Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af ingeniør- og

rådgivningsvirksomheden Rambøll, mens COWI har været

involveret i flere af undersøgelserne. Det er ligeledes meget

erfarne rådgivningsvirksomheder med solid historik inden for

miljøkonsekvensanalyser i ind- og udland.

Materialet er gennemgået af Trafikstyrelsen og Miljøstyrelsen,

som derudover har trukket på Vejdirektoratet og

Kystdirektoratet, således at et bredt spænd af fagmyndigheder

har bidraget til vurderingen af miljøgrundlaget. Derudover har

Trafikstyrelsen også anvendt eksterne eksperter som led i

kvalitetssikringen.

Det er således min vurdering, at der er trukket på førende

eksperter for at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag.

I forbindelse med ESPOO-høringen har der været dialog

mellem danske og svenske myndigheder om etablering af en

L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 27/5-21 om Miljøstyrelsens kritik af Lynetteholmprojektet, til transpoministeren

Side 8 af 9

overvågning af klapningen i Køge Bugt, herunder en model for

at undgå klapning under ugunstige strømforhold.

Jeg er på baggrund af det samlede materiale, den høring der er

gennemført og de eksperter, der har foretaget vurderingerne,

betrygget i, at miljøkonsekvenserne vil være begrænsede og er

tilstrækkeligt belyst.

Jeg er desuden betrygget af, at rådgiverne som bekendt har

stillet op over for udvalget, ligesom de har været til rådighed for

besvarelse af spørgsmål inden for alle felter.

Skulle udvalget have andre spørgsmål, som forudsætter

nærmere teknisk gennemgang af fagfolk, så er jeg positiv over

for at få det arrangeret.

Afslutningsvist vil jeg sige, at med den viden jeg har

–

og på

baggrund af de mange skriftlige spørgsmål, samråd, tekniske

gennemgange osv.

–

er det min klare opfattelse, at

beslutningsgrundlaget er det bedst mulige og fuldt tilstrækkeligt

til at være sikker på, at anlæg af Lynetteholm ikke vil påvirke

vandmiljøet i Øresund og Østersøen væsentligt. Og at vi har den

bedst mulige vurdering af, at beslutningen kan træffes legalt i

forhold til EU-retten.

L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 27/5-21 om Miljøstyrelsens kritik af Lynetteholmprojektet, til transpoministeren

Side 9 af 9

Tak for spørgsmålet, og tak for ordet.