Transportudvalget 2020-21
L 220
Offentligt
2403377_0001.png
Side 1 af 9
Talemanuskript til brug for samrådsspørgsmål B til L 220
Samrådsspørgsmål B
Mener ministeren, at processen omkring miljøvurderingen af
Lynetteholmen - som kun omfatter jordopfyld samt andre
mindre projekter, men ikke det samlede projekt, herunder
byudviklingen der skal omfatte 35.000 indbyggere og 35.000
arbejdspladser samt den nødvendige infrastruktur i form af en
Østlig Ringvej/Havnetunnel og metro - lever op til VVM-
direktivets intentioner om at vurdere samlede projekter? Vil
ministeren samtidig forholde sig til den kritik vedrørende
VVM-processen, som professor i miljøret, Peter Pagh,
fremfører i artiklen »Hård kritik af VVM-proces for kunstig ø:
»Man undersøger heller ikke en halv bro«« bragt i Ingeniøren
den 27. februar 2021?
Tak for spørgsmålet.
Som det vil være spørgerne bekendt har der løbende været
stillet diverse udvalgsspørgsmål om samme emne. Som jeg lige
har kunnet tælle mig til, så har jeg besvaret 10 skriftlige
udvalgsspørgsmål herom i 2021.
Jeg henviser til mine besvarelser på udvalgsspørgsmålene nr.
163, 164, 165, 166, 167, 180, 181, 182, 183 og 251.
 L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om oversendelse af ministerens talepapirer fra samrådene 21/5-21 om L 220 (Lynetteholm), til transportministeren
Side 2 af 9
Præmis for svaret
Der ønskes svar på, om processen omkring miljøvurderingen af
Lynetteholmen lever op til VVM-direktivets intentioner om at
vurdere samlede projekter.
Den såkaldte ”salami-metode” fremgår ikke eksplicit af
spørgsmålet, men jeg lægger til grund, at det ligger implicit i
spørgsmålet.
Definition af ”salami-metoden”
Som jeg oplyste udvalget i min besvarelse af udvalgsspørgsmål
nr. 180, så er ”salami-metoden” ikke udtrykkeligt defineret i
VVM-direktivet.
Kommissionen har dog i en beretning af 23. juni 2003 til
Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelse og virkning af
VVM-direktivet i en fodnote på side 5 skrevet følgende:
[Citat start]
”Med udtrykket ”salami-metoden” refereres til, at et oprindeligt
projekt opdeles i en række separate projekter, som hver for sig
ikke overskrider den fastlagte tærskelværdi eller ikke anses for
at have betydelige miljøpåvirkninger ved den individuelle
 L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om oversendelse af ministerens talepapirer fra samrådene 21/5-21 om L 220 (Lynetteholm), til transportministeren
Side 3 af 9
gennemgang og derfor ikke kræver vurdering af virkningen på
miljøet, men som tilsammen har betydelig virkning på miljøet.”
[Citat slut]
Jeg gentager lige dele af citatet: ”.. et oprindeligt projekt opdeles
i en række separate projekter…. og derfor ikke kræver
vurdering
af virkningen af miljøet…”.
Det er altså en metode til at undgå at vurdere påvirkningen af
miljøet af et projekt, fordi det udskilles fra et større projekt
–
og
ikke i sig selv indebærer væsentlige miljøpåvirkninger med det
resultat, at bygherre kan undgå at udarbejde
miljøkonsekvensvurderinger.
Miljøvurderingerne af Lynetteholm
Jeg mener derfor ikke, at det er korrekt at beskylde
miljøvurderingerne af Lynetteholm
for benyttelse af ”salami-
metoden”, da man netop ikke forsøger at undgå at foretage
miljøvurderinger.
Det er korrekt, at vurderingerne ikke omfatter byudvikling på
Lynetteholm, metro eller anlæg af en Østlig Ringvej. Alle ting,
som er omtalt i den politiske principaftale af 25. oktober 2018.
 L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om oversendelse af ministerens talepapirer fra samrådene 21/5-21 om L 220 (Lynetteholm), til transportministeren
Side 4 af 9
Det er derfor ikke nogen hemmelighed, hvad de politiske
visioner er for Lynetteholm.
Et er imidlertid visioner, noget andet er konkret planlægning.
Vi er ikke på et stadium i planlægningen af eventuelle
efterfølgende projekter, hvor de ville kunne blive inddraget i
miljøvurderingen af anlæg af Lynetteholm. Det er således ikke
muligt at foretage en konkret miljøvurdering af f.eks. Østlig
Ringvej eller metrolinjer, som endnu ikke er planlagt eller
politisk besluttet.
Det er også grunden til, at By & Havns udarbejdede
miljøkonsekvensvurdering kun omhandler anlægget af
Lynetteholm.
Jeg mener derfor ikke, at det er korrekt at anklage projektet for
at benytte sig af ”salami-metoden.”
Notat fra Kammeradvokaten
Som det vil være udvalget bekendt, så har vi bedt
Kammeradvokaten om at foretage en juridisk vurdering af
projektet, herunder også en vurdering af, om projektets
miljøvurderinger har anvendt ”salami-metoden.”
 L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om oversendelse af ministerens talepapirer fra samrådene 21/5-21 om L 220 (Lynetteholm), til transportministeren
Side 5 af 9
Kammeradvokatens notat blev oversendt til udvalget i mandags.
Kammeradvokaten skriver bl.a. i sin vurdering:
[Citat start]
”Der er ikke tale
om, at projektet med etablering af Lynetteholm
er kunstigt opdelt i mindre dele for at undgå, at der skal
foretages en miljøkonsekvensvurdering efter VVM-direktivet. Et
spørgsmål i det foreliggende tilfælde om såkaldt ”salami-slicing”
er nærmere, om den kumulative virkning af alle relevante
(mulige) senere projekter skulle være inddraget allerede nu i
miljøkonsekvensvurderingen af etablering af Lynetteholm.
Miljøkonsekvensrapporten skal som nævnt i medfør af VVM-
direktivets artikel 5 bl.a. omfatte en beskrivelse af projektets
forventede væsentlige virkninger på miljøet som følge af bl.a.
”kumulationen af projektets virkninger med andre eksisterende
og/eller godkendte projekter” […].
Ved vurderingen heraf må
det antages, at der skal være tale om projekter, som geografisk
og kronologisk er knyttede til det omhandlede projekt. VVM-
direktivet indeholder ikke en forpligtelse for bygherren til at
lade sin ansøgning afvente mulige og ikke-konkretiserede øvrige
projekters behandling.
 L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om oversendelse af ministerens talepapirer fra samrådene 21/5-21 om L 220 (Lynetteholm), til transportministeren
Side 6 af 9
På baggrund Trafikstyrelsens sammenfattende redegørelse af
12. maj 2021 må det lægges til grund, at det ikke på nuværende
tidspunkt er muligt at foretage en konkret miljøvurdering af
byudvikling, en evt. Østlig Ringvej mv., da disse
infrastrukturprojekter hverken er planlagt eller i øvrigt politisk
besluttede.
Efter det oplyste må det endvidere lægges til grund, at
godkendelser af planer eller projekter vedrørende byudvikling
eller de øvrige nævne infrastrukturprojekter ikke er nært
tidsmæssigt forestående.
På denne baggrund finder vi ikke, at det er i strid med VVM-
direktivet, at de foreliggende miljømæssige undersøgelser kun i
begrænset omfang behandler de omtalte øvrige mulige
infrastruktur- og byudviklingsprojekter. Det bemærkes, at disse
projekter efter omstændighederne vil skulle underkastes en
særskilt vurdering efter VVM-direktivet og i givet fald vil anlæg
og drift af Lynetteholm skulle indgå ved vurdering af den
kumulative virkning af disse projekter.”
[Citat slut]
Kritik fra Peter Pagh
 L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om oversendelse af ministerens talepapirer fra samrådene 21/5-21 om L 220 (Lynetteholm), til transportministeren
Side 7 af 9
I samrådsspørgsmålet har man bedt mig om at kommentere på
Peter Paghs kritik i Ingeniørens artikel ”Hård kritik af VVM-
proces for kunstig ø: Man undersøger heller ikke en halv bro”.
Peter Pagh er citeret for at have udtalt:
[Citat start]
”Ingen
ædruelige personer ville lave miljøvurdering af en halv
bro. Det er fuldstændig det samme her. Skal man anlægge
Lynetteholm, skal de ting, som kræves for at den kan fungere,
med, heriblandt infrastruktur. Man kan ikke lave VVM for et
projekt, man ikke kender.”
Og
”Det
giver simpelthen ikke mening at lave en vurdering af det
uden også at tage stilling til dét, som vi ved, at vi vil bruge det
til. Det er jo ikke, fordi man vil have en hel masse jord smidt op
på Lynetteholm, men fordi det har et helt bestemt formål.”
[Citat slut]
Jeg deler grundlæggende set ikke Peter Paghs præmis om, at
anlægsloven for Lynetteholm, som vi behandler i Folketinget
nu, er et halvt projekt, som f.eks. en halv bro ville være.
 L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om oversendelse af ministerens talepapirer fra samrådene 21/5-21 om L 220 (Lynetteholm), til transportministeren
Side 8 af 9
Lynetteholm er et selvstændigt og meningsfuldt projekt i sig
selv, som tjener primært to formål.
For det første skal det fungere som nyttiggørelsesanlæg for
overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter. Det er et tiltrængt
projekt på den front, da det eksisterende jorddepot i Nordhavn
er ved at være fyldt op.
For det andet vil halvøen, som Lynetteholm kommer til at
udgøre, indgå som et væsentligt bidrag til stormflodssikring af
hovedstaden.
Hvis man hypotetisk forestillede sig, at det ikke i fremtiden
bliver muligt for de politiske partier at blive enige om, hvad
Lynetteholm kan anvendes til, når den færdig, så ville det stadig
have givet mening at anlægge den nu i 2021. Vi får stadig løst
den store udfordring med at skaffe kapacitet til overskudsjord,
og vi får stadig taget et stort skridt i retning af at
stormflodssikre København.
Den mulige efterfølgende benyttelse af Lynetteholm, når den er
fyldt op med jord, til bolig, metro, Østlig Ringvej m.v., er derfor
ikke en forudsætning for, at projektet
–
som det foreligger nu
–
giver mening.
 L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om oversendelse af ministerens talepapirer fra samrådene 21/5-21 om L 220 (Lynetteholm), til transportministeren
Side 9 af 9
Derfor er det ikke en ”halv bro”, som Peter Pagh
argumenterer
med. Det er godt nok en halvø
–
men et helt projekt!
For lad mig da bare for en ordens skyld slå helt fast, at jeg er
fuldstændig enig med Peter Pagh i, at miljøvurdering af en halv
bro ville være meningsløst.
Tak.