Transportudvalget 2020-21
L 220
Offentligt
2403376_0001.png
Side 1 af 14
Talemanuskript til brug for samråd om Lynette (Espoo og VVM)
Samrådsspørgsmål A:
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT) og Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Første led af spørgsmål A.
Vil ministeren på baggrund af høringssvaret til
miljøkonsekvensrapporten om Lynetteholm fra Lensstyrelsen i
Skåne redegøre for de miljømæssige konsekvenser for
Østersøen, hvis Lynetteholm anlægges?
Tak for spørgsmålet, som indeholder to elementer. Jeg
begynder med spørgsmålet om miljømæssige konsekvenser for
Østersøen, hvis Lynetteholm anlægges.
Som vi alle er bekendt med, har svenske myndigheder,
herunder også Lensstyrelsen i Skåne, fremsendt høringssvar
som led i Espoo-processen. Her rejser svenskerne bekymringer
over de miljømæssige påvirkninger af projektet på svensk side.
I Lynetteholm-sagen håndteres Espoo-processen i fællesskab af
Miljøstyrelsen, som er Danmarks Espoo-kontaktpunkt, og af
Trafikstyrelsen som koordinerende miljømyndighed på
projektet.
 L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om oversendelse af ministerens talepapirer fra samrådene 21/5-21 om L 220 (Lynetteholm), til transportministeren
Side 2 af 14
De to styrelser har her i foråret indgået i samråd med de
svenske myndigheder om de rejste bekymringer. Hverken
Transportministeriets departement eller jeg som
transportminister har deltaget i Espoo-samrådsmøderne med
svenskerne, da det er en proces, der håndteres mellem
myndighederne.
Men jeg kan oplyse, at Trafikstyrelsen sammenfattende
vurderer, at Espoo-processen er i god fremdrift, og at det giver
god mening at fortsætte dialogen. Styrelsen oplyser, at der er
afholdt tre møder med de svenske miljømyndigheder, og By &
Havn og deres rådgivere har givet fyldestgørende svar på mange
af de miljøproblemstillinger, som er rejst fra svensk side, og der
er aftalt et 4. samråd, hvor de udestående spørgsmål fortsat
drøftes.
By & Havn og deres miljørådgivere har som nævnt også deltaget
i processen, eftersom de har haft ansvaret for udarbejdelse af de
miljøvurderinger, som ligger til grund for projektet og dermed
anlægsloven. Jeg har på baggrund af samrådsspørgsmålet bedt
By & Havn om at redegøre for de miljømæssige påvirkninger af
Østersøen, hvis anlægsloven vedtages.
 L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om oversendelse af ministerens talepapirer fra samrådene 21/5-21 om L 220 (Lynetteholm), til transportministeren
Side 3 af 14
By & Havn har oplyst mig, at de svenske myndigheder,
herunder Länsstyrelsen i Skåne, i deres høringssvar særligt har
rettet bemærkninger til to emner vedr. påvirkningen af
Østersøen og svensk farvand:
1)
Vandgennemstrømning i Øresund og Lynetteholms
blokerende effekt.
2)
Klapning af opgravet havbundsmateriale i Køge Bugt
Ad. 1) Vandgennemstrømningen i Øresund og Lynetteholms
blokerende effekt
For så vidt angår vandgennemstrømning i Øresund viser
miljøkonsekvensvurderingen, at Lynetteholms etablering i
Kongedybet vest for Middelgrunden på kort sigt medfører en
lille påvirkning af vandgennemstrømningen i Øresund og
dermed også af transporten af salt til Østersøen, hvilket kan
påvirke det marine dyre- og planteliv.
Det er i miljøkonsekvensrapporten for Lynetteholm vurderet, at
Lynetteholms lille blokering af gennemstrømningen i Øresund
har en ubetydelig miljøpåvirkning.
Beregningerne viser således en blokeringseffekt på op til 0,25
pct.
 L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om oversendelse af ministerens talepapirer fra samrådene 21/5-21 om L 220 (Lynetteholm), til transportministeren
Side 4 af 14
Det er ligeledes beregnet, at Lynetteholms effekt på
vandgennemstrømningen vil blive udlignet på længere sigt af
havvandsstigningen som følge af klimaændringerne. Efter 10 år
kan havvandet forventes at være steget med 2 cm, hvilket er nok
til at udligne Lynetteholms blokerende effekt.
Länsstyrelsen i Skåne har meddelt, at de som udgangspunkt
ikke mener Lynetteholm må have en blokerende effekt
overhovedet, altså at der skal være en nul-løsning som ved
Øresundsbroen. De mener endvidere, at det ikke er rimeligt at
modregne effekterne af den klimarelateret havvandsstigning.
Ved anlæg af Øresundsbroen var der krav om en såkaldt
nulløsning, dvs. at Øresundsbroen og den kunstigt anlagte ø
Peberholm ikke måtte påvirke gennemstrømningen
overhovedet. Øresundsbroen er placeret på det smalleste sted i
Øresund, hvilket betyder at dens påvirkning er væsentligt mere
afgørende for gennemstrømningen i Øresund end Lynetteholm,
der er placeret inde ved kysten i et område, der er væsentligt
bredere.
Miljøkonsekvensrapporten har i vurderingen af
gennemstrømningen i Øresund indregnet de nyeste scenarier
for havvandsstigning fra FN’s klimapanel. Det er et forhold, der
 L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om oversendelse af ministerens talepapirer fra samrådene 21/5-21 om L 220 (Lynetteholm), til transportministeren
Side 5 af 14
bør indgå i vurderingerne, når der kigges på udviklingen over
mange år.
Et af de primære mål med etablering af halvøen Lynetteholm, er
behovet for klimasikring af København.
I forhold til påvirkning af Østersøens dyre- og planteliv viser
beregningerne, at saltgennemstrømningen fra Øresund til
Østersøen blokeres med ca. 0,23 pct. Miljøvurderingen er, at
denne lille ændring ikke påvirker dyre- og plantelivet i
Østersøen, og blokeringen af salttransporten på sigt vil blive
udlignet af de klimarelaterede havvandsstigninger.
Havmiljøet i Øresund og Østersøen er generelt præget af
skiftende temperatur, indhold af ilt og salt hen over året. Den
tilstedeværende flora og fauna er således tilvænnet forhold med
skiftende temperatur, salt- og iltindhold.
Det er derfor vurderingen, at de afledte effekter af Lynetteholms
lille blokering af Øresund ikke påvirker de tilstedeværende arter
af bundvegetation og bundfauna.
By & Havns vurderer således, at Lynetteholms påvirkning på
gennemstrømningen af Øresund på kort og på lang sigt ikke vil
have nogen mærkbar effekt for havmiljøet, da den ligger inden
 L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om oversendelse af ministerens talepapirer fra samrådene 21/5-21 om L 220 (Lynetteholm), til transportministeren
Side 6 af 14
for den almindelige variation over årene. Denne konklusion
beror ikke på havvandsstigningerne. Oplysningen om at
ændringen af gennemstrømningen i Øresund vil blive ophævet
af havspejlsstigninger inden for en kortere årrække er kun
medtaget for at perspektivere problemstillingen.
Jeg kan supplere By & Havns redegørelse for
vandgennemstrømning m.v. med Trafikstyrelsens
tilbagemelding om samme emne fra Espoo-samrådsprocessen.
Trafikstyrelsen oplyser, at Dansk Hydraulisk Institut (DHI),
som er rådgiver for By & Havn, har redegjort for spørgsmålet
om ændring af vandgennemstrømning og saltudveksling
mellem Øresund og Østersøen på tilfredsstillende vis, og det er
tilkendegivet fra svensk side, at de anerkender DHI’s faglige
argumenter. Der udestår kun et svensk ønske om en ekstern 3.-
parts evaluering af modelberegningerne, som det vil være
muligt at imødekomme i forlængelse af Espoo-processen.
Ad. 2) Klapning af havbundsmateriale i Køge Bugt
For så vidt angår klapning, som svenskerne også har fokus på,
skal der i forbindelse med etableringen af Lynetteholm ad to
omgange opgraves blødt havbundsmateriale (såkaldt gytje).
Herudover skal sejlrenden syd for Middelgrunden (”Svælget”)
 L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om oversendelse af ministerens talepapirer fra samrådene 21/5-21 om L 220 (Lynetteholm), til transportministeren
Side 7 af 14
uddybes. Det opgravede materiale skal genplaceres uden for
Lynetteholm.
Den opgravede havbund består både af forurenede og rene
materialer. De forurenede materialer, typisk gytjelag, ligger
øverst og skal deponeres i Lynettedepotet. De rene materialer
skal klappes på to klappladser i Køge Bugt ved Østersøen.
Mængden der skal klappes er i alt ca. 2,5 mio. kubikmeter.
Heraf er ca. 0,2 mio. kubikmeter lettere forurenet materiale.
Ved klapningen af havbundsmateriale, vil en del af materialet
(sedimentet) aflejres uden for klappladserne, og indhold af
forurenende stoffer, næringsstoffer og ilt-forbrugende stoffer
spredes og aflejres i det omgivende miljø. Det er vurderet, at
spredningen af sediment uden for klappladserne har et så
begrænset omfang, at dets miljøpåvirkning er lille. Påvirkningen
af vandkvaliteten, dvs. overholdelse af miljøkvalitetskrav for
havområdet, er også vurderet som lille.
Beregninger har vist, at klapningen kan betyde, at en lille del af
sedimentet kan spredes til svensk farvand. Det er særligt
gældende ved sjældne tilfælde af nordgående strøm.
Länsstyrelsen i Skåne har meddelt, at de er bekymret for
påvirkningen af svensk farvand med sedimenter og
 L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om oversendelse af ministerens talepapirer fra samrådene 21/5-21 om L 220 (Lynetteholm), til transportministeren
Side 8 af 14
miljøfremmede forurenende stoffer, og at det vil påvirke miljøet
i svenske områder negativt.
Det er i miljøkonsekvensvurderingerne vist, at påvirkningen af
svenske Natura 2000 områder kun vil blive påvirket i
ubetydelig grad som følge af klapningen.
Som en følge af Espoo-processen og dialogen med de svenske
myndigheder, har By & Havn foreslået, at der etableres et
særligt prognose- og overvågningsprogram, der skal forhindre
klapning af materialer, når strømretningen i sjældne tilfælde
kan medføre spredning af sediment til svensk farvand. Ligeledes
skal programmet med opsætning af målestationer monitere
påvirkningen. Der etableres ligeledes en kommission, der skal
følge udviklingen af sedimentspredning.
Forslaget om oprettelsen af et prognose- og
moniteringsprogram, som svenskerne inviteres til at deltage i,
er fastlagt i implementeringsredegørelsen.
Jeg kan supplere By & Havns redegørelse for klapning med en
tilbagemelding fra Trafikstyrelsen om samme emne fra Espoo-
samrådsprocessen. Styrelsen oplyser, der - i forhold til at undgå
miljøeffekter af de udpegede klappladser i svensk farvand - er
peget på konkrete løsninger til overvågning af
 L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om oversendelse af ministerens talepapirer fra samrådene 21/5-21 om L 220 (Lynetteholm), til transportministeren
Side 9 af 14
sedimentspredningen i forbindelse med klapning, samt en
procedure for at undgå klapning, når der er risiko for spredning
ind i svensk farvand. De svenske myndigheder er tilbudt at
kunne indgå i en overvågningsgruppe, som skal sikre at
klapning ikke får miljøkonsekvenser i svensk farvand. Det er
endnu ikke afklaret, om disse tiltag er tilstrækkelige til, at de
svenske myndigheder kan acceptere placeringen af de to
klappladser tæt på grænsen ind til Sverige.
Andet led af spørgsmål A.
Og vil ministeren ligeledes redegøre for, hvorfor de øvrige
lande omkring Østersøen ikke er blevet hørt i forhold til Espoo-
konventionens forpligtelser om grænseoverskridende
miljøproblemer?
I forhold til den anden del af samrådsspørgsmål A om
manglende Espoo-høringer skal jeg, som tidligere nævnt, gøre
opmærksom på, at Espoo-processen håndteres af Miljøstyrelsen
som Danmarks Espoo-kontaktpunkt og af Trafikstyrelsen som
koordinerende miljømyndighed i Lynetteholm-projektet.
Hverken jeg som transportminister eller Transportministeriets
departement har deltaget i Espoo-processen.
 L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om oversendelse af ministerens talepapirer fra samrådene 21/5-21 om L 220 (Lynetteholm), til transportministeren
Side 10 af 14
Jeg har derfor bedt Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen om en
udtalelse om processen for gennemførte Espoo-høringer. De to
styrelser oplyser:
”Hvorvidt et projekt eller en plan kan medføre en
grænseoverskridende miljøpåvirkning, og der af den årsag
skal gennemføres en notificering af berørte lande i henhold
til ESPOO-konventionen, vil bero på en faglig vurdering og
besluttes af den ansvarlige miljøvurderingsmyndighed.
Myndighedskompetencen for miljøvurdering af Lynetteholm
var delt mellem Miljøstyrelsen og Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen (i det følgende Trafikstyrelsen) i perioden fra
modtagelsen af ansøgning om miljøvurdering i august 2019
og frem til den 3. juli 2020, hvor Miljøministeren overdrog
den samlede myndighedskompetence til Trafikstyrelsen.
Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen har både før og efter
overdragelse af myndighedskompetencen haft et tæt
samarbejde i miljøvurderingsprocessen.
I forbindelse med modtagelse af ansøgningen om
miljøvurdering deltog Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen den
11. september 2019 i et møde med bygherren By & Havn.
 L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om oversendelse af ministerens talepapirer fra samrådene 21/5-21 om L 220 (Lynetteholm), til transportministeren
Side 11 af 14
På mødet oplyste Miljøstyrelsen, at andre lande skulle
notificeres, jf. ESPOO-konventionen, såfremt potentielt
grænseoverskridende påvirkninger blev identificeret.
Miljøstyrelsen oplyste, at styrelsen ville notificere Sverige og
også overvejede at notificere andre lande. Det gav anledning
til, at det ved mødet blev fremført, at det virkede helt
usandsynligt, at der kunne være grænseoverskridende
påvirkninger i Tyskland og Polen ved etablering af en ø ved
København.
Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen besluttede på den
baggrund at afvente indholdet af de kommende
miljøundersøgelser med henblik på at afklare, om projektet
om Lynetteholm kunne forventes at medføre
grænseoverskridende miljøpåvirkninger for andre lande,
således at der også skulle gennemføres notificering i
henhold til ESPOO-konventionen af disse lande.
Sverige blev efterfølgende den 4. oktober 2019 notificeret og
hørt i henhold til ESPOO-konventionen i forbindelse med 1.
offentlighedsfase i miljøvurderingsprocessen.
Miljøministeren overdrog den 3. juli 2020 den samlede
myndighedskompetence for miljøvurderingsprocessen til
Trafikstyrelsen. Det skete umiddelbart før en udtalelse til
 L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om oversendelse af ministerens talepapirer fra samrådene 21/5-21 om L 220 (Lynetteholm), til transportministeren
Side 12 af 14
afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold blev
sendt til By & Havn og offentliggjort. De foreløbige
undersøgelser, som forelå ved overdragelse af
myndighedskompetencen, viste ingen risiko for
grænseoverskridende påvirkninger i andre lande.
På møde den 7. september 2020 mellem Miljøstyrelsen og
Trafikstyrelsen blev det på ny drøftet, at det på et tidligere
tidspunkt var besluttet at afvente miljøundersøgelserne og
vurderingen af risikoen for grænseoverskridende
påvirkninger i Tyskland og Polen, før det besluttes om disse
lande skal inddrages. Der forelå heller ikke på dette
tidspunkt dokumentation for risiko for
grænseoverskridende miljøpåvirkninger.
Det har gennem forløbet været
miljøvurderingsmyndighedens umiddelbare vurdering, at
Lynetteholm-projektet ikke har grænseoverskridende
miljøkonsekvenser. Grundet placeringen i Øresund og den
deraf følgende nærhed til Sverige er det derimod udtryk for
godt naboskab, når der gennemføres et ESPOO-samråd med
svenske miljømyndigheder. Dette blev særligt aktualiseret,
da placeringen af klappladserne i Køge Bugt blev fastlagt og
miljøundersøgt i oktober
–
december 2020.
 L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om oversendelse af ministerens talepapirer fra samrådene 21/5-21 om L 220 (Lynetteholm), til transportministeren
Side 13 af 14
Det er den ansvarlige miljømyndigheds vurdering af den
gennemførte miljøvurdering, at den dokumenterer, at
projektet ikke har grænseoverskridende miljøkonsekvenser,
når der ses bort fra risikoen for sedimentspredning ind i
svensk farvand i forbindelse med klapning på tidspunkter
med ugunstige strømforhold. Hertil skal bemærkes, at
ESPOO-samrådet med Sverige har ført til, at By & Havn har
lagt op til, at svenske myndigheder kan deltage i en
overvågning af sedimentspredningen, og at klapning kan
undlades under ugunstige strømforhold. Den gennemførte
miljøvurdering underbygger endvidere, at der ikke er risiko
for grænseoverskridende miljøpåvirkning af Tyskland, Polen
eller de baltiske lande. Det kan desuden oplyses at Polen og
Litauen hhv. 10. og 13. maj 2021 har henvendt sig til
Miljøstyrelsen med anmodning om at blive orienteret om
projektet.”
Jeg kan supplerende til denne udtalelse fra de to danske
styrelser oplyse, som det sikkert er udvalget bekendt, at Finland
også har henvendt sig om projektet.
Jeg forstår, at Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen i dag har sendt
et brev til samtlige Østersølande med en beskrivelse af
projektet. Endvidere redegøres der i brevet for, at projektet ikke
har været notificeret i alle Østersølandene, da det er
 L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om oversendelse af ministerens talepapirer fra samrådene 21/5-21 om L 220 (Lynetteholm), til transportministeren
Side 14 af 14
vurderingen, at der ikke er risiko for grænseoverskridende
miljøpåvirkninger.