L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 25/5-21 om L 220 (Lynetteholm) og jorddeponi og sand fra Kriegers Flak, til transportministeren

Transportudvalget 2020-21
L 220
Offentligt

Side 1 af 11

Talemanuskript til brug for samråd om L 220

–

lov om anlæg af

Lynetteholm

–

spørgsmål D

Samrådsspørgsmål D

Hvis meningen med Lynetteholmen er at være et jorddeponi, der aftager jord fra hovedstaden,

hvorfor skal der så absolut deponeres 80 millioner ton jord og hvorfor skal 30% af jorden så

komme fra destinationer udenfor København? Hvorfor skal jorddeponiet stabiliseres i bunden

med 4 millioner ton sand fra Kriegers Flak? Og hvordan forholder ministeren sig til, at den jord,

der skal deponeres i Lynetteholm, ville kunne være bedre anvendt til f.eks. udvidelse af

kystsikring eller til byggerier i Københavns omegnskommuner, som efterspørger jorden?

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).

Indledning

Tak for spørgsmålene, som også indgår i skriftlige spørgsmål

–

blandet andet spørgsmål 106, 107, 120 og 121

–

til L 220 lov om

anlæg af Lynetteholm. Men derfor kan vi nu også godt tage et

samråd om emnet.

Der er gennemført grundige miljøundersøgelser af Lynetteholm,

og By & Havn har afholdt en lang møder med borgere,

organisationer og andre interessenter om projektet.

Jeg synes også, at informationsniveauet i forbindelse med

lovbehandlingen efterhånden er ret grundig. Det er kun godt.

Foreløbigt har der i forbindelse med behandlingen af

anlægsloven været en lang række udvalgsspørgsmål, en teknisk

L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 25/5-21 om L 220 (Lynetteholm) og jorddeponi og sand fra Kriegers Flak, til transportministeren

Side 2 af 11

gennemgang med By & Havn og en høring med eksterne

eksperter arrangeret af udvalget.

Jeg synes, det er fint med interessen for projektet

–

for det er

rigtig spændende projekt, der rækker langt frem. Og jeg stiller

som sagt gerne op, hvis I har flere spørgsmål.

5 gode grunde

For jeg mener, at Lynetteholm er et godt projekt med fremtid i.

Jeg har nævnt det før, men gentager det gerne.

For det første, fordi halvøen skal bidrage til at klimasikre

København. Det er helt nødvendigt at sikre hovedstaden mod

højere vandstande og kraftigere stormfloder.

For det andet, fordi Lynetteholm kan afløse jorddepotet i

Nordhavn, der snart er fyldt op.

For det tredje, fordi der med anlæg af Lynetteholm kan skabes

et nyt rekreativt kystområde, som københavnere og andre kan

få glæde af i fremtiden.

Og for det fjerde, fordi Lynetteholm rummer perspektiver i

forhold til at sikre flere boliger i København

–

og dermed

Side 3 af 11

bidrager til at København er en by, hvor danskere med helt

almindelige indkomster har råd til at bo.

Og endelig for det femte, fordi det er et projekt, som et bredt

flertal i Københavns Borgerrepræsentation står bag.

Læg dertil at skatteyderne ikke vil skulle bidrage til at finansiere

projektet - på trods af, at der er tale om et meget stort projekt.

Det skyldes, at projektet kan finansieres ved indtægter fra

deponering af overskudsjorden fra byggeprojekter i

københavnsområdet.

Det fører mig til besvarelsen af jeres konkrete spørgsmål.

Jorddeponering

Jeg må indlede med at sige, at jeg synes, at spørgerne

–

måske

utilsigtet

–

får vendt virkeligheden på hovedet i den måde

samrådet er stillet på. Det virker som om det er

Lynetteholmsprojektet, der definerer hvor meget overskudsjord

der produceres i de kommende år.

Det er ikke tilfældet, så lad mig starte med at gentage, at

Lynetteholm blot aftager den jord, der kommer fra

byggeprojekter i København og omegn. Jordoverskuddet vil

Side 4 af 11

være der, og jorden skal transporteres væk uanset om man

bygger Lynetteholm eller ej.

Man kunne naturligvis vælge at deponere al overskudsjorden og

så ikke få mere ud af den, men med Lynetteholm er vi

–

populært sagt

–

gået ind på genbrugstanken. Lynetteholm er et

nyttiggørelsesprojekt, hvor jorden genanvendes som en del af

stormflodssikringen og på sigt også til bebyggelse, så der bliver

flere boliger i København til en overkommelig pris.

Formelt set er det kommunerne, der er myndighed for

håndtering af overskudsjord. Og det er kommunerne, der skal

sikre mulighed for bortskaffelse af jorden.

Efter Nordhavns opfyld har udfordringerne med manglende

plads til deponi af jord i København har været kendt længe.

Københavns Kommune udarbejdede i 2017 en screening af

mulige placeringer af jorddeponi med henblik på at vise både

kortsigtede og langsigtede løsninger på deponi af jord.

Her tiltrådte alle partierne i Borgerrepræsentationen, at der

skulle arbejdes videre med forslag om at placere overskudsjord

på søterritoriet ved Prøvestenen og ved Lynetten. Denne del

havde et mellemlangt sigt, der kunne rumme jord fra 1-2 års

byggeprojekter.

Side 5 af 11

Borgerrepræsentationen tiltrådte også, at der på lang sigt skulle

arbejdes med en opfyldning i området ud for Trekroner fra

Lynetten mod Nordhavn, og at denne opfyldning eventuelt

kunne indgå som en del af en stormflodsbeskyttelse. Det vil sige

de første tanker om det, der senere blev til Lynetteholm.

Den fremtidige deponering af jord i Københavns Kommune har

således været drøftet i Københavns Borgerrepræsentation siden

2016, hvor man blev opmærksom på, at det nuværende opfyld i

Nordhavn vil være fyldt 6-7 år tidligere end oprindeligt

forventet. I forbindelse med denne drøftelse blev forskellige

fremtidige jorddeponi

–

både på kort, mellemlang og lang sigt

–

drøftet lokalt i København.

Overskudsjord fra nabokommuner

Der skabes ca. 3 mio. tons overskudsjord i hovedstadsområdet

hvert år. Opfyldet i Nordhavn har modtaget ca. 2,5 mio. ton

årligt og er blevet fyldt op på ca. 8 år.

Omkring 70 pct. den jord, der er placeret i Nordhavnsopfyldet

kommer fra blandt andet byggeri, infrastruktur og

skybrudsprojekter i Københavns- og Frederiksberg Kommune.

Ud fra Københavns Kommunes befolkningsprognose og arealer

udlagt i kommuneplanen er det Københavns Kommunes

Side 6 af 11

vurderingen, at det generelle niveau for byggeaktivitet

fastholdes som minimum i de næste 5 år.

For en række kommuner ud over Københavns Kommune vil

Lynetteholm være den nærmeste mulighed for nyttiggørelse af

overskudsjord. Omkring 30 pct. af jorden, der forventes at

komme fra destinationer uden for København, forventes ikke at

komme fra langvejs fra, men blandt andet komme fra projekter i

nærliggende kommuner som f.eks. Tårnby og Gentofte.

Men lad mig igen slå fast: Det er altså ikke By & Havn som

bygherre på Lynetteholm, der bestemmer hvor jorden kommer

fra

–

det defineres af byggeaktiviteten. Så svaret på, hvorfor 30

pct. af jorden skal komme fra destinationer uden for København

er altså, at her bliver der bygget.

Og lad os forestille os alternativet. Altså at deponere jorden

uden for København. I dette tilfælde vil man således skulle køre

70 pct. ud af byen frem for at skulle køre de 30 pct. til byen. Det

har jeg svært ved at se skulle give mindre jordtransport i

København.

Lynetteholm kan således bidrage til håndtering og nyttiggørelse

af overskudsjord fra andre kommuner end Københavns

Side 7 af 11

Kommune, sådan som det også har været tilfældet med depotet

i Nordhavn.

Fornuftig anvendelse af overskudsjord

Der er særligt 2 vigtige hensyn, når det kommer at sikre, at

overskudsjorden anvendes så helhedsorienteret og bæredygtigt

som muligt.

For det første er det vigtigt, at overskudsjord så vidt muligt

håndteres lokalt, så lange transporter undgås.

For det andet er det vigtigt, at jorden nyttiggøres til f.eks.

klimasikring, støjafskærmning og rekreative landskaber mv.

Stormflodssikring fra nord

Der er som nævnt et stort behov for at sikre de centrale dele af

hovedstaden mod stormflod. Både fra syd og fra nord.

Lynetteholm er et nyttiggørelsesprojekt, hvor overskudsjord fra

projekter primært i København

–

men også fra omkringliggende

kommuner

–

bidrager til, at København sikres mod stormflod

fra nord.

Side 8 af 11

Med Lynetteholms størrelse sikres den langsigtede mulighed for

at udnytte overskudsjord i København, hvor der et stort og

løbende behov for at finde plads til overskudsjorden lokalt.

I forhold til brugen af sand fra Kriegers Flak

Der bliver også spurgt til brug af sand fra Kriegers Flak.

For at anlægge Lynetteholm er det teknisk nødvendigt at

udskifte den bløde havbund

–

det såkaldte gytje

–

i området

under den kommende perimeter med sand. Konstruktionen skal

gøres stabil, så man undgår sætninger af perimeteren, som

inddæmmer området, hvor overskudsjorden nyttiggøres.

Som det fremgår af miljøvurderingerne, der er foretaget af

Lynetteholm-projektet, vil det marine sand, der vil skulle

anvendes til dette, søges indvundet på havet i et områder, der er

reserveret hertil ved Krigers Flak.

Krigers Flak er et statsligt indvendingsområder, der ligger i

Østersøen, og som er reserveret til større anlægsprojekter, der

vedtages ved anlægslov.

Til Lynetteholm skal der bruges omkring 4 mio. kubikmeter ud

af en samlet råstofmængde i reservationsområdet på i

størrelsesorden 50 mio. kubikmeter grus og sand.

Side 9 af 11

Det kan tilføjes, at indvinding af sand fra Kriegers Flak til

etableringen af Lynetteholms perimeter vil blive miljøvurderet

som et selvstændigt projekt og derfor få sin egen

miljøkonsekvensrapport, der forventes sendt i offentlig høring i

løbet af 2021.

I forhold til anvendelse af jorden uden for København

Det er tidligere understreget, at der er behov for at sikre

København mod stormflod.

Københavns Kommune har i deres Stormflodsplan fra 2017

anslået, at byen risikerer tab på mellem 7 og 12 mia. kr. over de

næste 100 år, hvis den ikke sikres mod stormflod.

Københavns Kommunes Stormflodsplan beskriver endvidere,

hvordan virkningerne af en stormflod i en komplekst

storbyregion som Region Hovedstaden ikke kun vil skade

København, men at skaderne vil ramme langt bredere og

påvirker fælles systemer, der kan gøre hovedstaden og Danmark

sårbar.

En stormflod medfører risiko for omfattende skader,

forsinkelser og driftstab på blandt andet Kastrup Lufthavn,

Metroen, Banedanmark og DSB samt på Øresundsbroen og

Side 10 af 11

motorvejsnettet generelt og vil således ikke kun på påvirke

København, men hele hovedstadsområdet.

Derudover er Lynetteholm et nyttiggørelsesprojekt, hvor

overskudsjorden ikke alene bidrager til en klimasikring af

København, men også med et rekreativ område i form af et

kystlandlandskab, som Københavns Kommune i øvrigt

garanterer for finansieringen af.

Landskabet vil bl.a. bestå af sandstrand, stenstrand og

forskellige stensætninger, der fungerer som en naturlig

stormflodssikring og reducerer behovet for høje dæmninger ud

mod Øresund.

Med anlæg af Lynetteholm skabes der således et nyt rekreativt

kystområde, som københavnere og andre kan få glæde i

fremtiden.

Sammenfatning

I en hovedstad som København bliver der løbende produceret

overskudsjord fra forskellige bygge- og anlægsprojekter. Og der

er heldigvis gang i vores hovedstad, og det er også

forventningen, at der fremover vil være et pænt

aktivitetsniveau. Det betyder, der skabes overskudsjord, som

skal håndteres.

Side 11 af 11

Lynetteholm er en fornuftig måde at anvende den

overskudsjord. Lynetteholm vil ligge tæt på mange af byens

byggepladser, så transporterne ikke bliver for lange. Og halvøen

bidrager til at stormflodssikre København fra nord

–

og bliver

anlagt med et rekreativt kystlandskab ud mod Øresund.

Hvis overskudsjord fra de bygge- og anlægsaktiviteter, der

pågår i København, ikke kunne køres til Lynetteholm, vil det

alternativt skulle ud på væsentlig længere lastbilture til

lokaliteter, f.eks. andre steder på Sjælland. En længere

transport af jorden vil blot øge miljøbelastningen og

klimaaftrykket.

Og så er der også nogle spændende perspektiver og muligheder i

Lynetteholm, som der dog først skal udvikles og besluttes, før

man kan gå videre med de dele.

Tak for spørgsmålet, og tak for ordet.