Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
28. maj 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 26. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 220
–
Forslag til lov om anlæg af Lynette-
holm, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 156:
Det oplyses i svaret til L 220
–
spørgsmål 27, at 100 pct. spunsning
af perimeteren vil koste 200 mio. kr. i anlæg, og rensning af forure-
net vand herfra 50 mio. kr. årligt i drift. Hvilke omkostninger til re-
duktion af udledninger m.v. eksternaliseres fra By og Havns bud-
get, og hvem samler regningen op, når rensningen skal foretages af
andre end By og Havn? Der bedes fremsendt beregninger, der vi-
ser, at det er billigere at lade tredjepart rense tilførslerne, og der
ønskes en begrundelse for, hvorfor forureneren-betaler-princippet
ikke skal gælde for Lynetteholm-projektet i stedet for at sende reg-
ningen til kommuner, virksomheder og borgere.
Svar:
Jeg har indhentet nedenstående udtalelse fra By & Havn, som jeg
kan henholde mig til:
”Etablering
af Lynetteholm påvirker miljøet, men det er i miljøkon-
sekvensrapporterne vurderet, at der ikke er væsentlige påvirknin-
ger af vandkvaliteten.
I Lynetteholms driftsperiode udledes overskudvand til Københavns
Havn og Øresund, som indeholder miljøfremmede forurenende
stoffer og næringsstoffer. Der udledes tilsvarende overskudsvand
fra KMCs jorddepot i Nordhavn, og der udledes spildevand fra bl.a.
Renseanlæg Lynetten og fra Amager Ressourcecenter. Fælles for
udledningerne er, at miljømyndighederne, på baggrund af miljøun-
dersøgelser og -vurderinger, har stillet krav til indholdet af det
vand der lukkes ud, så det overholder de grænseværdier som lov-
givningen indeholder.