Transportudvalget 2020-21
L 220
Offentligt
2403383_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
27. maj 2021
2021-3537
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 25. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 220
Forslag til lov om anlæg af Lynette-
holm, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 143:
Hvordan sikres det, at der ikke sker yderligere udledninger af foru-
renet materiale i forbindelse med fjernelse af gytjen?
Svar:
Implementeringsredegørelsen indeholder vilkår om bl.a. optagning
af havbundsmateriale under Lynetteholm perimeter. Der henvises
til punkt 5.1. Disse lyder:
A. Udgravning af sediment må udelukkende ske i vinterhalvåret i
perioden oktober til og med marts.
B. Det er i projektet besluttet, at der gennemføres forundersøgelse
for at fastlægge en statistisk korrelation mellem suspenderet
sediment og koncentrationer af forurenede stoffer i vandsøjlen.
Minimum 4 prøvegravningssteder udvælges for at skabe repræ-
sentative data for mest forurenet sediment. Denne prøvegrav-
ning forventes foretaget i maj-juni 2021 på baggrund af tilla-
delse fra Københavns Kommune.
C. Gravearbejdet skal tilrettelægges, som beskrevet i det følgende:
i.
Resultater af prøvegravninger benyttes til at fastlægge produk-
tionsrate/spildprocenter (suspenderet sediment), som bliver et
udbudskrav for entreprenøren.
ii. By & Havn udarbejder efter dialog med tilsynsmyndigheden
forslag til den endelige produktionsrate, maksimale spild, over-
vågningsprogram samt graveprocedurer. Forslag hertil frem-
sendes til tilsynsmyndighedens godkendelse.
L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om, hvordan det sikres, at der ikke sker yderligere udledninger af forurenet materiale i forbindelse med fjernelse af gytjen, til transportministeren
2403383_0002.png
Side 2/2
iii. Indledende gravefase for overholdelse af produktionsrater og
spildprocenter, jf. nedenstående.
Hver enkelt graveentreprise for forurenet sediment indle-
des med en gravefase af forventeligt få dages varighed, hvor
der graves med en produktionsrate og spildprocent specifi-
ceret iht. udbudsmaterialet for at tilvejebringe erfarings-
data for sammenhængen mellem graveintensitet og su-
spenderet stof.
Under den indledende gravefase foretages in situ-målinger
af produktionsrate og turbiditet. Der skal udtages stikprø-
ver af vand til bestemmelse af suspenderet stof.
iv. Overvågningsprogram gennemføres under hele produktions-
gravning.
Under produktionsgravning foretages kontinuert måling af
turbiditet og graveintensitet. Derudover udtages stikprøver
af vand til overvågning af indhold af miljøfremmede stoffer
og tungmetaller og suspenderet stof i vand iht. ovenstå-
ende. Resultaterne af overvågningsprogrammet indrappor-
teres løbende til Tilsynsmyndigheden efter kadence som
fastsat i det godkendte overvågningsprogram.
Jeg bemærker herudover, at det følger af forslaget til § 3 i anlægs-
loven, at projektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden for ram-
merne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på mil-
jøet samt implementeringsredegørelsen, jf. dog § 4.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht