L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om kommentar til henvendelse af 19/5-21 fra Jacob Steen Møller, Søborg, vedrørende vvm-undersøgelsen, til transportministeren

Transportudvalget 2020-21
L 220
Offentligt

Transportministeren

Jacob Steen Møller

[email protected]

27. maj 2021

2021-3760

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Kære Jacob Steen Møller

Tak for din henvendelse den 19. maj 2021 om hydraulik og kysttek-

nik i forbindelse med Lynetteholm.

Jeg har forelagt din henvendelse for By & Havn, som oplyser ne-

denstående med bidrag fra deres rådgiver DHI. I Espoo-sammen-

hæng er der i øvrigt en dialog mellem danske og svenske myndig-

heder om påvirkningerne:

”By & Havn har til de hydrauliske

beregninger og modelleringer

indhentet bistand fra DHI (tidligere Dansk Hydraulisk Institut).

DHI er specialister i bl.a. vandmiljø med afsæt i omfattende danske

og internationale forskningsviden. DHI er godkendt som teknolo-

gisk serviceinstitut (GTS) af Ministeriet for Forskning, Innovation

og Videregående Uddannelser.

DHI bemærker over for den rejste kritik, at det ikke i projektoplæg-

get har været krav om kompensationsafgravning og etablering af

en nulløsning. Projektet har en blokerende effekt, som er estimeret

og åbent lagt frem.

Betydningen af havspejlsstigninger er inkluderet i en analyse for at

tydeliggøre, at effekten af Lynetteholm er lille i forhold til de foran-

dringer, som selv mindre havspejlsstigninger vil medføre. Det er

ikke ment som en mitigerende foranstaltning, men har udeluk-

kende til formål at sætte påvirkningen af Lynetteholm i perspektiv.

Det bliver derfor anvendt som et argument for, at påvirkningen er

lille og acceptabel.

Kompensationsafgravning vil skulle udføres på et sted, hvor det gi-

ver størst mulig effekt, dvs. i området i nærheden af Drogdentærsk-

len, som er beliggende væk fra Lynetteholm. Et krav om kompen-

sationsafgravning vil derfor introducere et nyt påvirkningsområde.

Strømmen er stærk i området ved Drogdentærsklen og kompensa-

tionsafgravning vil derfor resultere i relativ stor spredning af sedi-

mentspild.

L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om kommentar til henvendelse af 19/5-21 fra Jacob Steen Møller, Søborg, vedrørende vvm-undersøgelsen, til transportministeren

Side 2/2

I en vurdering af en påvirkning/ændring er det altid relevant at se

på, hvor meget ændringen udgør i forhold til de naturligt forekom-

mende variationer. Det fortæller noget om, hvorvidt påvirkningen

forbliver inden for den naturlige variation, som miljøet kender, el-

ler om miljøet presses ud i nyt ekstrem.

Tages der udgangspunkt i nedenstående tabel fra Frontiers | Major

Baltic Inflow Statistics

–

Revised | Marine Science (frontier-

sin.org), må år 2018 anses som værende repræsentativ, da den

ifølge det modellerede indeholder en indstrømningshændelse i

september 2018 med en tilførsel af næsten 1 GT salt og i december

en hændelse, hvor der tilføres 0,7 GT salt gennem Øresund. Er ind-

strømningen fordelt med 2/3 gennem Storebælt og 1/3 gennem

Øresund, finder man, at de to hændelser er i den mere signifikante

ende.

Kystlandskabet udformes med en række ”hardpoints” og ralstrande

for at kunne imødegå det bølge- og strømklima, som opstår langs

den østlige perimeter. Der etableres kun konkavt formede sand-

strande i de mindre bugter, hvor etableringen af hardpoints sikrer,

at sandet vil kunne fastholdes inden for hardpoints.

Det vil helt sikkert give god mening at lave en detailprojektering af

de elementer i kystlandskabet, som er opbygget af materiale, der vil

kunne indgå i den litorale transport og dermed potentielt eroderes

væk. Detailprojekteringen handler dog mere om, hvordan sandet

bør lægges ud i laguneområdet (profil og orientering som sikrer

stabilitet).”

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht