Transportudvalget 2020-21
L 220
Offentligt
2402254_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
26. maj 2021
2021-3537
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 20. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 220
Forslag til lov om anlæg af Lynette-
holm, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 128:
Vil ministeren kommentere præsentationerne fra udvalgets ek-
sperthøring 20/5-21 om L 220 (Lynetteholm), jf. L 220
bilag 20?
Svar:
Lad mig indledningsvist bemærke, at jeg finder offentlighedens in-
teresse for projektet og den debat, der er om projektet, meget posi-
tiv. Det gælder også den eksperthøring, som Transportudvalget ar-
rangerede i sidste uge, hvor en del kritiske røster havde lejlighed til
at redegøre for deres synspunkter.
Det kommer ikke bag på mig, at præsentationerne fra henholdsvis
Ellen Margrethe Basse og Peter Pagh var kritiske. De to professo-
rers kritik af miljøprocessen og miljøundersøgelserne ift. særligt
EU-retten er velkendt. Jeg forholder mig dog til, at Kammeradvo-
katen også har gennemgået dette spørgsmål og konkluderer, at an-
lægsloven kan vedtages i dens foreliggende form inden for ram-
merne af Danmarks EU-retlige forpligtelser. Herudover har Trans-
portministeriet anmodet Kammeradvokaten om at forholde sig til
Ellen Margrethe Basses kritik som udtrykt i en artikel i Tidsskrift
for Miljø, 2021, s. 133 ff. Dette notat sender jeg også til udvalgets
orientering snarest muligt.
Herudover noterer jeg mig, at der tydeligvis er store uenigheder
mellem DHI og Morten Holtegaard Nielsen om de hydrauliske for-
hold. Netop dette tema var bærende på den anden tekniske gen-
nemgang af miljøundersøgelserne, som jeg arrangerede for udval-
get i ministeriet d. 25. maj 2021. Her fik udvalget også mulighed
for at stille spørgsmål direkte til DHI, som har stået for miljøun-
dersøgelserne på dette område.
Herudover har jeg ikke yderligere bemærkninger.
L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om kommentar til præsentationerne fra udvalgets eksperthøring 20/5-21 om L 220 (Lynetteholm), til transportministeren
2402254_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht