Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 218
Offentligt
Ændringsforslag
Til
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge
(Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og
forbrug af supplerende dagpenge, mulighed for fravalg af årsopgørelsen for 2020 ved satsbereg-
ningen for selvstændige erhvervsdrivende samt forlængelse af retten til sygedagpenge som følge af
covid-19)
(L 218)
Af
et mindretal
(EL),
tiltrådt af…
Til titlen
1)
Titlen affattes således:
»Forslag
til
lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge.
(Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og
forbrug af supplerende dagpenge, mulighed for forlængelse af beregningsperioden for lønmodtagere
og selvstændige m.fl. med indtægt i 2020 og forlængelse af retten til sygedagpenge som følge af
covid-19)«
[Konsekvensændring]
Til § 1
2)
Nr. 1
affattes således:
»1.
I
§ 49
indsættes som
stk. 8:
»Stk. 8.
Uanset stk. 3 kan et medlem vælge at forlænge beregningsperioden på 24 måneder efter stk.
2, 1. pkt., med 12 måneder, hvis der i beregningsperioden forekommer indtægt efter § 48, stk. 1, nr.
1-3, for 2020. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis den selvstændig erhvervsdrivende kommer
ud med et underskud for indkomståret 2020.««
[Forlængelse af beregningsperioden for lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende m.fl.]
L 218 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at stille ændringsforslag, der sikrer, at den lempelse af pligten til ny satsberegning, som indgår i lovforslaget for selvstændige, også kan indføres for lønmodtagere, til beskæftigelsesministeren
Bemærkninger
Til titlen
Til nr. 1
Det foreslås, at undertitlen til lovforslaget konsekvensrettes som følge af ændringsforslaget til § 2,
nr. 1.
Til nr. 2
Det forslås, at det i
§ 49
indsættes som
stk. 8,
at uanset stk. 3 kan et medlem vælge at forlænge
beregningsperioden på 24 måneder efter stk. 2, 1. pkt., med 12 måneder, hvis der i
beregningsperioden forekommer indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 1-3, for 2020. 1. pkt. finder
tilsvarende anvendelse, hvis den selvstændig erhvervsdrivende kommer ud med et underskud for
indkomståret 2020.
Forslaget vil betyde, at beregningsperioden kan forlænges med 12 måneder, hvis der i den
oprindelige beregningsperiode på 24 måneder i beregningsgrundlaget indgår indtægt i 2020 i form
af A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, som indberettet til
indkomstregisteret, jf. § 48, stk. 1, nr. 1. Tilsvarende foreslås det at gælde for B-indkomst, hvoraf
der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret,
jf. § 48, stk. 1, nr. 2.
Forslaget betyder endvidere, at beregningsperioden kan forlænges med 12 måneder
svarende til et
indkomstår - hvis der i den oprindelige beregningsperiode på 24 måneder indgår overskud af
selvstændig virksomhed eller A-indkomst, udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har
afgørende indflydelse, efter § 48, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Tilsvarende
vil gælde, hvis der er tale om et underskud for indkomståret 2020.