Retsudvalget 2020-21
L 213
Offentligt
2391587_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
11. maj 2021
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe
Sagsnr.: 2021-0037-0119
Dok.:
1968991
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 15 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 15 vedrørende forslag til lov om
beskyttelse af whistleblowere (L 213), som Folketingets Retsudvalg har stil-
let til justitsministeren den 4. maj 2021.
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 213 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm., om en pædagog, der er ansat i en kommune, vil være sikkert beskyttet efter lovforslaget ved indberetning til en social tilsynsmyndighed, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 15 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om beskyttelse af whistleblowere (L 213):
”Vil ministeren redegøre for, om en pædagog, der er ansat i en
kommune, vil være sikkert beskyttet efter lovforslaget ved ind-
beretning til en social tilsynsmyndighed om kommunens passi-
vitet ved oplysninger om omsorgssvigt i relation til et barn? Her-
under om indberetning til Datatilsynets whistleblowerenhed om
emnet klar vil være omfattet af lovforslagets anvendelsesom-
råde?”
Svar:
1.
For så vidt angår den del af spørgsmålet som omhandler, hvorvidt indbe-
retning til en social tilsynsmyndighed er omfattet af lovens beskyttelse, hen-
vises der til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 7 fra Folketingets
Retsudvalg vedrørende forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L
213).
Loven finder således ikke anvendelse i det tilfælde, hvor en person henven-
der sig direkte til en social tilsynsmyndighed.
2.
For så vidt angår afgrænsningen af lovens anvendelsesområde henvises
der til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsud-
valg vedrørende forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213).
Det kan supplerende oplyses, at oplysninger om en kommunes passivitet
ved modtagelse af oplysninger om omsorgssvigt i relation til et barn i al-
mindelighed vil være omfattet af lovens anvendelsesområde.
Det vil dog i alle tilfælde bero på en konkret vurdering, hvorvidt en indbe-
retning vil være omfattet af lovens anvendelsesområde, idet det samtidig
bemærkes, at lovens beskyttelse gælder, hvis whistlebloweren havde rime-
lig grund til at antage, at de indberettede eller offentliggjorte oplysninger
var korrekte på tidspunktet for indberetningen eller offentliggørelsen, og at
oplysningerne henhørte under lovens anvendelsesområde, jf. lovforslagets
§ 6. En whistleblower, der er i god tro om, at indberetningen falder inden
for lovens anvendelsesområde, vil således være beskyttet forudsat, at lovens
øvrige beskyttelsesbetingelser er opfyldt.
Side 2/2