Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr.
20/09483
5. november 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 2 (L 21
–
bilag 3), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Beskæftigelsesudvalget.
Spørgsmål nr. 2:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 26. oktober 2020 fra Dansk Selskab
for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) vedr. inddragelse af arbejdsmedicinsk ek-
spertise ved ansøgning om seniorpension, jf. L 21 - bilag 3?
”
Svar:
Det følger af lovgivningen om seniorpension, at kommunerne og Seniorpensions-
enheden kun kan indhente sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra ansøgerens
egen læge eller regionernes kliniske funktioner.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt en sag er tilstrækkelig oplyst, kan kommunen eller
Seniorpensionsenheden anmode klinisk funktion om rådgivning.
De kliniske funktioner blev oprettet i forbindelse med reform af førtidspension og
fleksjob (2013) hvormed der blev etableret en ny samarbejdsmodel mellem kom-
muner og regioner om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering.
Samarbejdsmodellen bidrager bl.a. til at sikre en samlet og entydig indgang til det
regionale sundhedsvæsen for borgere, kommuner og snart også Seniorpensionsen-
heden og dermed en klar struktur for et målrettet samarbejde med det regionale
sundhedsvæsen.
De kliniske funktioner kan trække på et bredt spekter af faglige kompetencer, her-
under arbejds-, samfunds- og socialmedicinsk, psykiatrisk/psykologisk, neurolo-
gisk og reumatologisk ekspertise mv.
De kliniske funktioner har således allerede mulighed for at trække på arbejdsmedi-
cinske kompetencer herunder fra fx DASAMs medlemmer.