Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 206
Offentligt
2377104_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. april 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 10 til L 206,
forslag til lov om ændring af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet, stillet den 19. april 2021 af Torsten Schack (V).
Spørgsmål nr. 10 til L 206
”Hvad
er ministerens kommentar til Danske Advokaters høringssvar
specifikt følgende formulering:
"For det første strider fastsættelse af en 25%-grænse potentielt imod princippet om fuldstændig
erstatning. Såfremt en minkavler kan dokumentere lavere omkostninger end 25%-grænsen, bør
vedkommende tilgodeses herfor. På samme måde bør loftet for kvalitetsindeks (105), der er omtalt i den
politiske aftale, fjernes?"
Svar
Følgende fremgår af den politiske aftale om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af
COVID-19, afsnit 1.1 om værdi af tabt fremtidig indtjening til minkavlere:
"Tilsvarende fastlægges der en nedre grænse for, hvor lave produktionsomkostninger, der kan indgå i
erstatningsberegningen. Konkret fastlægges et minimumsniveau for omkostninger på 25 pct. under
gennemsnittet."
Det fremgår af den politiske aftale, at der er enighed om, at der skal ydes fuldstændig erstatning til
minkavlere og minkafhængige følgeerhverv, uanset om der er tale om ekspropriation efter grundlovens
§ 73 eller ej. Med den politiske aftale er aftalepartierne enige om, hvad "fuldstændig erstatning" til
minkavlerne og minkafhængige følgeerhverv er. Aftalepartierne er altså enige om, at de
erstatningsmodeller, der beskrives i aftalen, og som herefter skal benyttes i udmålingen af erstatningen,
giver "fuldstændig erstatning " til minkavlerne.
Det bemærkes, at såfremt en minkavler mener at være blevet eksproprieret eller ikke ønsker erstatning
eller kompensation ud fra de erstatningsmodeller, der fremgår af den politiske aftale, er der mulighed
for at indbringe spørgsmålet for domstolene.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.fvm.dk