Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 200) Forslag til Lov om ændring af
dagtilbudsloven (Indsamling af data
–
Minimumsnormeringer i daginsti-
tutioner har udvalget i brev af 27. maj 2021 efter ønske fra Ellen Trane
Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 44:
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der begrænser
ministerens bemyndigelse til at indhente nye/andre typer af oplysninger,
når minimumsnormeringerne er på plads i 2024? Ændringsforslaget skal
medføre, at ministeren fra 2024 ikke må indhente andre typer af oplys-
ninger end dem, der er indhentet frem til den 1. januar 2024.
Svar:
Som det også har været drøftet imellem aftalepartierne (S, RV, SF, EL og
ALT), er kvaliteten og omfanget af data på dagtilbudsområdet i dag util-
strækkelig, hvilket har været et kendt og tilbagevende problem på områ-
det i mange år. Som en del af aftalen om minimumsnormeringer er det
derfor aftalt, at der skal sikres det fornødne lovgrundlag, så datakvalite-
ten på dagtilbudsområdet kan forbedres.
Ændringsforslaget vil medføre, at der efter 1. januar 2024 ikke kan ind-
samles nye typer af data, udover hvad der har været indsamlet frem til 1.
januar 2024, som følge af den foreslåede hjemmel.
Regeringen og aftalepartierne har under forhandlingerne og i forbindelse
med udarbejdelsen af lovforslaget haft fokus på, at indhentning af data
skal ske med opmærksomhed på og under hensyntagen til det pædagogi-
ske personales tidsforbrug, samt at det ikke fører til unødigt bureaukrati.
Det er samtidig afgørende, at der også fremadrettet sikres fleksibilitet til
at ændre i dataindsamlingen, såfremt behovet skulle ændre sig som led i
eksempelvis kommende politiske initiativer m.v. Dette med henblik på,
at vi ikke efter 2024 møder de samme udfordringer, som kendes i dag, i
forhold til at sikre data af tilstrækkelig kvalitet.
28. maj 2021
Sags nr.: 21/11695