Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 198
Offentligt
2378122_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2542
Doknr.
412956
Dato
21-04-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 14. april 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 til L 198 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 5:
”Hvis en kommune, der har flere fritvalgstilbud til ældre borgere om f.eks.
madservice, ældrepleje og genoptræning, beslutter, at der fremover kun skal
være én aktør (kommunal eller privat), som borgerne skal tilbydes; anser
ministeren det så for en forringelse eller en styrkelse af fritvalgsmulighederne
for kommunens ældre
borgere?”
Svar:
Med velfærdsaftalerne på ældreområdet giver vi mulighed for, at Langeland,
Middelfart og Viborg kommuner kan afprøve nye løsninger i den måde, de
tilrettelægger ældreplejen på med henblik på at sikre de ældre mere nærhed
og bedre omsorg og pleje. Kommunerne skal udnytte friheden til at
styrke kvaliteten og fleksibiliteten i velfærden til gavn for kommunernes ældre
og deres pårørende.
Det kræver politisk mod at træde et skridt tilbage og give kommunerne
mulighed for at fravige regler, som forskellige partier har kæmpet for at få
indført. Fra regeringens side tror vi dog på, at det er helt afgørende, at vi får
afprøvet nye måder at forvalte ældreplejen på, og at kommunerne får mulighed
for at tænke nyt, innovativt og helhedsorienteret til gavn for de ældre og deres
pårørende.
Hvis kommunerne vurderer, at det frie valg med krav om frit valg af leverandør,
herunder fritvalgsbeviser, og kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp, står
i vejen for at levere den bedst mulige hjælp, så er det en mulighed for
kommunerne at fravige disse bestemmelser. Det er helt op til kommunerne,
hvorvidt de vil benytte denne frihed til at lave forsøg med det frie valg.
Regeringen ønsker at øge værdigheden i ældreplejen og sikre, at den enkelte
ældre har mest mulig selvbestemmelse. Vi er fra regeringens side opmærksom
på, at mange ældre er glade for det frie valg. Det er helt centralt i ældreplejen,
at vi skal tage udgangspunkt i den enkelte borger. I forhold til at sikre de ældre
mest mulig selvbestemmelse skal vi derfor kigge bredere på ældreplejen end
blot at se på det frie valg.
Ud over velfærdsaftalerne har regeringen igangsat flere initiativer, som
fokuserer på at finde nye veje og måder til at sikre en værdig ældrepleje. Disse
initiativer inkluderer puljen til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen fra
1
L 198 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, ministeren anser det så for en forringelse eller en styrkelse af fritvalgsmulighederne for kommunens ældre borgere, til social- og ældreministeren
2378122_0002.png
finanslovsaftalen 2020, hvor der blev afsat 245 mio. kr. til forskellige projekter,
der skal udvikle og afprøve nye innovative veje til at styrke omsorg og nærvær
for borgere i ældreplejen, og hvor man ser på veje til at reducere unødvendige
dokumentationskrav, så der kan bruges mere tid på den enkelte ældre borger.
Derudover har regeringen og parterne bag ældretopmødet, Ældre Sagen, FOA
og KL, som led i opfølgningen på topmødet, igangsat et arbejde om nye måder
at organisere ældreplejen på. FOA og KL er tovholdere på arbejdet og har som
led i arbejdet iværksat en række projekter i regi af projekt Fremfærd Sundhed &
Ældre, som er et partssamarbejde mellem KL og de faglige organisationer på
området.
I regi af Fremfærd projektet er der etableret et udviklingsrum for kommuner, der
arbejder med at udvikle organisering af hjemmeplejen i form af forsøg med
mindre selvstyrende nærdistrikter (”Nærhed i omsorg”). Arbejdet
skal styrke
udviklingen af en ny dansk model for mindre selvstyrende teams i
hjemmeplejen. Her er målet frisættende ledelse, større fagligt råderum og tæt
dialog mellem borger, pårørende og medarbejder om, hvordan hjælpen
tilrettelægges.
Arbejdet skal herudover bidrage til udvikling og afprøvning af en ny
organisationsmodel, hvor den nuværende visitationsmodel re-tænkes, så
opgaverne kan løses mere fleksibelt og i fællesskab med borgeren. Arbejdet er
inspireret af en hollandsk model (Buurtzorg-modellen).
Der er fra regeringens side stor opmærksomhed på ikke at skabe flere
forpligtelser og mere bureaukrati for kommunerne ved yderligere regler.
Derimod ønskes det at sikre mindre bureaukrati for kommunerne og i stedet
skabe rammerne for mere faglighed og mere omsorg og nærvær i plejen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2