Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 3448
Doknr.
413555
Dato
21-04-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 16. april 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 23 til L 198 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 23:
”Hvad er ministerens holdning til og vil ministeren imødekomme
Alzheimerforeningens forslag om, at bedre behandling, omsorg og pleje til den
enkelte borger og bedre faglige kompetencer bl.a. til medarbejdere og ledere
skal skrives ind i lovens formålsparagraf?”
Svar:
Som det fremgår af høringsnotatet til L 198, så har høringen over lovforslaget
medført, at omsorg og faglighed er skrevet ind i § 1, som er lovforslagets
formålsparagraf. Det fremgår således, at formålet med loven er at udvikle
velfærden på området og skabe større handlerum for medarbejderne og
lederne for at øge kvaliteten, fagligheden, omsorgen og nærværet i velfærden
til gavn for borgerne.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1