Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 3448
Doknr.
413555
Dato
21-04-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 16. april 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 18 til L 198 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 18:
”Kan ministeren bekræfte,
at ældre borgere risikerer at miste de rettigheder, de
har i dag, f.eks. retten til selv at udpege en hjælper, retten til frit at vælge
leverandør, praktisk hjælp og madservice, retten til genoptræning, hvor
kommunen ikke længere vil være forpligtet til at levere genoptræning, retten til
aflastning og afløsning af pårørende, hvor kommunen ikke længere vil være
forpligtet til at tilbyde aflastning og afløsning af pårørende m.v.?”
Svar:
Med velfærdsaftalerne på ældreområdet giver vi mulighed for, at Langeland,
Middelfart og Viborg kommuner kan afprøve nye løsninger i tilrettelæggelsen af
ældreplejen. Dette med henblik på at sikre de ældre mere nærhed
og bedre omsorg og pleje. Kommunerne skal udnytte friheden til at
styrke kvaliteten og fleksibiliteten i velfærden til gavn for kommunernes ældre
og deres pårørende.
Kommunerne får friere rammer for den lokale tilrettelæggelse og udførelse af
ældreplejen, så medarbejdere og ledere i de tre kommuner kan bringe deres
faglighed i spil. Det er regeringens forventning, at kvaliteten af velfærden og de
resultater, borgerne oplever, når de er kontakt med den offentlige sekter løftes,
når kommunerne har mulighed for at tænke i nye måder at sammensætte
hjælpen på og tilrettelægge hjælpen helhedsorienteret og være innovative.
Hvis kommunerne vurderer, at f.eks. det at udpege en hjælper, frit valg af
leverandør eller genoptræning står i vejen for at levere den bedst mulige hjælp,
så er det en mulighed for kommunerne at fravige disse bestemmelser. Det er
helt op til kommunerne, hvorvidt de vil benytte denne frihed. En borger med
behov for genoptræning eller hjælp til at komme i bad, vil dog fortsat have
disse behov, og kommunen vil fortsat være forpligtede til at levere den hjælp,
som borgeren har behov for ift. borgerens nedsatte fysiske og psykiske
funktionsevne og særlige sociale problemer, men kommunen kan tilrettelægge
hjælpen anderledes og uden at skele til konkrete paragraffer og eksempelvis
ved at tænke mere helhedsorienteret.
Af hensyn til at sikre borgernes retssikkerhed er der i velfærdsaftalerne et krav
om, at afgørelser om hjælp skal være skriftlige og kunne påklages. Samtidig vil
Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat føre sit ældretilsyn, hvor borgere og
1