Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2542
Doknr.
412532
Dato
21-04-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 8. april 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til L 198 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1:
”Den Socialdemokratiske ordfører, Birgitte Vind, oplyste under 1. behandlingen
af lovforslaget, at en række kommuner ikke i dag tilbyder frit valg. Vil ministeren
fremsende en oversigt over de kommuner, som i dag ikke tilbyder frit valg til
ældre borgere af f.eks.
hjemmehjælp, madservice og genoptræning?”
Svar:
Social- og Ældreministeriet er ikke i besiddelse af en opgørelse over, hvorledes
kommunerne tilvejebringer det frie valg efter § 83 i serviceloven. Til brug for
besvarelsen har Social- og Ældreministeriet anmodet KL om et bidrag.
KL oplyser i besvarelsen:
”KL
noterer sig, at kommunerne ifølge serviceloven er forpligtet til at skabe
grundlag for, at modtagere af hjælp efter § 83.kan vælge mellem to eller flere
leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal.
Kommunerne kan tilvejebringe det frie valg enten ved at indgå kontrakt med to
eller flere leverandører eller tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis, som giver
borgere, der er visiteret til hjælp efter § 83 adgang til, at de pågældende
borgere selv indgår aftale med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens
udførelse.
KL er gennem sit daglige virke løbende blevet opmærksom på, at nogle
kommuner oplever problemer med at rekruttere private leverandører til
personlig og praktisk hjælp
–
og derfor ikke har mulighed for at indgå kontrakt
med en privat leverandør om at løse opgaven. Det synes særligt at gøre sig
gældende for mindre landkommuner samt ø-kommuner. Det er dog ikke et
område, som KL fører statistik over, og derfor har KL pt. ikke overblik over
om
eller
hvor
dette skulle gøre sig gældende.
Hvis en kommune ikke kan lykkes med at finde en privat leverandør til at løse
opgaverne, kan kommunen udstede et frivalgsbevis til borgerne.
Derudover kan KL ikke afvise, at der i forbindelse med en overgangsperiode, fx
hvis en privatleverandør trækker sig fra opgaven eller går konkurs, kan være
kommuner som evt. ikke kan opfylde forpligtelsen om frit valg af leverandør,
indtil der er fundet en ny leverandør til opgaven eller udstedt frivalgsbeviser.”
1