Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 3611
Doknr.
410815
Dato
03-06-2021
Svar på spørgsmål fra Indenrigs- og Boligudvalget stillet den 29. april 2021.
Lovforslag L 194 - spørgsmål nr. 3:
”Kan
ministeren redegøre for, hvorfor de boligområder, der er kommet af regeringens
ghettolister, fortsat skal rammes og som følge heraf nedrive og afvikle almene familie-
boliger, selvom boligområderne allerede har udviklet sig i en positiv retning?”
Svar:
Forpligtigelsen om, at andelen af almene familieboliger skal nedbringes til højst 40
procent, kan ikke ændres af, at boligområdet ikke længere optræder på ghettolisten,
fordi en udviklingsplan skal sikre en stabil og varig genopretning af et boligområde.
Det skal undgås, at en foreløbig positiv udvikling afbryder implementering af en ud-
viklingsplan med risiko for, at udviklingen vender igen.
Det bemærkes, at det er den almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen, der i
fællesskabet bestemmer indholdet af udviklingsplanen. Nedbringelsen til 40 pct. al-
mene boliger kan ske gennem fortætning, salg, nedrivning eller ommærkning. Nedriv-
ning er således kun ét af redskaberne.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek