Erhvervsudvalget 2020-21, Erhvervsudvalget 2020-21, Erhvervsudvalget 2020-21, Erhvervsudvalget 2020-21
L 193 , L 193 A , L 193 B , L 193 C
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. maj 2021
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 193 stillet af udvalget den 19. april 2021
efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål:
Lovforslaget indfører en særlig tavshedspligt for Nationalbankens ansatte,
hvilket ifølge bemærkningerne til lovforslaget medfører, at aktindsigtssa-
ger fremadrettet vil blive behandlet efter offentlighedslovens § 35. I hvor
høj grad vil det i praksis medføre en ændring i mulighederne for at få akt-
indsigt i sager i Nationalbanken?
Svar:
Efter lovforslaget vil den særlige tavshedspligt alene gælde for de fortrolige
oplysninger, som Danmarks Nationalbank er i besiddelse af, og hvor de
fleste oplysninger er allerede i dag undtaget fra aktindsigt efter konkrete
bestemmelser i offentlighedsloven.
Der vil derfor fortsat være mulighed for at få aktindsigt i de ikke-fortrolige
oplysninger, som Danmarks Nationalbank er i besiddelse af. Det betyder,
at oplysninger relateret til f.eks. administrationen af Danmarks National-
bank og dennes interne forhold ikke vil blive underlagt den særlige tavs-
hedspligt. Det samme gælder for oplysninger, der allerede er offentligt til-
gængelige.
Baggrunden for at gennemføre en særlig tavshedspligt for ansatte, medlem-
mer af repræsentantskabet og bestyrelsen i Danmarks Nationalbank er
at underbygge den tillid, som virksomhederne m.v. kan og bør have til Dan-
mark Nationalbanks behandling af fortrolige oplysninger Danmarks Nati-
onalbank kommer i besiddelse af ved udførelsen af dens opgaver med bl.a.
at sikre et stabilt finansielt system.
Den foreslåede bestemmelse sikrer desuden en ensartethed mellem reg-
lerne for tavshedspligten for ansatte i Danmarks Nationalbank samt med-
lemmer af repræsentantskabet, bestyrelsen og Finanstilsynets ansatte
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup