Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21
L 189 , L 189 A , L 189 B
Offentligt
2379894_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. april 2021
Strafferetskontoret
Natasja Walbom
2021-0037-0114
1912409
Besvarelse af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed,
retsplejeloven og udlændingeloven (L 189).
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejeloven og ud-
lændingeloven (Forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsskabende op-
holdsforbud, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og udvis-
ning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.) (L 189), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. marts 2021. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvorledes restauratørers behandling af personoplysninger i lovforslaget er i overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejeloven
og udlændingeloven (Forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsska-
bende opholdsforbud, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigen-
stande og udvisning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.) (L
189):
”Vil
ministeren redegøre for, hvorledes restauratørers behand-
ling af personoplysninger i lovforslaget er i overensstemmelse
med databeskyttelseslovens § 8, stk. 3?”
Svar:
1.
I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse
i straffelovens § 79 c om, at retten i forbindelse med overtrædelse af nær-
mere angivne bestemmelser i straffeloven mv. ved dom kan give et forbud
mod at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg
af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offent-
lig adgang.
Med den forslåede bestemmelse i § 79 c, stk. 5, foreslås det, at politiet vil
kunne videregive oplysninger til indehavere og bestyrere af bestemte serve-
ringssteder om, hvilke personer der er meddelt opholdsforbud efter den fo-
reslåede § 79 c, stk. 1. Videregivelsen må kun ske i det omfang, det er nød-
vendigt for at håndhæve et forbud.
Den foreslåede bestemmelse i § 79 c, stk. 6, 1. pkt., fastlægger den person-
kreds, der vil kunne behandle de oplysninger om et opholdsforbud, som po-
litiet kan videregive til indehaveren eller bestyreren i medfør af stk. 5. Det
fremgår af bestemmelsen, at behandlingen som udgangspunkt alene vil
kunne foretages af indehavere, bestyrere og dørmænd. Efter den foreslåede
bestemmelse i § 79 c, stk. 6, 2. pkt., vil de oplysninger, der modtages fra
politiet efter stk. 5, alene kunne behandles i det omfang, det er nødvendigt
af hensyn til håndhævelsen af forbuddet.
2.
Som det fremgår af pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil
ordningen indebære behandling af personoplysninger, der for modtageren
(dvs. indehaveren eller bestyreren af serveringsstedet) af oplysningerne er
reguleret af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Side 2/3
L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvorledes restauratørers behandling af personoplysninger i lovforslaget er i overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, til justitsministeren
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder som ud-
gangspunkt for al behandling af personoplysninger, der helt eller delvis fo-
retages ved hjælp af automatisk databehandling, og for anden ikkeautoma-
tisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et re-
gister. Forordningen og loven regulerer bl.a., hvornår personoplysninger må
behandles. Efter databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, må private behandle op-
lysninger om strafbare forhold, hvis den registrerede, dvs. den person op-
lysningerne vedrører, har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Herudover
kan behandling ske, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget
interesse og denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede.
Efter databeskyttelseslovens § 1, stk. 3, går regler om behandling af person-
oplysninger i anden lovgivning, som ligger inden for databeskyttelsesfor-
ordningens rammer for særregler om behandling af personoplysninger,
imidlertid forud for reglerne i databeskyttelsesloven.
Som det fremgår af pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, ligger
den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 c, stk. 6, inden for databe-
skyttelsesforordningens rammer for særregler om behandling af personop-
lysninger. Som det endvidere fremgår, udgør bestemmelsen hjemlen for be-
handling af oplysninger om strafbare forhold vedrørende den dømte.
Efter lovforslaget skal serveringssteders behandling af oplysninger om de
omhandlede opholdsforbud således ske i overensstemmelse med den fore-
slåede bestemmelse i straffelovens § 79 c, stk. 6, og ikke i overensstemmelse
med databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, om privates behandling af oplysnin-
ger om strafbare forhold.
Side 3/3