Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21
L 189 , L 189 A , L 189 B
Offentligt
2379910_0001.png
Rockere og bander
i Danmark og udsatte
boligområder
Det Kriminalpræventive Råd
Rapport
–
Januar 2021
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0002.png
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
4.
Indledning...................................................................................................................... 3
Vigtige begreber i rapporten .......................................................................................... 5
Hovedresultater ............................................................................................................. 8
Opfattelse af rocker- og bandekriminalitet ................................................................... 12
Oplevelse af rockere og bander i nærområdet ................................................................ 12
Oplevelse af udbredelsen af rockere og bander .............................................................. 17
Oplevet rocker- og bandekriminalitet i nærområdet ......................................................... 21
5.
Tryghed og bekymring i nærområdet .......................................................................... 25
Generel tryghed i udsatte boligområder .......................................................................... 25
Rockere, bander og tryghed i udsatte boligområder ........................................................ 26
Børn, rockere/bander og tryghed i udsatte bolig-områder ............................................... 32
6.
Adfærdsændringer i områder med oplevet rocker- og bandekriminalitet ..................... 35
Adfærdsændringer .......................................................................................................... 35
Børn, bander og adfærdsændring i udsatte boligområder ............................................... 39
7.
Holdning til forebyggelse og straf i udsatte boligområder ............................................ 41
Holdning til straf og forebyggelse .................................................................................... 41
Politiets opgaver ............................................................................................................. 49
8.
9.
Ansvar, tillid og stigma i udsatte områder.................................................................... 50
Bilagsliste .................................................................................................................... 55
10. Bilag A: Metodebilag ................................................................................................... 56
11. Bilag B: Ekstra figurer og tabeller ................................................................................ 67
12. Bilag C: Statistiske modeller ........................................................................................ 81
13. Bilag D: Spørgeskema ................................................................................................ 92
2
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0003.png
1.
Indledning
Det Kriminalpræventive Råd (DKR)
ønsker at fremme et trygt samfund ved
at forebygge og oplyse om kriminalitet.
I flere år har DKR haft fokus på at
forebygge rocker- og
bandekriminalitet, og området blev
udpeget som et af rådets prioriterede
kommunikationsdagsordener i 2019.
DKR ønsker at skabe aktuel viden
generelt om danskernes opfattelse af
og holdning til rocker-/
bandekriminalitet og specifikt blandt
beboere i udsatte boligområder samt
at få ny viden om danskernes
bekymring for rocker-
/bandekriminalitet og særligt blandt
beboere i udsatte boligområder.
Denne analyse er den første, som
kigger samlet på opfattelsen og
betydningen af rocker-
/bandekriminalitet i Danmark og
samtlige udsatte boligområder i
Danmark. Når vi i denne rapport
skriver om ”udsatte boligområder”,
bruger vi regeringens officielle
opgørelse og definition heraf samt
inddeling af udsatte boligområder i
”almindeligt udsatte boligområder”,
”ghettoer” og ”hårde ghettoer”
1
.
Denne rapport baserer sig på et
omfattende datamateriale. Epinion har
i perioden fra slut-oktober til slut-
november 2020 indsamlet over 10.000
besvarelser blandt borgere i Danmark,
hvoraf ca. 3.300 er indsamlet blandt
borgere med bopæl i udsatte
boligområder fordelt på ca. 1000 i
områder betegnet som ”almindeligt
udsat boligområde”, ca. 1000 i
områder betegnet som ”ghettoer” og
ca. 1300 i områder betegnet som
”hårde ghettoer”.
Dataindsamlingen er
foregået gennem både e-post, fysiske
breve og telefonisk indsamling på seks
forskellige sprog. Datagrundlaget er
repræsentativt for både Danmark og
de udsatte boligområder
2
.
Rapporten indeholder en række
analyser, som skal afdække
danskernes opfattelse af og holdning
til rocker- og bandekriminalitet både i
og udenfor de udsatte boligområder,
samt hvilken betydning rocker- og
bandeaktivitet har på tryghed, adfærd
og holdning. Dette er samlet i følgende
spørgsmål:
Hvordan er borgernes
opfattelse af og holdningen til
rocker- og bandeaktivitet i og
udenfor de udsatte
boligområder i Danmark?
Hvilken betydning har
borgernes opfattelse af
tilstedeværelse af rocker- og
bandeaktivitet for deres
tryghed, adfærd og holdninger
både i og udenfor de udsatte
boligområder i Danmark?
Der er ved disse to spørgsmål nogle
grupper, som er vigtige at
sammenligne. For det første er det
borgere bosat i og udenfor de udsatte
boligområder. For det andet er det
borgere, som oplever rocker- og
bandeaktivitet i deres nærområde og
dem, som ikke gør, hvilket går på
tværs af, om man bor i eller uden for et
”Hvordan defineres en ghetto og et udsat boligområde?”, Regeringen (2018):
https://www.regeringen.dk/nyheder/2018/ghettoudspil/definition-ghetto-og-udsatte-boligomraader/
- se uddybende definition i afsnit 3
”Vigtige begreber i denne rapport”.
2
For detaljeret gennemgang af datagrundlag se bilag A.
1
3
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0004.png
udsat boligområde
3
. Derfor vil vi i
rapporten løbende fokusere på
forskelle, der er mellem disse fire
grupper både i de deskriptive og
avancerede statistiske
sammenhængsanalyser.
For at forstå de forskelle, som er
mellem disse grupper, er to forhold
vigtige. For det første er der et overlap
mellem at være bosat i et udsat
boligområder og oplevelsen af, at der
forekommer rockere og bander i
området. Det er netop derfor, vi deler
grupperne op, så vi kan se på
betydningen af en oplevet
tilstedeværelse af rockere og bander
både i og udenfor udsatte
boligområder. For det andet er der
forskel i den beboermæssige
sammensætning i og udenfor de
udsatte boligområder. Der er per
definition en række socio-
demografiske karakteristika, som skal
gøre sig gældende for, at et område
bliver betegnet som et udsat
boligområde eller en ghetto
4
. Derfor
benytter vi avancerede statistiske
analyser, som statistisk kan kontrollere
for beboer- og
områdesammensætning og altså
derfor sammenligner gruppen med
”lignende beboere”, som ikke er bosat
i et udsat boligområde. I rapporten
benyttes de deskriptive forskelle
primært til at illustrere forskellene
tydeligt, mens de underbygges og
nuanceres løbende i de avancerede
statistiske analyser.
Sidst er det også vigtigt at
understrege, at rapporten fokuserer på
borgernes opfattelse af
tilstedeværelsen af rockere og bander.
Data er indsamlet ved, at vi har spurgt
folk, om de oplever, at der er
rockere/bander i deres nærområde
5
.
Når vi løbende i rapporten bruger
rocker-/bandeaktivitet, er det altså
folks opfattelse af, hvorvidt der er
rockere/bander, hvor de bor. Vi har
ikke mulighed for at efterteste, om det
reelt er rocker-/bandeaktivitet, de har
oplevet. Disse data er kun tilgængelige
for politiet. Det er som læser vigtigt at
huske på, når man læser rapporten.
Rapporten starter med denne
indledning og de vigtigste begreber, vi
bruger. Derefter opsummeres
rapportens centrale indsigter, og
efterfølgende går vi i dybden med
rapporternes temaer: først afdækkes
opfattelsen af rocker- og
bandeaktivitet, og efterfølgende
fokuserer vi på tryghed, adfærd,
holdning til straf og resocialisering og
sidst ansvar, tillid og stigma.
Der er således fire ”hovedgrupper” i rapporten: Borgere i udsatte områder som oplever rocker-
og bandeaktivitet i nærområdet,
borgere i udsatte områder som ikke oplever rocker- og bandeaktivitet, borgere udenfor udsatte områder som oplever rocker- og
bandeaktivitet i nærområdet og borgere udenfor udsatte områder, som ikke oplever rocker-og bandeaktivitet i nærområdet.
4
Se fodnote 1.
5
For den konkrete spørgsmålsformulering se [Q11] i Bilag D
3
4
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0005.png
2.
Vigtige begreber i rapporten
I denne rapport bruger vi en række gennemgående begreber, som vi forklarer herunder.
Udsatte boligområder
Først og fremmest benytter vi os løbende af begrebet ”udsatte boligområder”. ”Udsatte
boligområder” refererer direkte til
regeringens
definition anvendt på den såkaldte ”ghettoliste” fra
2019
6
. Listen offentliggøres af boligministeren hvert år den 1. december. Den indeholder en liste
over områder, som
regeringen kategoriserer som hhv. ”udsatte boligområder”, ”ghettoområder” eller
”hårde ghettoområder” i Danmark. I 2019 var der i alt 40 boligområder med denne kategorisering,
hvoraf:
Vi benytter i rapporten ”udsatte boligområder” som en samlet betegnelse for både ”almindeligt
udsatte boligområder”, ”ghettoer” og ”hårde ghettoer”. Vi præciserer løbende, når der henvises til én
af de tre specifikke områdetyper.
Fra den officielle liste defineres de tre områder på følgende måde:
6
https://www.trm.dk/publikationer/2019/liste-over-ghettoomraader-pr-1-december-2019/
5
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0006.png
Ved et
udsat boligområde
forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og
hvor minimum to ud af fire kriterier er opfyldt:
Andelen af beboere i
alderen 18-64 år, der
er uden tilknytning til
arbejdsmarked eller
uddannelse,
overstiger
40%
,
opgjort som
gennemsnittet over de
seneste 2 år.
Andelen af beboere
dømt for overtrædelse
af straffeloven,
våbenloven eller lov
om euforiserende
stoffer udgør mindst
3 gange
landsgennemsnittet,
opgjort som
gennemsnit over de
seneste 2 år.
Andelen af beboere i
alderen 30-59 år, der
alene har en
grunduddannelse,
overstiger
60%
af
samtlige beboere i
samme aldersgruppe.
Den gennemsnitlige
bruttoindkomst for
skattepligtige i
alderen 15-64 år i
området (eksklusive
uddannelsessøgende)
er mindre end
55%
af den gennemsnitlige
bruttoindkomst for
samme gruppe i
regionen.
Ved et
ghettoområde
forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor
minimum to af kriterierne vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau samt
uddannelses- og indkomstniveau, er opfyldt, og hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra
ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. Boligområder, der har været på ghettolisten i fem år, defineres
i lovgivningen som et
hårdt ghettoområde.
I rapporten benytter vi listen fra 2019, da data er indsamlet, inden den opdaterede 2020-liste blev
udgivet primo december 2020. Dermed refererer alle områderne til situationen
før
december 2020
7
.
I analyserne anvender vi også beskrivelsen ”udenfor
udsatte boligområder”.
Dataindsamlingen er
foretaget både i de udsatte boligområder og i det øvrige Danmark, dvs. hele Danmark udenfor de
udsatte boligområder. Når vi bruger betegnelsen ”udenfor udsatte boligområder”,
er det altså
repræsentativt for de borgere i Danmark, som
ikke
er bosat i et udsat boligområde.
Rockere og bander
Et andet gennemgående begreb er ”rockere og bander” o.l. formuleringer. Der er ikke en entydig
definition af netop dette begreb
8
. For at sikre størst konsistens er alle respondenter i undersøgelsen
blevet præsenteret for definitionen på rockere og bander:
personer med karakteristiske kendetegn
på tilhørsforhold til rocker-/bandemiljøet, fx personer med rygmærker, særlige logoer eller andet.
Det
er denne forståelse, som vi gennemgående bruger i rapporten.
Som beskrevet i indledningen er det vigtigt at understrege, at vi fokuserer på borgernes forestillinger
og oplevelser. Derfor skal
”rockere og bander” tolkes som:
borgernes oplevelse af, om der findes
rockere og bander.
7
I perioden er der sket ændringer i områderne, som vi ser komme til udtryk i ghettolisten á december 2020: Trafik-, bygge- og
boligstyrelsen (2020):
https://www.trafikstyrelsen.dk/da/Bolig/Udsatte-boligomraader/Udsatte-omraader-og-
ghettoomraader#omraadeafgraensninger
8
Bander og rockere,
DKR, (2020):
https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/bander/
6
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0007.png
Nærområde
Vi benytter løbende ”nærområde” for at måle
borgernes oplevelse af deres levede liv. Der er forskel
på, hvor stort eller lille et område, den enkelte ”lever i”. Det vigtige her er, at nærområde er et område,
man færdes meget i til hverdag. I rapporten benytter vi derfor den definition på nærområde, som
borgerne også er blevet præsenteret for i undersøgelsen:
Det område, som ligger i umiddelbar
nærhed af din bopæl, og hvor du har de fleste af dine daglige gøremål.
Deskriptive analyser og statistiske modeller
Rapporten benytter overordnet to typer af analyser. Gennemgående benytter vi os af
deskriptive
analyser,
som illustrerer umiddelbare forskelle mellem grupper
–
eks. mellem borgere bosat i og
udenfor udsatte boligområder. Når vi benytter disse analyser, kommenterer vi generelt kun på
forskelle, som statistisk signifikant afviger fra hinanden, og som er store nok til at indikere en egentlig
substantiel forskel.
Nogle spørgsmål er kun stillet til en delmængde af respondenterne. Fx stilles spørgsmål om rocker-
/bandekriminalitet i nærområdet kun til de respondenter, som vurderer, at der er rockere og bander
i deres nærområde. I rapporten forsøger vi løbende at oversætte andelene inden for en bestemt
gruppe af respondenter til en andel for respondentgruppen samlet set.
Som beskrevet i indledningen er forskelle mellem grupper dog nogle gange udtryk for mere
bagvedliggende forskelle som eks. beboersammensætning i området. Derfor bruger vi mere
avancerede statistiske analyser, som kan håndtere og tage højde for dette i resultaterne. De
statistiske modeller har to niveauer: et individ- og et områdeniveau. Her tager vi således højde for,
at der er forskel på, hvem der bor og bosætter sig i udsatte boligområder (på individniveau), og at
der er forskel på ”de naboer, man har” (områdeniveau). Vi præsenterer løbende
indsigter fra
modellerne og de samlede modeller, hvilket kan findes i bilag C til denne rapport.
7
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0008.png
3.
Hovedresultater
4.
Hovedresultater
pfattelse af og
holdningen til rocker
og bandeaktivitet
i og udenfor de udsatte
boligområder i Danmark
. en sandsynligheden
for at ændre adfærd er hø est
blandt de borgere, som angiver,
at de selv har været udsat for
mindst én type rocker
bandekriminalitet. De
adfærdsændringer, som
borgerne foretager pga. oplevet
tilstedeværelse af rockere og
bander er særligt at undgå
visse gader, stier og parker
,
men for de fleste fylder det ikke
i gadebilledet. Den
kriminalitetsform, som flest
borgere oplever, at rockere og
bander begår i deres
nærområde, er åbenlys
narkohandel, men få har selv
direkte haft berøring med det.
Betydning af borgernes
opfattelse af
tilstedeværelse af rocker
og bandeaktivitet for deres
tryghed, adfærd og
holdninger både i og
udenfor de udsatte
boligområder i Danmark
og der er en
generel overvurdering af
antallet af
rockere bandemedlemmer
især blandt borgere i de udsatte
boligområder.
Flere faktorer
skaber utryghed
utrygheden
stiger markant i aftentimerne, i
de udsatte boligområder og
særligt i områder, hvor der
opleves rocker og
bandekriminalitet. plevet
forekomst af rockere og bander
betyder dog mere for
utrygheden end hvilket område,
man bor i.
. Disse
holdninger påvirkes
hovedsageligt af individuelle
faktorer som alder og
uddannelse, men hænger også
sammen med, hvor tæt på, man
har oplevet
rocker bandekriminalitet.
8
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0009.png
Opfattelse af
rocker-
/bandekriminalitet
Borgere i udsatte boligområder
oplever i højere grad end andre, at
der forekommer rockere og bander
i deres nærområde. For de fleste
fylder det ikke i gadebilledet.
I de udsatte boligområder er det
under hver femte (18 pct.), som
oplever tilstedeværelsen af rockere
og bander og endnu færre (7 pct.),
som oplever, at de fylder meget i
gadebilledet. Det er lidt over 10 pct.
af borgerne udenfor de udsatte
boligområder, som oplever
tilstedeværelsen af rockere og
bander i deres nærområde.
Størstedelen af borgerne, som
siger, at de oplever
rocker/bandekriminalitet i deres
område, baserer det på deres
generelle viden om nærområdet.
Få har selv oplevet eller været udsat
for rocker/banderelateret kriminalitet.
Mere end seks ud af ti (64 pct)
baserer deres svar på ”generel
viden”. ”Udbredelsen” af
rocker/banderelateret kriminalitet er
altså i væsentlig grad et udtryk for
borgernes egen forestilling om, hvilke
kriminalitetsformer rockere og bander
bedrives i området.
1
af 5
i udsatte boligområder
oplever rockere og bander
6
uf af 10
baserer oplevelse af
rockere og bander på
generel viden
Den kriminalitetsform, som flest
borgere oplever, at rockere og
bander begår i deres nærområde,
er åbenlys narkohandel. Få har
selv direkte har haft berøring.
Den kriminalitet, som borgerne mest
oplever, er særligt åbenlys
narkohandel (38 pct. i udsatte
områder). I ghettoerne er det også
skyderier. 17 pct. har oplevet en eller
anden for kriminalitet, men det er
eks. kun få (3 pct.), som rent faktisk
angiver at have oplevet skyderier
selv eller i nærmeste omgangskreds.
Der er en generel overvurdering af
antallet af
rockere/bandemedlemmer
–
især
blandt borgere i de udsatte
boligområder
Både borgerne i og udenfor de
udsatte boligområder vurderer, at der
er mere end seks gange så mange
registrerede
rockere/bandemedlemmer
sammenlignet med de tal, som
politiet opererer med.
Antallet af rockere og
bandemedlemmer
overvurderes
Tryghed og
bekymring i
nærområdet
Det generelle tryghedsniveau er
relativt højt både i og udenfor de
udsatte boligområder
De generelle tryghedsniveauer er
relativt høje både i og uden for
udsatte boligområder. Den
gennemsnitlige, generelle tryghed på
en skala fra 1-5 ligger på 4,3 for
borgere bosat udenfor de udsatte
boligområder, er den på 3,9 for
borgere bosat i udsatte boligområder.
Familier er generelt lige så trygge
som andre. De frygter i højere
grad, at deres børn bliver udsat for
noget kriminelt, mere end at
børnene selv begår kriminalitet
Utryghed omkring egne børn
centrerer sig om frygt for, at børnene
bliver udsat for kriminelle handlinger i
nærområdet. Utrygheden er markant
større i områder, hvor borgerne
oplever rocker- og bandeaktivitet, og
de er en større frygt for, at
kriminaliteten er
rocker/banderelateret blandt familier i
udsatte boligområder.
Høje
tryghedsniveauer generelt
Større frygt for at
børn
udsættes
for rocker-
/bande kriminalitet i udsatte
områder
9
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0010.png
Borgernes oplevelse af, at der er
rockere og bander i området
betyder markant mere utryghed
Flere faktorer skaber utryghed
–
utrygheden stiger markant i
aftentimerne i de udsatte
boligområder og særligt i områder,
hvor der opleves rocker- og
bandekriminalitet. Oplevet forekomst
af rockere og bander betyder dog
mere for utrygheden, end hvilket
område man bor i.
Oplevet forekomst af
rockere og bander betyder
mere for
utryghed
end
det område, man bor i
Rockere og
banders betydning
for adfærd
Når borgere oplever at have rocker
og bander i deres nærområde,
ændrer de også adfærd
Der er en række adfærdsændringer,
som påvirkes af at opleve, at der
forekommer rockere og bander i
nærområdet. Samlet set har 6 pct. af
alle adspurgte ændret adfærd som
følge af oplevet rocker/bandeaktivitet
i deres nærområde
–
det svarer til 42
pct. af alle dem, som oplever
tilstedeværelsen af rockere/bander.
6%
har ændret adfærd pga.
oplevet
rocker/bandeaktivitet
De adfærdsændringer, som
borgerne foretager pga. oplevet
tilstedeværelse af rockere og
bander er særligt at undgå visse
gader, stier og parker
Mest udbredt er at undgå udvalgte
gader, stier og parker og for
børnefamiliernes vedkommende at
bede deres børn undgå andre
specifikke unge. Hos en mindre
gruppe forældre, som primært er
bosat i de udsatte boligområder, har
det også påvirket fritidsaktiviteter og
skolevalg.
Mest udbredte
adfærdsændring er at
undgå gader,
stier og parker
Jo tættere
rocker/bandekriminaliteten
kommer på den enkelte borger,
desto større tilbøjelighed til at
ændre deres adfærd
Der er større adfærdsændringer
blandt borgere i udsatte
boligområder, især da der her i
højere grad opleves en
tilstedeværelse af rockere og bander.
Men sandsynligheden for at ændre
adfærd er højest blandt de borgere,
som angiver, at de selv har været
udsat for mindst én type rocker-
/bandekriminalitet. Sandsynligheden
for respondenterne angiver, at de har
været udsat for rocker-
/bandekriminalitet er desuden størst i
de udsatte boligområder.
Størst sandsynlighed
for at ændre adfærd,
hvis man
selv har oplevet
rocker/bandekriminalitet
10
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0011.png
Holdning til
forebyggelse og
straf i udsatte
boligområder
Mange borgere støtter strengere
straffe til kriminelle
–
både
generelt og til rockere/bander.
Der er en overvejende del af
borgerne, som gerne ser strengere
straffe til kriminelle generelt (56-59
pct.). Det samme gælder, når
kriminaliteten er banderelateret (55-
60 pct.), og særligt hvis man oplever
rockere og/eller bander i sit eget
nærområde. Holdning til straf
påvirkes dog særligt af individuelle
faktorer, og hvor tæt på man har
oplevet rocker/banderelateret
kriminalitet.
Stor overbevisning om, at
forebyggende indsatser er mere
effektive end hårdere straffe for at
undgå rocker- og
bandekriminalitet
Der er en overvejende forestilling om,
at rocker- og bandekriminalitet bedst
undgås gennem forebyggende
indsatser
–
både i og udenfor de
udsatte boligområder (65-77 pct).
Holdningen påvirkes hovedsageligt af
individuelle faktorer som alder og
uddannelse. Den
resocialiseringsindsats, som flest
borgere støtter, er muligheden for
offentligt tilskud til finansiering af
sociale aktiviteter.
Flest støtter
strengere straffe
til rockere og bander
Mere end
6
ud af 10
tror præventive indsatser
virker bedre end hårdere
straf til at mindste rocker-
/bandekriminalitet
Ansvar, tillid og
stigma i udsatte
områder
Udbredt enighed om, at alle
borgere har et ansvar for at
medvirke til at forebygge
kriminalitet i udsatte familier
Borgerne er overvejende enige i, at
alle borgere har et ansvar for at
medvirke til at forebygge, at børn fra
udsatte familier ender i kriminalitet
(55-56 pct.). Det er underordnet, om
du selv bor i et udsat boligområde
eller ej. Myndighederne ses således
ikke som de primært ansvarlige.
Et flertal af borgerne i de udsatte
boligområder mener, at
”
”
sociale udfordringer i områderne
Generelt mener borgere bosat i et
område, som er på ghettolisten, at
listens beskrivelse af området
overdriver de sociale udfordringer
(42-47 pct.). Knap hver tredje er dog
enig i beskrivelsen. Der er således
en udbredt men ikke udelt skepsis
over myndighedernes kategorisering.
55-56%
Flest mener at borgere har
et medansvar for at
forebygge at børn og unge
ender i kriminalitet
+40%
synes ghettolisten
overdriver områdets
udfordringer
Tilliden til myndighederne er
generelt høj
–
også i de udsatte
boligområder.
Tilliden til især politi og retsvæsen
høj, men dog lavere i de udsatte
boligområder. Det skyldes delvist den
alders- og uddannelsesmæssige
sammensætning, der er i områderne,
og at rocker/bandekriminalitet
opleves mere og tættere på i de
udsatte boligområder.
Tillid til politi og retsvæsen
er høj
–
men lavere i
udsatte områder
11
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0012.png
4.
Opfattelse af rocker- og bandekriminalitet
Dette afsnit fokuserer på, i hvilken grad borgere i og udenfor de udsatte boligområder oplever
tilstedeværelsen af rockere og bander i deres nærområde. Dette refereres i afsnittet til som den
oplevede rocker- og bandeaktivitet. Det er denne aktivitet, som senere bruges til at gruppere borgere
i dem, som oplever rocker- og bandeaktivet i deres nærområde, og dem, som ikke gør.
Der kan være forskellige opfattelser af, hvad ”en rocker eller et bandemedlem er”. For at sikre en
nogenlunde konsistent opfattelse, er respondenterne blevet præsenteret for definitionen:
”Rockere
og bander forstås
som personer med karakteristiske kendetegn på tilhørsforhold til rocker-
/
j
x
”.
Vi ser, at rockere og bander generelt er et fænomen, som relativt få borgere oplever i deres hverdag.
I de udsatte boligområder er det under hver femte (18 pct.), som oplever tilstedeværelsen af rockere
og bander og endnu færre (syv pct.), som oplever, at de fylder meget i gadebilledet. Det er lidt over
10 pct. af borgerne udenfor de udsatte boligområder, som oplever tilstedeværelsen af rockere og
bander i deres nærområde.
Den kriminalitet, som borgerne oplever, er særligt åbenlys narkohandel. I ghettoerne er det også
skyderier. Det er dog igen kun få (3 pct.), som rent faktisk angiver at have oplevet skyderier selv
eller i nærmeste omgangskreds. Viden om rockere og bander er hovedsageligt baseret på borgernes
generelle viden om deres nærområde.
Vi ser også en tydelig overvurdering af ”rocker bande ”-
fænomenet, hvor borgerne generelt
overvurderer antallet af (registrerede) bandemedlemmer ift. de tal, som politiet opererer med.
Oplevelse af rockere og bander i nærområdet
Det er klart den overvejende del af borgerne bosat både i og udenfor de udsatte boligområder, som
ikke
oplever tilstedeværelsen af rockere og bander i deres nærområde. Der er dog en tydelig forskel
på oplevelsen af, at der forekommer rockere og bander på tværs af borgere bosat i og udenfor de
udsatte boligområder.
Borgerne i de udsatte områder oplever i signifikant højere grad rockere og bandegrupperinger, når
vi sammenligner med det øvrige Danmark. I de udsatte boligområder samlet (Figur 1) vurderer 18
pct. af borgerne, at der forekommer rockere eller bander i deres nærområde. Det er 11 pct. i det
øvrige Danmark.
12
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0013.png
Figur 1: Oplevet tilstedeværelse af rockere/bander i nærområde
Forekommer der grupper af personer med karakteristiske kendetegn på tilhørsforhold
til rocker-/bandemiljøet i dit nærområde?
Danmark
11%
72%
17%
Udsatte områder
18%
48%
34%
Ja
Nej
Ved ikke
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”Forekommer der grupper af personer med karakteristiske kendetegn
på tilhørsforhold til rocker-/bandemiljøet, fx personer
med rygmærker, særlige logoer eller andet, i dit nærområde?”. DK uden udsatte
boligområder (n=7049); Udsatte boligområder (n=3297)
Til det samlede billede hører også, at mange svarer ”Ved ikke” til, om de oplever rockere og bander
i deres nærområde. Det er mere end hver tredje i de udsatte boligområder (34 pct.). En af årsagerne
kan være, at der er en gråzone i opfattelsen af ”rockere og bander”,
da der ikke er en almen
accepteret definition
9
. I definitionen i rapporten lægger vi vægt på de
særlige kendetegn
i grupperne.
Som nogle respondenter kommenterer, kan der dog forekomme tvivl.
”R
handler på rockernes vegne. Disse personer mixer perfekt i befolkningen
og begår mange former for vold, trusler, stalking, snyd, svindel, afpresning
(…).
''
-problemer'',
men disse personer siger til tider selv og bruger det som en del af
truslerne, at de er udsendere for rockere, så hvis de ikke ''får lov til at gøre,
''
.”
–
K
40’
”(
.)
.
15-18-årige
på knallerter, der
stjæler tasker fra forbipasserende. Ved ikke, om de er medlem af en
.”
–
K
50’
Der kan således være en mængde af disse respondenter, som ikke ved, om der forekommer rocker-
/bandegrupperinger i deres nærområde, da det netop er en gråzone, hvorvidt en person er rocker-
bandemedlem eller e . Dertil kan der være nogen, som ikke er interesserede i at ”afsløre”, at de
kender til rockere og bander. ed andre ord er det muligt, at den relativt store andel af ”Ved ikke”-
besvarelser kan underestimere, hvor meget tilstedeværelsen af rockere og bander opleves, hvis
man medregner ”tilknyttede” personer
10
.
Bander og rockere,
DKR, (2020):
https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/bander/
Når vi analyserer gruppen af respondenter, som svarer ”Ved ikke” ser vi også, at eks. tryghedsniveauet ligger væsentligt
lavere (dvs.
mere utryg) end gruppen, som tilkendegiver, at de ikke oplever tilstedeværelsen af rocker-/bandegrupperinger.
10
9
13
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0014.png
Tendensen i de udsatte boligområder dækker også over en intern forskel, hvor borgere i de mest
udsatte boligområder
–
kategoriseret som ghettoer og hårde ghettoer
–
i signifikant højere grad
vurderer, at der findes rockere og bander i deres nærområde. I disse to områder vurderer ca. hver
femte borger (19 pct.), at der er rockere/bander i nærområdet (Figur 3). Her ses det tilmed, at
andelen af ”Ved ikke” stiger signifikant på tværs af områderne. Der er altså delvist en ”trappeeffekt”,
hvor borgerne i de mest udsatte boligområder også i højere grad oplever tilstedeværelsen af rockere
og bander.
Når vi ser på, om der er demografiske karakteristika, som har betydning for opfattelsen, kan vi se,
at kvinder og de ældste borgere i mindre grad oplever tilstedeværelsen af rockere og bander i
nærområdet sammenlignet med mænd og de yngre borgere
11
. Denne tendens genfindes i de
avancerede statistiske analyser som statistisk signifikante forskelle. Det ses desuden at
sandsynligheden for at opleve tilstedeværelse af rockere/bander er størst i de store kommuner (Figur
2: Sandsynlighed for at borgere oplever tilstedeværelsen af rockere/bander i nærområdetFigur
2).
12
Figur 2: Sandsynlighed for at borgere oplever tilstedeværelsen af rockere/bander i nærområdet
Note:
Barrerne estimerer 95 pct. konfidensinterval med klyngerobuste standardfejl. Estimaterne viser forskellen i sandsynlighed i at
der forekommer rocker-/bander i nærområdet ift. referencekategorien (vist med den røde streg). Der er kontrolleret for forskelle i
områdesammensætning m.m., hvor estimater ikke er vist her.
11
14 pct. af mænd, 12 pct. af kvinder og 9 pct. af borgere over 56 år, oplever, at der er rocker/bander i deres nærområde (figur 42 og
43, appendiks)
12
Model 1, Bilag C (Appendiks)
14
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0015.png
Figur 3: Oplevet tilstedeværelse af rockere/bander i nærområde - udsatte boligområder
Forekommer der grupper af personer med karakteristiske kendetegn på tilhørsforhold
til rocker-/bandemiljøet i dit nærområde?
Udsat boligområde
14%
60%
26%
Ghetto
19%
48%
34%
Hård ghetto
19%
43%
37%
Ja
Nej
Ved ikke
Note:
Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”Forekommer der grupper
af personer med
karakteristiske kendetegn på tilhørsforhold til rocker-/bandemiljøet, fx personer med rygmærker, særlige logoer eller
andet, i dit nærområde?”. Udsat boligområde (n=978); Ghetto (n=1003); Hård ghetto (n=1315)
Rockere og bander i gadebilledet
Hvordan og hvor meget
opleves rockerne og banderne så af borgere, som rent faktisk oplever deres
tilstedeværelse i nærområdet? Oplever borgerne, at rockerne/banderne fylder i gadebilledet, og hvor
ofte mener borgerne, at de rent faktisk møder rockerne og banderne i nærområdet? Igen ser vi
forskelle mellem områderne. De oplevelser, som borgerne har, er meget forskelligartede, og de
spænder fra,
at ” eg ser det, men tænker ikke over det” til ”vores venner vil ikke besøge os, da de er
bange”.
”(Rocker-
og bandekriminalitet betyder at, red.) (v)enner og bekendte vil
ikke komme på besøg hos os. Jeg fraråder også mine drenge at invitere
.
“
”
.”
–
Kvinde,
40’
”
har afleveret deres varer. Så det fylder ikke noget - kun når man lige ser
.”
–
30’
Blandt dem, som oplever, at der findes rockere og bander i deres nærområde, synes borgere i de
udsatte boligområder i hø ere grad, at rockere og bander fylder i gadebilledet. De ”forekommer” altså
ikke kun, men opleves også som ”mere til stede” i bybilledet
(Figur 4). I de udsatte boligområder
samlet er det mere end hver tredje (37 pct.), som synes, at rockere- og banderne fylder meget. Kun
4 pct. oplever, at de ikke fylder i gadebilledet.
15
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0016.png
Figur 4: Hvor meget fylder rockere og bander?
I hvilken grad oplever du, at personer med tilknytning til rocker-/bandemiljøet fylder i
gadebilledet, når du færdes i dit nærområde?
37%
4%
De fylder ikke
De fylder meget
11%
De fylder ikke
Danmark
21%
De fylder meget
Udsatte områder
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse for, om de mener, personer med tilknytning til rocker-bandemiljøet fylder
mere i gadebilledet. Kategorierne ’I meget hø grad’ og ’I hø grad’ er slået sammen til kategorien ’De fylder meget’, mens
andelen som svarer ’Slet ikke’ vises som ’De fylder ikke’. Spørgsmålsformulering: ”I hvilken grad oplever du, at personer
med tilknytning til rocker-/bandemiljøet fylder i gadebilledet, når du færdes i dit nærområde? Spørgsmålet er kun stillet til
de respondenter, som angiver, at der forekommer rocker-bandemedlemmer i deres nærområde. DK uden udsatte
boligområder (n=798); Udsatte boligområder (n=591)
Disse tal er altså kun for den gruppe, som har svaret, at de oplever rockere og bander i deres
nærområde. Det svarer til, at ca. 7 pct. samlet set i de udsatte boligområder oplever at rockere og
bander fylder meget i gadebillede (37 pct. af 18 pct., Figur 1 og Figur 4).
Af dem, som oplever, at der er rockere/bander i nærområdet, er det næsten tre ud af ti, som dagligt
møder personer, de mener, er tilknyttet rocker-/bandemiljøet i deres nærområde (29 pct.). Det er
kun én ud af ti i det øvrige Danmark (10 pct.) (Figur 5). Igen svarer dette til ca. 5 pct. af alle borgere
bosat i de udsatte områder og ca. 1 pct. af borgere bosat udenfor de udsatte områder.
Vi ser dog også, at rockere og bander fylder noget udenfor de udsatte boligområder. I de områder,
hvor rockernes/bandernes tilstedeværelse opleves, er det ca. otte ud af ti
både
i (84 pct.) og udenfor
(80 pct.) de udsatte områder, som siger, at de i løbet af en typisk måned vil støde på det, de mener,
er et rocker-/bandemedlem
13
.
Samlet set er det altså en mindre gruppe af borgere både i og udenfor de udsatte boligområder, som
oplever, at der er rockere og bander i deres nærområde (11-19 pct.) og endnu færre, som oplever
dem som noget, der fylder meget, eller noget de ofte møder (1-5 pct.)
14
.
Vi ser ingen signifikante forskelle på tværs af demografiske variable
Der ses en lille ”trappeeffekt”, hvor borgere i ghettoer og hårde ghettoer i lidt hø ere grad siger, at de møder rockere og
bandemedlemmer dagligt end i de udsatte områder generelt (figur 44, appendiks).
14
13
16
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0017.png
Figur 5: Møde med rockere og bander i nærområde
Forestil dig en helt normal måned i dit nærområde. Hvor ofte vil du typisk møde
personer med tilknytning til rocker-/bandemiljøet?
72%
55%
29%
10%
Minimum dagligt
Minimum ugentligt
Danmark
Minimum månedligt
Udsatte områder
14%
10%
80%
84%
Sjældnere/aldrig
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”Forestil dig en helt normal måned i dit nærområde.
Hvor ofte vil du typisk møde personer med tilknytning til rocker-
bandemil øet?”. Spørgsmålet er kun stillet til de
respondenter, som angiver, at der er rocker-bandemedlemmer
i deres nærområde. For kategorien ’Ugentligt’ vises den
samlede andel af respondenterne, som har svaret ’dagligt’, ’ca. 2-3 gange ugentligt’ og ’ca. en gang om ugen’. For
kategorien ’ ånedligt’ vises andelen, som har svaret ’dagligt’, ’ca. 2-3 gange ugentligt’, ’ca. en gang om ugen’ og ’ca. en
gang om måneden’. DK uden udsatte boligområder (n=798); Udsatte boligområder (n=591)
Oplevelse af udbredelsen af rockere og bander
Borgeres oplevelse af at rockere og bander forekommer i deres dagligdag ser også ud til at have en
vis effekt på deres vurdering af, hvor mange rockere og bandemedlemmer der findes i hele Danmark.
Der kan således være en eksponeringseffekt, hvor de borgere, der føler sig mest eksponeret for
rockere og bander, også overvurderer det generelle antal rockere og bander i landet mest. Det
genfinder vi også i de statistiske modeller
15
.
Det mest iøjnefaldende er, at både borgere i de udsatte boligområder og i det øvrige Danmark meget
markant overvurderer antallet af registrerede rockere og bandemedlemmer. Der fandtes per 1. juli
2020 1.243 registrerede rocker-/bandepersoner i Politiets officielle register
16
. Det tal vurderes til at
være ca. 6-6,5 gange højere, når borgerne selv skal vurdere det. Borgerne i de udsatte boligområder
samlet, overvurderer i signifikant højere grad antal registrerede rockere-/bandemedlemmer
sammenlignet med øvrige borgerne (Figur 6).
Antallet af rockere- og bander i Danmark
Ser vi på, hvordan udviklingen har været i Danmark, har vi en svag indikation på, hvordan danskerne
vurderede udbredelsen af rockere og bander tilbage i 2014
17
. I 2014 vurderede 29 pct., at der var
over 5.000 personer tilknyttet rocker-/bandemiljøet i Danmark. I denne undersøgelse vurderer 42
pct., at der er over 5.000 personer, som er en del af rocker/bandemiljøet. De to undersøgelser har
stillet spørgsmålet meget forskelligt, så den eksakte forskel i andelene kan ikke vurderes. Det
Model 2, Appendiks.
Bander og rockere i tal,
DKR (2020):
https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/bander/bander-i-tal/
- af de 1.243 var 729 tilknyttet
rockergruppering og 514 tilknyttet bander. Når der laves registreringer af kriminelle grupperinger, vil der være et mørketal, se eks.
Medlemmer af kriminelle grupperinger,
Justitsministeriets Forskningskontor (2018)
https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2018/rapport_om_medlemmer_af_kriminelle_grupperin
ger.pdf
17
Danskernes holdning til forebyggelse af banderelateret kriminalitet,
Epinion for DKR (2014). Sammenligningsgrundlaget er ikke 1:1 for
de to undersøgelser dels på grund af en anden indsamlingsmetode, målgruppe og spørgsmålsformulering, så anvendes tallet fra 2014
som et pejlemærke nærmere end et benchmark:
https://dkr.dk/materialer/kriminalitet-og-forebyggelse/danskernes-holdninger-til-forebyggelse-af-banderelateret-kriminalitet/
16
15
17
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0018.png
indikerer dog, at danskerne tilbage i 2014 overvurderede antallet af rockere og bander og fortsat gør
det i dag, samt at fænomenet ikke overvurderes i mindst lige så høj grad i dag som tidligere.
18
Figur 6 Vurdering af antal rockere og bandemedlemmer
Hvor mange personer tror du ca., at politiet vurderer har tilknytning til rocker-
/bandemiljøet i Danmark?
7454
8392
1243
Danmark
1243
Udsatte områder
Antal rocker-/bandemedlemmer i Danmark (gennemsnit)
Officielt registrerede rocker-/bandemedlemmer i Danmark
Note: Figuren viser respondenternes gennemsnitlige besvarelse på spørgsmålet ”Hvor mange personer tror du ca., at
politiet vurderer, har tilknytning til rocker-
bandemil øet i Danmark?”. Den blå lin e viser det officielt registrerede antal
rocker- eller bandemedlemmer pr. 1 juli 2020. Personer, som har svaret, at der er under 50 eller over 100.000
registrerede rocker-
eller bandemedlemmer er frasorteret fra oversigten. 40 % af respondenterne har svaret ’Ved ikke’,
og fremgår således ikke af figuren. Danmark (n=4408); Udsatte boligområder (n=1238)
Udviklingen i rockere- og bander
Ifølge Politiets officielle registreringer af rockere og bandemedlemmer er der sket et fald i antallet
siden 2013, og antallet har ligget stabilt med et mindre fald de seneste fem år
19
. Blandt borgerne er
opfattelsen en anden
–
nemlig at der er sket et fald i antallet af rockere og bandemedlemmer i ens
eget område, men at der i Danmark generelt er sket en stigning.
Der er en generel tendens til, at borgerne vurderer, at der et sket et fald i antallet af rockere/bander
i
ens eget nærområde,
uanset om man er bosat i et af de udsatte boligområder eller udenfor. Men
vurderingen af, om rockere og bander er begyndt at fylde mere
i Danmark,
viser, at borgerne oplever
det som et voksende fænomen
20
. Det er ca. hver tredje af borgerne bosat i de udsatte boligområder
(34 pct.), som oplever, at rockere og bander fylder mere
i Danmark
sammenlignet med for fem år
siden. Samme oplevelse har knap halvdelen af borgerne (47 pct.), der er bosat udenfor de udsatte
boligområder (Figur 7).
Borgere bosat udenfor de udsatte boligområder forestiller sig altså i højere grad, at tilstedeværelsen
af rockere og bander er vokset
–
men kun udenfor eget nærområde. Umiddelbart kan det ikke
forklares af, at de skulle opleve tilstedeværelsen af rockere og bander i deres hverdag, da borgere
18
Der skal tages højde for, at der i undersøgelsen fra 2014 blev anvendt lukkede svarkategorier med intervaller, hvorimod
respondenterne i denne undersøgelse selv har skrevet det specifikke antal, som de vurderer, har tilknytning til miljøet. Det kan ikke
afvises, at udviklingen dels kan tilskrives svarmetoden. Det kan dog stadig konkluderes, at det ikke er et nyt fænomen, at antallet
overvurderes.
19
Se:
https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/bander/bander-i-tal/.
20
Dette kan muligvis hænge sammen med en ”medieeffekt”, hvor vi ser, at borgerne generelt mener, at voldelige opgør mellem
kriminelle bander overdrives en smule i medierne,
Tryghed i Danmark før, under og efter Coronakrisen,
Trygfonden (2020):
file:///C:/Users/ATK/Downloads/Tryghedsmlingen-2019_20.pdf
18
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0019.png
bosat uden for de udsatte boligområder ikke i lige så høj grad oplever tilstedeværelsen af rockere
og bander i deres hverdag (Figur 4).
Når vi ser nærmere på denne forestilling om tilstedeværelsen af rockere og bander som et voksende
fænomen, er der nogle vigtige nuancer. Ser vi på vurderingerne i
eget nærområdet,
er der en tydelig
”eksponeringseffekt”.
Figur 7: Oplevelse af udviklingen af rockere og bander
Er det din oplevelse, at personer, som er tilknyttet rocker-/bandemiljøet, er begyndt at
fylde mere eller mindre indenfor de seneste 5 år…
47%
34%
20%
15%
14%
9%
13%
10%
Udsatte områder
Danmark
Udsatte områder
… I Danmark?
Danmark
… I dit nærområde?
De fylder mindre end for 5 år siden
De fylder mere end for 5 år siden
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”Er det din oplevelse, at personer, som er tilknyttet
rocker-
bandemil øet, er begyndt at fylde mere eller mindre indenfor de seneste 5 år i dit nærområde I Danmark?”. DK
uden udsatte boligområder (n=7049); Udsatte boligområder (n=3297)
Af dem, som bor i områder, hvor de selv vurderer, at der findes rocker- og bandegrupperinger, er
det ca. fire ud af ti (42 pct.), som synes, at disse grupperinger er begyndt at fylde
mere i deres
nærområde
indenfor de seneste fem år. Det er kun fem pct. blandt dem, som ikke oplever
grupperingerne i deres nærområde
21
(Figur 8).
Overvurderingen af udbredelsen af rockere og bandemedlemmer hænger dermed sammen med,
om man oplever tilstedeværelsen af rockere og bander i sin hverdag i det område, man bor. Dem,
der vurderer, at de dagligt eksponeres for rockere og bander, overvurderer også i højere grad
udbredelsen af grupperingerne.
21
Der kan være et sammenfald mellem dem, som svarer, at der ikke er rocker-/bander i deres nærområde og at rocker-/bander fylder
mindre end for 5 år siden. Det kan dels skyldes, at der kan have været rocker-/bander, som ikke er der længere. Men det kan ikke
afvises, at nogle svarer ’at de fylder mindre’, fordi der ikke er nogen rocker-/bandegrupperinger.
78 pct. af respondenterne uden rocker-
bander svarer dog enten ’Ved ikke’ eller ’at de hverken fylder mere eller mindre’.
19
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0020.png
Figur 8: Oplevelse af udviklingen af rockere og bander i nærområdet - bander i området
Er det din oplevelse, at personer, som er tilknyttet rocker-/bandemiljøet, er begyndt at
fylde mere eller mindre indenfor de seneste 5 år…
42%
17%
5%
Ingen rocker-bander i nærområdet
… I dit nærområde?
De fylder mindre end for 5 år siden
14%
Rocker-bander i nærområdet
De fylder mere end for 5 år siden
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”Er det din oplevelse, at personer, som er tilknyttet
rocker-/bandemiljøet, er begyndt at fylde mere eller mindre indenfor de seneste
5 år i dit nærområde I Danmark?”.
Personer, som har svaret, at de ikke ved, om der er personer med tilknytning til rocker-bandemiljøet i deres nærområde,
er frasorteret. Rocker/bander i nærområdet (n=1388); Ingen rocker/bander i nærområdet (n=6650)
Vender vi blikket udad og ser borgernes vurdering af, om rockere og bander i dag fylder
mere i
Danmark
end for fem år siden, er der tydelige aldersforskelle. Det er i signifikant højere grad ældre,
som vurderer, at udbredelsen af rockere og bander er forværret de seneste fem år i Danmark
generelt (Figur 9). Mere end halvdelen af de ældre over 55 år (51 pct.) mener, at problemet er
forværret i Danmark, mens det kun er en tredjedel blandt de unge under 26 år (32 pct.)
22
.
Figur 9: Oplevelse af udviklingen af rockere og bander - alderskategorier
Er det din oplevelse, at personer, som er tilknyttet rocker-/bandemiljøet, er begyndt at
fylde mere eller mindre indenfor de seneste 5 år i Danmark?
51%
8%
43%
11%
39%
12%
32%
17%
De fylder mindre end for 5 år siden
56 år eller derover
36 - 55 år
26 - 35 år
15-25 år
De fylder mere end for 5 år siden
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”Er det din oplevelse, at personer, som er tilknyttet
rocker-/bandemiljøet, er begyndt at fylde
mere eller mindre indenfor de seneste 5 år i Danmark?”. 15-25
år (n=1947); 26-
35 år (n=1602); 36-55 år (n=3267); 56 år eller derover (n=3529)
Der er desuden mange forskellige forestillinger om, hvad borgerne mener, der gør rocker- og bandemiljøet tiltrækkende. Blandt
borgere udenfor de udsatte områder er forestillingen, at det især er accept og identitet, som tiltrækker medlemmer (se figur 46,
appendiks).
22
20
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0021.png
Oplevet rocker- og bandekriminalitet i nærområdet
I dette afsnit kigger vi nærmere på den kriminalitet, borgere mener bliver begået af rocker-
/bandemedlemmer. Rocker- og bandegrupperinger udøver forskellige former for kriminalitet. I første
halvår af 2020 er personer med tilknytning til rocker- eller bandegrupperinger foreløbigt sigtet 1.934
gange
23
.
Her
stiller vi skarpt på borgernes ”vurdering” af, om rockere og bander udøver forskellige
kriminalitetsformer i deres nærområde. Da kriminalitetsformerne nærmest per definition er ”lyssky”,
beror borgernes vurderinger i vid udstrækning på deres kendskab til og viden om deres eget
nærområde. Deres vurdering baserer sig altså både på en ”generel ide” om, hvad der foregår og på
egne oplevelser. Vi håndterer dette ved at spørge ind til, hvordan respondenterne har deres
kendskab (figur 50).
”J
tit, det er dem (rockere el. bander, red.) der står bag indbrud og
. .
”
–
40’
”LTF
mellem dem og nogle
–
K
40’
”
Typer af rocker- og bandekriminalitet
Dén kriminalitetsform, som borgerne oplever som mest udbredt blandt personer i rocker-
/bandemiljøet, er åbenlys narkohandel. Det er ca. hver fjerde borger udenfor de udsatte
boligområder (27 pct.), som vurderer, at der findes åbenlys narkohandel i deres nærområde begået
af rockere eller bander. Det skyldes i nogen grad, at mange af disse borgere bor i byerne, hvor der
er flere, som vurderer, at der findes narkohandel
24
. Der er desuden signifikant flere i de udsatte
boligområder, som vurderer, at der findes rocker- og bandekriminalitet i deres nærområde
sammenlignet med borgere bosat udenfor udsatte boligområder. Det gælder særligt for narkohandel
(38 pct.), skyderier (32 pct.) og vold (29 pct.), men er det samme billede på tværs af alle
kriminalitetsformer (Figur 10), respondenterne er blevet spurgt til
25
.
”(J
.)
–
K
50’
en bil på parkeringspladsen til en person,
.”
”
25
.
meget tydelig tilstedeværelse af grupperinger, overvågning af færdsel
udført af disse grupper, skyderier i nærområde, skænderier mellem
.”
–
K
30’
23
24
Bander og rockere i tal, DKR (2020):
https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/bander/bander-i-tal/
Model 3, appendiks
25
39 pct. af borgerne uden for de udsatte områder og 64 pct. af borgerne i de udsatte boligområder, har valgt minimum én
kriminalitetsform begået af rocker/bander i deres nærområde.
21
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0022.png
Figur 10: Oplevede kriminalitetsformer begået af rockere og bander
Er det din vurdering, at der findes følgende kriminalitetsformer begået af personer i
rocker-/bandemiljøet i dit nærområde?
38%
29%
21%
16%
11%
8%
22%
32%
27%
24%
17%
19%
15%
15%
Anden
kriminalitet
Afpresning
Røveri
Trusler
Vold
Danmark
Skyderier
Åbenlys
narkohandel
Udsatte områder
Note: Figuren viser respondenternes angivelse af hvilke typer af kriminalitetsformer, som er begået af personer med
tilknytning til rocker/bandemiljøet i deres nærområde. DK uden udsatte boligområder (n=7049); Udsatte boligområder
(n=3297)
Igen ser vi en trappeeffekt, når vi kigger nærmere på de forskellige typer af udsatte boligområder
(Figur 11). Områder kategoriseret som ghettoer og hårde ghettoer ligger markant højere end de
”almindeligt udsatte boligområder”. Eks. ser vi, at mens det er over en tred edel af borgerne i
ghettoerne og de hårde ghettoer (35-37 pct.), der oplever skyderier i deres nærområde, er det kun
19 pct. i de udsatte boligområder. De
”almindeligt udsatte boligområder” adskiller sig i
øvrigt ikke
signifikant fra det øvrige Danmark. Samme tendens ser vi meget tydeligt både ift. oplevet
narkohandel og vold. I de udsatte boligområder opleves der altså samlet set flere kriminalitetsformer,
som vurderes begået af rockere og bander, sammenlignet med øvrige områder, men en vigtig
nuance er, at det særligt er områderne ”ghettoer” og ”hårde ghettoer”, som trækker billedet i den
retning for de udsatte boligområder
26
.
26
Når vi tæller de oplevede kriminalitetsformer op, ser vi, at 20 pct. af danskere oplever 3 eller flere typer. Det er 23 pct. i de
”almindeligt” udsatte boligområder, mens det er 30 pct. og 34 pct. i hhv. ghettoer og hårde ghettoer (figur 48 og 49 i appendiks).
22
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0023.png
Figur 11: Oplevede kriminalitetsformer begået af rockere og bander - udsatte områder
Er det din vurdering, at der findes følgende kriminalitetsformer begået af personer i
rocker-/bandemiljøet i dit nærområde?
27%
Åbenlys narkohandel
33%
42%
39%
15%
Skyderier
19%
35%
37%
19%
Vold
23%
29%
33%
17%
19%
23%
26%
15%
18%
23%
25%
Trusler
Røveri
Afpresning
16%
17%
21%
22%
8%
6%
12%
14%
Anden kriminalitet
Danmark
Udsat boligområde
Ghetto
Hård ghetto
Note: Figuren viser respondenternes angivelse af hvilke typer af kriminalitetsformer, som er begået af personer med
tilknytning til rocker/bandemiljøet i deres nærområde. DK uden udsatte boligområder (n=7049); Udsat boligområde
(n=978), Ghetto (n=1003); Hård ghetto (n=1316)
23
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0024.png
Berøring med rocker- og bandekriminalitet
Det er ikke kun den generelle opfattelse af rocker- og bandekriminalitet, som er større i de udsatte
boligområder. Der er ikke overraskende også signifikant flere i de udsatte boligområder, som har
været udsat for forskellige typer af kriminalitet begået af rockere eller bander enten på egen krop
eller i nærmeste omgangskreds (Figur 12). Af dem, som vurderer, at der er/sker bandeskyderier i
deres område, er det eks. 22 pct.
27
af borgerne i de udsatte boligområder, som har oplevet det selv
eller i nærmeste omgangskreds. Det svarer til 7 pct. af alle borgere bosat i de udsatte områder.
64 pct. af borgerne, som siger, at de oplever rocker-/bandekriminalitet i deres nærområder, baserer
det på en generel viden frem for noget, de selv har oplevet eller været udsat for
28
. Tallene er derfor
i væsentlig grad et udtryk for borgernes
forestilling om udbredelsen
af kriminalitetsformerne. Netop
forestillingen om
–
eller oplevelsen af
–
kriminalitet er væsentlig for at forstå borgernes forskellige
tryghedsniveauer, som næste afsnit fokuserer på.
Figur 12: Næroplevelse af rocker og bandekriminalitet
Har du eller nogen i din nærmeste omgangskreds fra dit nærområde været udsat for
kriminalitet begået af personer fra rocker-/bandemiljøet?
25%
26%
23%
18%
23%
18%
22%
20%
16%
11%
3%
2%
4%
3%
18%
18%
10%
5%
2%
5%
17%
12%
7%
Udsatte områder
Danmark
11%
Udsatte områder
Udsatte områder
Udsatte områder
Udsatte områder
Åbenlys
narkohandel
Trusler
Røveri
Afpresning
Vold
Skyderier
Ja, jeg har været udsat for
Ja, nogen i min nærmeste omgangskreds har været udsat for
Note: Figuren viser respondenternes angivelse af hvilke typer af kriminalitetsformer begået af rocker-bandemedlemmer,
som de selv har været udsat for, eller som nogen i respondentens omgangskreds har været udsat for. Respondenten har
kun fået vist de kriminalitetstyper, som personen har angivet, findes i nærområdet. Det har været muligt for respondenten
at vælge begge svarkategorier. Danmark (n=1059-1925); Udsatte boligområder (n=693-1317)
Når der tages højde for, at respondenten kan vælge begge svarkategorier i figur 11.
Af alle dem, som vurderer, at der eks. findes skyderier i nærområdet (32 pct. i udsatte boligområder, figur 11) er det godt hver femte
(samlet ~7 pct.) som enten selv eller nogen i nær omgangskreds, der været udsat for. Af de resterende er det overvejende en vurdering
baseret på ”generel viden” (87 pct.) om hvad der foregår i området, som gør, at de vurderer, at kriminalitetsformerne findes (se figur 50,
appendiks).
28
27
Udsatte områder
24
Danmark
Danmark
Danmark
Danmark
Danmark
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0025.png
5.
Tryghed og bekymring i nærområdet
Dette afsnit fokuserer på tryghed og bekymringer særligt ift. rockere og bander i og udenfor de
udsatte boligområder
29
. Vi bevæger os derfor til et andet spørgsmål, som vi stillede i starten: Hvilken
betydning har tilstedeværelsen af rocker- og bandeaktivitet på borgernes tryghed i og udenfor de
udsatte områder?
Først og fremmest ser vi, at de generelle tryghedsniveauer er relativt høje både i og uden for udsatte
boligområder. Andelen af utrygge stiger dog markant i aftentimerne i de udsatte boligområder og
særligt i områder, hvor borgere oplever rocker- og bandekriminalitet. Både oplevet forekomst af
rockere/bander og det at være bosat i et udsat boligområde er altså utryghedsskabende. Oplevet
forekomst af rockere og bander betyder dog mere for utrygheden end det område, man bor i.
Utrygheden er særligt centreret om udvalgte stier, gader og parker efter mørkets frembrud.
Når vi ser på borgernes utryghed omkring egne børn, frygter de i højere grad, at børnene bliver udsat
for kriminelle handlinger i nærområdet, end at børnene selv begår kriminalitet. I de udsatte
boligområder er der en større frygt for, at kriminaliteten er banderelateret.
Generel tryghed i udsatte boligområder
Der findes allerede en række undersøgelser med fokus på trygheden i udsatte boligområder, som
viser, at der en relativt høj generel tryghed i de udsatte boligområder, men at den er lavere end hos
resten af befolkningen
30
. Denne analyse viser samme tendens.
Tryghedsniveauet ligger relativt højt især i de lyse timer. Der er en signifikant lavere grad af tryghed
blandt borgere, der bor i udsatte boligområder sammenlignet med det øvrige Danmark
31
. Hvor den
gennemsnitlige generelle tryghed på en skala fra 1-5 ligger på 4,3 for borgere bosat udenfor de
udsatte boligområder, er den på 3,9 for borgere bosat i udsatte boligområder. Samme billede gælder
også efter mørkets frembrud. Vi ser også, at mænd generelt føler sig lidt tryggere end kvinder.
Forskellen mellem køn genfinder vi i de statistiske analyser, hvor kvinder i og uden for udsatte
boligområder er ca. 4 procentpoint mere utrygge end mænd (Figur 16).
Figur 13: Tryghed generelt og efter mørkets frembrud
4,3
3,9
3,8
3,5
Danmark
Tryghed generelt
Udsatte områder
Tryghed efter mørkets frembrud
Note: Figuren viser respondenternes gennemsnitlige oplevede tryghed generelt og efter mørkets frembrud.
Besvarelserne
er omregnet til en skala fra 1 til 5, hvor 5 er den hø este tryghedsscore. Personer, som har svaret ’Ved
ikke’ eller ’Jeg færdes ikke i mit nærområde efter mørkets frembrud’ er frasorteret i udregningen af gennemsnittet.
Spørgsmålsformuleringer: ”Hvor tryg eller utryg føler du dig grundlæggende i dit nærområde?” og ”Når du færdes i
udendørsarealerne i dit nærområde efter mørkets frembrud, føler du dig så…?”. Tryghed generelt: Danmark (n=7018);
Udsatte boligområder (n=3251). Tryghed efter mørkets frembrud: Danmark (n=6713); Udsatte boligområder (n=2951)
I spørgeskemaet kommer tryghedsspørgsmål før spørgsmål om rockere og bander for at minimere framingeffekter (se det fulde
skema i Bilag D.
30
Bl.a. Tryghed og trivsel i udsatte boligområder, VIVI (2019),
https://www.vive.dk/da/udgivelser/tryghed-og-trivsel-i-udsatte-
boligomraader-14551/,
Tryghedsundersøgelsen,
Epinion for Rigspolitiet (2019):
Rigspolitiets tryghedsundersøgelse 2019
31
Igen dækker den generelle tendens i de udsatte boligområder samlet over visse interne forskelle, og der kan ses en mild
”trappeeffekt”, hvor trygheden forværres en smule mod de hårde ghettoer (figur 10, appendiks)
29
25
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0026.png
”
Jeg er glad for at bo her, er glad for min lejlighed, men det er rigtig utrygt,
at der foregår så mange trælse ting i mit område. Jeg er utryg ved at min
voksne datter færdes ude efter mørkes frembrud. Jeg er selv utryg ved at
.”
–
K
50’
Brydes det overordnede tryghedsgennemsnit ned i kategorier, ser vi, at den lavere gennemsnitlige
tryghed i de udsatte boligområder er drevet af flere utrygge. I alt føler syv ud af ti (69 pct.) sig generelt
trygge, mens det tal er ni ud af ti udenfor de udsatte boligområder (90 pct.), altså den langt
overvejende del af borgerne. Ser vi modsat på andelen, som generelt føler sig
utryg,
er det ca. hver
tiende i de udsatte boligområder (12 pct.) mens det kun er nogle få procent udenfor (tre pct.). Der er
altså ca. fire gange så mange, der er utrygge i de udsatte boligområder.
Efter mørkets frembrud er alle borgere generelt mindre trygge, og i de udsatte boligområder er det
ca. én ud af fem (21 pct.), som føler sig decideret utryg, når det er mørkt. Det er ca. dobbelt så
mange som udenfor de udsatte boligområder (9 pct.).
Figur 14: Andel trygge og utrygge
90%
69%
76%
58%
21%
3%
Danmark
12%
Udsatte områder
9%
Danmark
Udsatte områder
Tryghed generelt
Tryg
Utryg
Tryghed efter mørkets frembrud
Note: Figuren viser andelen af respondenterne, som oplever at være tryg eller utryg generelt og efter mørkets frembrud.
Personer, som har svaret ’ eget tryg’ eller ’Tryg’ er kategoriseret som tryg, mens personer, som har svarer ’ eget utryg’
og ’Utryg’ er kategoriseret som utryg. Personer, som har svaret ’Jeg færdes ikke i mit nærområde efter mørkets
frembrud’ er frasorteret. Spørgsmålsformuleringer: ”Hvor tryg eller utryg føler du dig grundlæggende i dit nærområde?”
og ”Når du færdes i udendørsarealerne i dit nærområde efter mørkets frembrud, føler du dig så…?”. Tryghed generelt:
Danmark (n=7049); Udsatte boligområder (n=3297). Tryghed efter mørkets frembrud: Danmark (n=6747); Udsatte
boligområder (n=2993)
Rockere, bander og tryghed i udsatte boligområder
Har den oplevede tilstedeværelse af rocker- og bandegrupperinger så en betydning for følelsen af
tryghed? Det korte svar er
”ja”.
Laver vi en simpel opdeling og ser på de borgere, som oplever, at
der er rocker- og bandegrupperinger til stede i deres nærområde, ser vi, at de er mere utrygge.
Generelt er borgere bosat i de områder, hvor man oplever tilstedeværelsen af rockere og bander,
også mere utrygge, end hvor man ikke gør, hvad enten det er i udsatte boligområder eller udenfor.
I de udsatte boligområder, hvor borgerne oplever tilstedeværelsen af rockere og bander i deres
hverdag, føler 27 pct. sig generelt utrygge. Dér, hvor rockere og bander ikke opleves, er det halvt så
mange (13 pct.).
26
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0027.png
Samme tendens ses udenfor de udsatte boligområder
32
dog i mindre skala. 12 pct. blandt dem, der
oplever rocker-/bandeaktivitet i deres nærområde, er utrygge generelt, mens det kun er én pct.
blandt dem, der ikke oplever rocker/bandeaktivitet i deres nærområde. Det tyder altså på, at der er
en effekt på den generelle tryghed af borgernes oplevelse af, at der findes rocker- og bandeaktivitet
i deres nærområde, og at den er større i de udsatte boligområder (Figur 16).
”I
- og hashhandel gør, at en del unge forældre og
ældre mennesker føler sig utrygge. Enten ved at færdes frit eller at lade
deres børn lege uden opsyn.
Hashhandlen foregår primært fra/i biler,
(…)
Der bliver ikke f
j
(…)
Politiet patruljerer hyppigt i kvarteret, men primært i reklamevogne, så det
j
(…)
j.”
–
50’
Figur 15: Tryghed i områder med/uden rockere og bander
Danmark
Udsatte områder
38%
27%
23%
12%
6%
1%
13%
6%
Andel utrygge generelt
Andel utrygge efter
mørkets frembrud
Andel utrygge generelt
Andel utrygge efter
mørkets frembrud
Rocker-bander i nærområdet
Ingen rocker-bander i nærområdet
Rocker-bander i nærområdet
Ingen rocker-bander i nærområdet
Note: Figuren viser andelen af respondenterne, som oplever at være enten ’Utryg’ eller ’ eget utryg’ generelt og efter
mørkets frembrud fordelt på respondenternes oplevelse af om der er rocker-bandemedlemmer i deres nærområde.
Personer, som har svaret ’Jeg færdes ikke i mit nærområde efter mørkets frembrud’ er frasorteret eller personer, som
ikke ved om der er rocker eller bander i deres nærområde er frasorteret. Spørgsmålsformuleringer:
”Hvor tryg eller utryg
føler du dig grundlæggende i dit nærområde?” og ”Når du færdes i udendørsarealerne i dit nærområde efter mørkets
frembrud, føler du dig så…?”. Tryghed generelt: Danmark (n=5855); Udsatte boligområder (n=2184). Tryghed efter
mørkets frembrud: Danmark (n=5630); Udsatte boligområder (n=2012)
Når vi tester betydningen af rockere og bander i nærområdet med mere avancerede statistiske
analyser, ser vi en tilsvarende effekt. Oplevet rocker-/bandeaktivitet i nærområdet hænger sammen
med en større oplevet utryghed i de udsatte boligområder end i resten af Danmark. Det er også
tilfældet, selvom det generelle tryghedsniveau i forvejen er lavere i de udsatte boligområder.
Borgere, der oplever, at der er rockere/bander i deres nærområde, er således generelt mere utrygge.
Borgere i udsatte boligområder, som oplever, at der er tilstedeværelse af rockere/bander i deres
32
Direkte adspurgt om utryghed over rockere og bander i nærområdet ser vi også, at de skaber utryghed, igen særligt i de udsatte
områder (figur 52, appendiks).
27
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0028.png
nærområde, er omkring 10 procentpoint mere utrygge end borgere i udsatte boligområder, som ikke
oplever rockere/bander. I områder uden for de udsatte boligområder er borgere, som oplever
tilstedeværelse af rockere/bander, omkring 9 procentpoint mere utrygge end borgere, som ikke
oplever rockere/bander (Figur 16).
De avancerede analyser viser desuden, at borgere med en uddannelse over grundskoleniveau og
borgere med en månedlig indkomst over 30.000 DKK. har en signifikant højere tryghed end borgere
med hhv. grundskole som højeste uddannelsesniveau og en månedlig indkomst på under 15.000
DKK om måneden. Omvendt ser vi, at hvis man selv eller en pårørende har været udsat for rocker-
/bandekriminalitet, har det en markant negativ betydning for trygheden både i de udsatte områder
og i resten af Danmark (Figur 16Figur 16.
33
Figur 16: Forskel i tryghed
Note:
Figuren viser estimaterne fra regressionsanalysen. De vandrette linjer viser 95 pct. konfidensinterval for hver
variabel (med klyngerobuste standardfejl). Estimaterne viser forskellen i oplevet tryghed ift. referencekategorien (vist
med den røde streg). Der er kontrolleret for forskelle i områdesammensætning m.m., hvor estimater ikke er vist her.
33
Model 5, appendiks
28
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0029.png
Samlet set er borgere bosat i udsatte boligområder mere utrygge end borgere bosat i områderne
udenfor, men det er særligt drevet af oplevet rocker- og bandeaktivitet i området. Samtidig betyder
det meget, om det er
generel utryghed
eller
utryghed i aftentimerne.
Mørkets frembrud betyder ca.
10 procentpoint højere utryghed, når der opleves bander i området (12-23 pct.; 27-38 pct.)
Utrygge steder
Udover at utrygheden er centreret omkring aften- og nattetimerne, er utrygheden også centreret om
udvalgte utrygge områder. Når vi ser på områder, hvor det opleves som utrygt at færdes, ses der
også en forskel i forhold til, om man bor i et udsat boligområde eller ej. Denne forskel gør sig dog
særligt gældende i aftentimerne efter mørkets frembrud.
”A j
j .
At jeg ikke bryder mig om at gå på min vej, når det er mørkt. At jeg kun går
i det værste område, hvis jeg er i selskab med andre, eller det er højlys
”
–
K
20’
Der er en generel tendens til, at flere bosat i de udsatte boligområder er utrygge ved at færdes ude
efter mørkets frembrud på tværs af alle lokationer sammenlignet med borgere udenfor de udsatte
boligområder (undtaget på stationer og stoppesteder)
34
. Der er desuden en markant forskel på dag-
og aftentimerne. I aftentimerne er det især stier og parker, der fylder meget i bevidstheden som
utrygge. I aftentimerne er det ca. en tredjedel af alle (31-36 pct.), som føler sig utryg på stier, mens
det kun er nogle få, der føler sig utrygge i egen bolig.
Vi ser desuden, at væsentligt flere kvinder er utrygge ved at færdes ude i aftentimerne. 45 pct. af
kvinderne er fx utrygge ved at færdes på stier i aftentimerne, mens 38 pct. er utrygge ved at færdes
i grønne områder og parker
35
.
34
Vi ser samme tendens når vi tæller antallet af utrygge områder op (figur 53, appendiks). Det er en fjerdedel af borgerne i de udsatte
boligområder som føler sig utryg ét sted eller mere i dagtimerne
–
der er lidt mere end det dobbelte af borgerne udenfor de udsatte
områder.
35
57 pct. af mænd er ikke utrygge ved at færdes ude efter mørkets frembrud, mens det gør sig gældende for 30 pct. af kvinder.
29
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0030.png
Figur 17: Utryghedsskabende områder
Jeg er utryg ved at færdes... (dagtimer)
På stationer og ved
stoppesteder
På stier
I grønne områder, parker,
legepladser
Ved butikscentre/butikstorve
Jeg er utryg ved at færdes... (Efter
mørkets frembrud)
På stier
I grønne områder, parker,
legepladser
På gaden
På stationer og ved
stoppesteder
På pladser og torve
5%
7%
4%
11%
3%
7%
2%
6%
2%
8%
2%
3%
2%
5%
1%
4%
1%
3%
6%
8%
83%
67%
31%
36%
26%
28%
12%
22%
24%
20%
10%
15%
9%
11%
6%
10%
5%
7%
2%
5%
6%
7%
46%
38%
På gaden
Andre steder, oplys venligst
Ved butikscentre/butikstorve
På pladser og torve
I opgange
I opgange
Andre steder, oplys venligst
I min bolig
I min bolig
Ved ikke
Nej, der er ikke nogen steder,
jeg er utryg ved at færdes
Ved ikke
Nej, der er ikke nogen steder,
jeg er utryg ved at færdes
Danmark
Udsatte områder
Danmark
Udsatte områder
Note: Figuren viser hvor respondenterne oplever at være utryg ved at færdes i hhv. dagtimer og efter mørkets frembrud.
Spørgsmålsformuleringer: ”Er der nogen steder i dit nærområde, hvor du er utryg ved at færdes?”. Resultaterne kan
summere til mere end 100 %, da det er muligt for respondenterne at vælge flere kategorier. Danmark (n=7049); Udsatte
boligområder (n=3297)
Ikke overraskende er der også en væsentlig forskel i (u)trygheden på tværs af lokationer, når man
ser på områder med og uden oplevet forekomst af rockere/bander. Der ses særligt en forskel i
andelen af borgere, som er trygge alle steder. I områder, hvor der opleves rockere/bander, angiver
27 pct., at de ikke er utrygge ved at færdes ude i aftentimerne efter mørkets frembrud. I områder
uden oplevet forekomst af rockere/bander gælder det for næsten dobbelt så mange (51 pct.) af
borgerne.
30
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0031.png
Figur 18: Utryghedsskabende områder
–
Rocker-/bander i nærområdet eller ej
Jeg er utryg ved at færdes...
(dagtimer)
Jeg er utryg ved at færdes... (Efter
mørkets frembrud)
På stier
På stationer og ved
stoppesteder
I grønne områder, parker,
legepladser
På gaden
På pladser og torve
Ved
butikscentre/butikstorve
Andre steder, oplys
venligst
I opgange
I min bolig
Ved ikke
Nej, der er ikke nogen
steder, eg er utryg ved…
14%
4%
11%
4%
9%
2%
10%
2%
6%
2%
8%
2%
6%
2%
5%
1%
4%
1%
6%
5%
61%
86%
På stier
I grønne områder,
parker, legepladser
På stationer og ved
stoppesteder
På gaden
På pladser og torve
Ved
butikscentre/butikstorve
I opgange
27%
45%
37%
23%
34%
18%
10%
7%
7%
29%
25%
21%
13%
5%
10%
4%
6%
2%
4%
5%
27%
51%
Andre steder, oplys
venligst
I min bolig
Ved ikke
Nej, der er ikke nogen
steder, eg er utryg…
Rocker-/bander i nærområde
Ingen rocker-/bander i nærområde
Rocker-/bander i nærområde
Ingen rocker-/bander i nærområde
Note: Figuren viser hvor respondenterne oplever at være utryg ved at færdes i hhv. dagtimer og efter mørkets frembrud.
Spørgsmålsformuleringer: ”Er der nogen steder i dit nærområde, hvor du er utryg ved at færdes?”. Resultaterne kan
summere til mere end 100 %, da det er muligt for respondenterne at vælge flere kategorier. Rocker-/bander i nærområde
(n=1388); Ingen rocker-/bander i nærområde (n=6650)
Bekymring for flere bander
Retter vi blikket mod borgernes forestilling om ”bandeudviklingen” i fremtiden,
er bekymringen
omkring udbredelsen af rockere og bander signifikant højere i de udsatte boligområder og særligt i
områder kategoriseret som ”hårde
ghettoer”
36
. Knap hver fjerde i de udsatte boligområder samlet
set er meget bekymrede for, at der kommer flere rockere- og bandemedlemmer i fremtiden (23 pct.).
Det er under hver femte udenfor de udsatte boligområder (Figur 19). På tværs af områdetyper ser vi
en tydelig alderseffekt, hvor bekymringen stiger med alderen (Figur 20), fx ses det, at hhv. 11 pct. af
de 15-25- årige og 23 pct. af borgere over 56 år er meget bekymrede for udviklingen.
36
Signifikant flere borgere i hårde ghettoer er ’ eget bekymret’ sammenlignet med ”ghettoer” og det øvrige Danmark
(figur 55 og 56,
appendiks).
31
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0032.png
Figur 19: Meget bekymrede for flere rockere og bander i fremtiden
Hvor bekymret er du for, at flere bliver medlem af rocker/bandemiljøet i Danmark i
fremtiden?
23%
17%
Udsatte områder
Udsatte områder
Danmark
Danmark
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”Hvor bekymret er du for, at flere bliver medlem af
rocker bandemil øet i Danmark i fremtiden?”. I figuren vises kun andelen, som har svaret ’ eget bekymret’. Danmark
(n=7049); Udsatte boligområder (n=3297)
Figur 20: Meget bekymrede for flere rockere og bander i fremtiden - alder
Hvor bekymret er du for, at flere bliver medlem af rocker/bandemiljøet i Danmark i
fremtiden?
56 år eller derover
36 - 55 år
26 - 35 år
15-25 år
23%
6%
20%
9%
16%
15%
11%
18%
Meget bekymret
Slet ikke bekymret
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”Hvor bekymret er du for, at flere bliver medlem af
rocker/bandemiljøet i Danmark
i fremtiden?”. I figuren vises kun andelen, som har svaret ’ eget bekymret’ og ’Slet ikke
bekymret’. 15-25
år (n=1947); 26-35 år (n=1602); 36-55 år (n=3267); 56 år eller derover (n=3529)
Børn, rockere/bander og tryghed i udsatte bolig-
områder
Én ting er at have en generel bekymring for et stigende antal rockere og bander, men noget andet
er, hvis denne bekymring breder sig til bekymring for egne børn. Når vi fokuserer på det, ser vi
generelt, at flere borgere i de udsatte boligområder vil være utrygge ved
–
i en hypotetisk situation
–
at lade deres 12-årige barn færdes alene i deres nærområde.
32
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0033.png
”(
.)
15-årige
kører
ekstremt hurtigt på stjålne motorcykler og scootere. Tør næsten ikke gå ud
.”
–
Mand, 20erne, bosat i hård ghetto
Det er igen særligt tydeligt, når vi bryder ned på, om borgerne oplever rockere og bander i deres
nærområde eller ej. Her er også en effekt af borgernes oplevelse af rockere/bander. Fokuserer vi
først på oplevelse af rockere/bander i udsatte boligområder, vil mere end halvdelen af dem, der
oplever, at der er rockere/bander, føle sig utrygge ved at lade en 12-årig færdes alene (56 pct.). Det
tal mindskes signifikant
–
til det halve
–
hvis der ikke opleves rockere/bander i området (27 pct.).
Samme tendens ses udenfor de udsatte boligområder (Figur 21)
37
.
Figur 21: Tryghed og børn
Forestil dig, at du har en 12-årig søn/datter. Hvor tryg eller utryg ville du være ved at
lade barnet færdes alene i dit nærområde?
56%
38%
27%
10%
Danmark
Udsatte områder
Danmark
Udsatte områder
Rocker-bander i nærområdet
Ingen rocker-bander i nærområdet
Note: Figuren viser andelen af respondenterne, som oplever at være enten ’Utryg’ eller ’ eget utryg’ for at lade deres
12-årige søn/datter være alene i deres nærområde fordelt på respondenternes oplevelse af om der er rocker-
bandemedlemmer i deres nærområde. Respondenter, som ikke ved, om der er rocker-/bander i nærområdet er
frasorteret. Spørgsmålsformulering: ”Forestil dig, at du har en 12
-årig dreng/pige. Hvor tryg eller utryg ville du være ved
at lade barnet færdes alene i dit nærområde?”. Danmark (n=5855);
Udsatte boligområder (n=2184)
Bekymring for egne børn
Ser vi på familier, som har hjemmeboende børn, ligger deres tryghed generelt marginalt højere end
øvrige borgere. Dét, familierne generelt er mest bekymrede for, er, at egne børn bliver
udsat
for
kriminalitet. De er mindre bekymrede for, at børnene
selv begår
noget kriminelt. Det er samme
tendens, hvad enten kriminaliteten er banderelateret eller ej.
37
Vi ser også e sig ifika t forskel på de so har fået ”sø ” og ”datter” i spørgs ålet: der er e sig ifika t større beky ri
g for at lade en datter
færdes alene frem for en søn (figur 54, appendiks)
33
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0034.png
Der er dog en betydelig forskel på familier bosat i og uden for udsatte boligområder, og der tegner
sig også her en rocker-/bandeeffekt. Ser vi på andelen både i og udenfor de udsatte boligområder,
er det ca. halvdelen, som er bekymrede for, at deres børn bliver udsat for en kriminel handling (49-
50 pct.) (som ikke nødvendigvis er banderelateret). Der er ingen signifikant forskel i og uden for
udsatte boligområder. Men når det handler om kriminalitet
begået af rockere og bander,
er familier i
de udsatte boligområder signifikant mere bekymrede end familier bosat uden for boligområderne:
her er 42 pct. bekymrede, mens det er 10 procentpoint lavere udenfor de udsatte områder (32 pct.)
(Figur 22).
Når det kommer til bekymringen for, at egne børn begår kriminelle handlinger, er bekymringen også
større i de udsatte boligområder end i Danmark uden for de udsatte boligområder (29 pct. vs. 9 pct.),
og den frygt afspejles direkte i frygten for, at egne børn bliver medlem af rocker-/bandemiljøet. Det
frygter hver fjerde børnefamilie i de udsatte boligområder (26 pct.) mod under hver tiende udenfor
områderne (8 pct.) (Figur 22).
Figur 22: Bekymring for egne børn
Hvor bekymret er du for, at dit barn/dine børn i fremtiden begår/bliver udsat
for kriminalitet/rocker-bande kriminalitet?
47%
35%
63%
87%
88%
64%
63%
44%
49%
29%
9%
Danmark
Udsatte
områder
Danmark
50%
26%
8%
Udsatte
områder
Danmark
Udsatte
områder
Danmark
32%
42%
Udsatte
områder
begår kriminalitet?
bliver udsat for kriminalitet?
bliver medlem af rocker-
/bandemiljøet?
bliver udsat for kriminalitet
begået af rocker-
/bandemedlemmer?
Lidt bekymret/ubekymret
Meget/en del bekymret
Note: Figuren viser
respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”Hvor bekymret er du for, at dit barn dine børn i
fremtiden…”. Det er kun respondenter med h emmeboende børn, som er blevet spurgt. Danmark (n=2414); Udsatte
boligområder (n=1256).
34
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0035.png
6.
Adfærdsændringer i områder med oplevet rocker-
og bandekriminalitet
Dette afsnit fokuserer på, hvilken betydning borgeres oplevede rocker-/bandeaktivitet i området har
for deres adfærd. Det er altså stadig spørgsmålet om rockere og banders betydning, vi fokuserer på.
I de ovenstående afsnit har vi set, at oplevelsen af rockere og bander i nærområdet betyder mindre
tryghed og mere bekymring hos borgerne.
Her ser vi, at der også er en række adfærdsændringer, som påvirkes af at opleve, at der forekommer
rockere og bander i nærområdet. Samlet set har 6 pct. ændret adfærd som følge af oplevet rocker-
/bandeaktivitet i deres nærområde
–
det er 42 pct. af alle dem, som oplever tilstedeværelsen af
rockere/bander. Adfærdsændringerne er mere markante i de udsatte områder og påvirkes især af,
hvor ”tæt på” man har oplevet rocker bandekriminalitet. Dem, som selv har været udsat for
rocker/bandekriminalitet har også størst tilbøjelighed til at ændre adfærd.
De mest udbredte adfærdsændringer er hovedsageligt at undgå udvalgte gader, stier og parker og
for børnefamiliernes vedkommende at bede deres børn undgå andre specifikke unge. Hos en mindre
gruppe forældre, som primært er bosat i de udsatte boligområder, har det også påvirket
fritidsaktiviteter og skolevalg.
Adfærdsændringer
Det er samlet set 6 pct. af alle borgere, som har ændret adfærd pga. oplevet forekomst af rockere
eller bander i deres nærområde. Andelen er højere blandt borgere i udsatte boligområder (8 pct vs.
4 pct.)
38
, da der er en større forekomst af borgere her, som oplever rockere og bander i deres
nærområde.
Ser vi kun på de borgere, som oplever tilstedeværelsen af rockere og bander i deres nærområde, er
der også signifikant flere i de udsatte boligområder end udenfor områderne, som angiver, at de har
ændret adfærd. Men det er stadig ca. fire ud af ti udenfor de udsatte områder (39 pct.), som har
ændret adfærd som følge af oplevet forekomst af rockere og bander i deres nærområde
39
. I de
avancerede statistiske analyser genfindes denne effekt, idet dem, der bor i udsatte boligområder,
har 7 procentpoint højere sandsynlighed for at have ændret adfærd (Figur 23).
38
Respondenter, som ikke har oplevet tilstedeværelsen af rocker/bander i deres nærområde, er blevet spurgt til om de har ændret
adfærd som følge af rocker/bander i nærliggende områder
udenfor deres nærområde.
Når vi ser på andelen, som har ændret adfærd
som følge af rocker/bander
enten
i nærområdet eller uden for, er det 22 pct. af den samlede population, som har ændret adfærd (der er
ingen forskel i andel borgere der har ændret adfærd i og udenfor udsatte områder)
39
Ser vi på adfærdsændringer
udenfor
eget nærområde er borgere udenfor de udsatte områder en smule mere tilbøjelige til at ændre
adfærd grundet rockere og bander. Det kan tolkes som, at dem, som har rockere og bander i nærområdet, ændrer adfærd, der hvor de
bor og lever, mens dem, som ikke har bander
i nærområder eks. undgår visse ”rocker bande” områder eller ve e (figur
59, appendiks).
35
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0036.png
Figur 23: Adfærdsændring som følge af rocker/bandeaktivitet
Har du ændret adfærd som følge af rocker-/bandeaktiviteter i dit nærområde?
58%
39%
46%
43%
4%
Danmark
Ja
Nej
11%
Udsatte områder
Ved ikke
Note: Figuren
viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”Har du ændret adfærd som følge af rocker-
bandeaktiviteter...?” Det er kun respondenter, som har angivet, at der er rocker-/bander,
som er blevet spurgt til dette
spørgsmål. Danmark (n=798); Udsatte boligområder (n=590)
Går vi mere i dybden med dette fund, kan vi i de avancerede statistiske modeller se, at
sandsynligheden for at ændre adfærd ikke blot handler om,
hvorledes ”man oplever rockere bander”,
men nærmere ”hvor tæt på”,
man har oplevet det. Sandsynligheden for at ændre adfærd er dermed
højest blandt de borgere, som angiver, at de selv har været udsat for mindst én type rocker-
/bandekriminalitet. Derudover er sandsynligheden højere blandt dem, som har
”generel
viden” om,
at der sker en eller flere typer rocker-/bandekriminalitet i deres nærområde sammenlignet med dem,
som
ikke
kender til nogen kriminalitet. Kvinder, som oplever rocker-/bandemedlemmer i nærområdet,
har også en større sandsynlighed for at ændre adfærd (Figur 24).
Figur 24: Sandsynlighed for adfærdsændringer pga. oplevet rocker/bande-aktivitet
Note:
Barrerne estimerer 95 pct. konfidensinterval med klyngerobuste standardfejl. Estimaterne viser
sandsynligheden for adfærdsændring ift. referencekategorien (vist med den røde streg), som her er en mand under 26
år, bosat uden for de udsatte områder et sted uden bandeaktivitet, med en indkomst under 15.000 kr.
36
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0037.png
Typer af adfærdsændringer
De adfærdsændringer, som folk foretager, er især at undgå at færdes på visse steder
40
. I de udsatte
områder er det især visse stier og gader, som undgås. Ca. seks ud af ti, som har ændret adfærd i
de udsatte boligområder, undgår bestemte gader eller stier som følge af rockere og banders
oplevede tilstedeværelse i deres nærområde (62-66 pct.). Også bestemte pladser, torve og parker
undgås bevidst (48-50 pct.) (Figur 25). Blandt borgere udenfor de udsatte boligområder er det
overordnet det samme billede, dog undgår borgere i de udsatte boligområder i nogen højere grad
stierne i deres område (66 pct. vs. 57 pct.)
41
, mens borgere udenfor udsatte boligområder i højere
grad undgår bestemte stationer og stoppesteder (40 pct. vs. 26 pct.).
”J
[
]
nogen af parkerne på noget tidspunkt på dagen. Jeg går kun i mit
.”
–
K
40’
”M
[
]
.
Baseret på mine egne oplevelser føler jeg dog virkeligheden er en anden.
Der er masser af børnefamilier, og folk er supervenlige og hjælpsomme. Er
flere gange kommet hjem alene i løbet af natten, og er aldrig blevet mødt
med andet end "god aften" fra de grupper af drenge, som har været ude.
Den følelse af utryghed jeg har, stammer mest fra medierne og rygterne,
mere end mine
.”
–
K
20’
40
Den fysiske planlægning og udformning kan medvirke til at skabe mere tryghed byrummet se eks.
Byplanlægning der skaber tryghed,
DKR og Trygfonden, (2014):
https://dkr.dk/media/8305/guide_til_mere_trygge_byer.pdf
41
Borgere i de udsatte områder undlader desuden i signifikant højere grad at kontakte politiet ved kriminelle aktiviteter.
37
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0038.png
Figur 25: Typer af adfærdsændring som følge af rocker/bandeaktivitet
På hvilken måde har du ændret adfærd som følge af rocker-/bandeaktiviteter?
Færdes på bestemte stier
57%
66%
56%
62%
48%
50%
44%
46%
40%
26%
15%
25%
24%
19%
12%
16%
15%
14%
2%
3%
2%
3%
Færdes på bestemte gader
Færdes på bestemte pladser og torve
Færdes i bestemte grønne områder, parker,
legepladser
Færdes på bestemte stationer og stoppesteder
Kontakter politiet ved uroskabende eller kriminelle
aktiviteter
Besøger bestemte barer, restauranter el. lign.
Deltager i lokale aktiviteter, fx lokaldebatter på
Facebook, nabovagt el. lign.
Andet, uddyb gerne
Ved ikke
Der er ikke nogen aktiviteter, jeg foretager i mindre
grad eller slet ikke som følge af rocker-
/bandeaktiviteter
Danmark
Udsatte områder
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”På hvilken måde har du ændret adfærd som følge af
rocker-
bandeaktiviteter?”. Det er kun respondenter, som har svaret, at der er rocker bander i deres nærområde, samt at
de har ændret adfærd, som har fået dette spørgsmål. Resultaterne kan summere til mere end 100 %, da det er muligt at
vælge flere svar. Danmark (n=309); Udsatte boligområder (n=273)
38
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0039.png
Børn, bander og adfærdsændring i udsatte
boligområder
De samme tendenser for adfærdsændringer for voksne ser vi også hos børnefamilier, der beder
deres børn om at ændre adfærd som følge af oplevet rocker-/bandeaktivitet i deres nærområde. Ser
vi først på børnefamilierne som en samlet gruppe, har 6 pct.
42
selv ændret adfærd som følge af
rockere/bander i deres nærområde
43
. Når vi ser på, om de har bedt deres børn om at ændre adfærd
grundet rocker-/bander i nærområdet, gør det sig kun gældende for 4 pct. af den samlede gruppe af
børnefamilier
44
.
Fire ud af ti forældre, som bor i udsatte boligområder, og som oplever bander i nærområdet, har bedt
deres børn ændre adfærd som følge af rocker-/bandeaktivitet (41 pct.). Det er knap én ud af tre
udenfor områderne (30 pct.). Betydningen af banderne synes altså større i de udsatte boligområder,
selvom de medfører adfærdsændringer i familier bosat både i og udenfor (Figur 26).
Figur 26: Adfærdsændring ved børn som følge af rocker/bandeaktivitet
Har du som forælder bedt om/bestemt at dine børn ændrer adfærd, som følge af
rocker-/bandeaktiviteter i dit nærområde?
62%
41%
30%
8%
Danmark
Ja
Nej
Udsatte områder
Ved ikke
14%
45%
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”Har du som forælder bedt om bestemt
at dine børn
ændrer adfærd, som følge af rocker-
bandeaktiviteter...?” Spørgsmålet er kun blevet stillet til personer, som har
hjemmeboende børn samt oplever rocker-/bander i deres nærområde. Danmark (n=227); Udsatte boligområder (n=185).
Som med voksne ser vi også, at det er bestemte gader, stier og pladser, som forældrene beder
deres børn om at undgå. Derudover ser vi også, at der i de udsatte boligområder er flere, som
beslutter, at deres børn ikke skal færdes med bestemte andre unge mennesker. Det er over
halvdelen iblandt dem, som har ændret adfærd (55 pct.).
”M
selskab. Der er også folk, som har givet op og ikke holder øje med deres
børn, for de bliver trætte af, at der altid er disse typer hængende i
lokalområde og man kan ikke bede dem om at fjerne sig af frygt for
.”
–
Mand, 40erne, bosat i ghetto
Det adskiller sig ikke signifikant fra gruppen uden hjemmeboende børn, hvor godt 5 pct. selv har ændret adfærd grundet rocker-
/bander i nærområdet.
43
Når vi ser på andelen af børnefamilier, som har ændret adfærd som følge af rocker/bander
enten
i nærområdet eller uden for
nærområdet, er det 23 pct. af den samlede population af familier med hjemmeboende børn, som har ændret adfærd.
44
Når vi ser på andelen af børnefamilier, som har bedt deres børn ændre adfærd som følge af oplevet rocker/bander
enten
i
nærområdet eller uden for nærområdet, er det 14 pct. af den samlede population af børnefamilier, som har bedt deres børn ændre
adfærd.
42
39
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0040.png
”R
skolen/ungdomsklubben/Brugsen. Det betyder, at man som forældre skal
være obs på sine børn/unge mennesker,
.”
–
Kvinde, 40erne, bosat udenfor udsatte boligområder
Ser vi på gruppen af borgere bosat uden for de udsatte boligområder, som har bedt deres børn
ændre adfærd, er der også visse områder, som børnene bliver bedt om at undgå. Men vi ser også
en markant større andel forældre her, som har bedt deres børn holde sig fra bestemte stationer og
stoppesteder (41 pct.) samt undgå bestemte stier (49 pct.) (Figur 27), mens de i mindre grad end
forældre i udsatte boligområder undgår bestemte gader (48 pct. vs. 66 pct.)
45
.
Figur 27: Typer af adfærdsændring for børn som følge af rocker/bandeaktivitet (lavt antal respondenter)
På hvilken måde har du som forælder bedt om/bestemt at dine børn ændrer adfærd
som følge af rocker-/bandeaktiviteter i dit nærområde?
Færdes på bestemte gader
At færdes med bestemte unge
Færdes i bestemte grønne områder, parker,
legepladser
Færdes på bestemte pladser og torve
Færdes på bestemte stier
Færdes på bestemte stationer og stoppesteder
Andet, uddyb gerne
Være tilknyttet bestemte fritidstilbud, som følge af
rocker-/bandeaktiviteter omkring fritidstilbuddet
Være tilknyttet den lokale skole, som følge af
rocker-/bandeaktiviteter omkring skolen
Ved ikke
Danmark
48%
66%
44%
55%
42%
44%
47%
41%
49%
37%
41%
30%
28%
19%
9%
12%
11%
8%
5%
1%
Udsatte områder
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”På hvilken måde har du bedt dine børn ændre adfærd
som følge af rocker-/bandeaktiviteter
i dit nærområde?”. Det er kun respondenter med børn og som har bedt deres børn
om at ændre adfærd, som har fået stillet dette spørgsmål. Resultaterne kan summere til mere end 100 %, da det er
muligt at vælge flere svar. Danmark (n=68); Udsatte boligområder (n=76)
45
Resultaterne af figur 24 er baseret på et marginalt datagrundlag, da der udelukkende ses på børnefamilier, som oplever
rocker/bander i deres nærområde, og som følge af rocker/bandeaktiviteten har bedt deres barn/børn ændre adfærd.
40
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0041.png
7.
Holdning til forebyggelse og straf i udsatte
boligområder
Dette afsnit fokuserer på borgernes holdning til forebyggelse og straf i de udsatte boligområder, og
om oplevet rocker- og bandeaktivitet i området har en betydning for holdningerne. Der findes allerede
en del forskning, som viser, at forebyggende indsatser er mest effektive til at mindske rocker- og
bandekriminalitet. Det virker altså bedst, når samfundet tidligt gør en indsats for at forhindre, at unge
bliver en del af rocker- og bandemiljøet
46
.
Der er en overvejende del at borgerne, som gerne ser strengere straffe til kriminelle generelt. Det
samme gælder, når kriminaliteten er banderelateret, og særligt hvis man oplever rockere og/eller
bander i sit eget nærområde. Holdningen til særlige straffe, når kriminalitet fra rockere/bander er
rettet mod andre grupperinger, er særligt drevet af individuelle faktorer som køn, alder og
uddannelse. Jo tættere på borgerne har oplevet rocker/banderelateret kriminalitet desto større
sandsynlighed for at ønske hårdere straffe.
Samtidig ser vi, at der er en overvejende forestilling om, at rocker- og bandekriminalitet bedst undgås
gennem forebyggende indsatser
–
både i og udenfor de udsatte boligområder. Den
resocialiseringsindsats, som flest borgere synes skal være tilgængelig, er muligheden for at søge
offentligt tilskud til finansiering af sociale aktiviteter (som eks. medlemskab af sportsklub).
Hvad angår politiets arbejde er borgernes holdning, at der bør være en ret jævn fordeling af
ressourcerne på tværs af patruljering, opklaring og forebyggende arbejde.
Holdning til straf og forebyggelse
Der er både i og udenfor de udsatte boligområder en klart overvejende andel, som mener, at
straffene til kriminelle i Danmark er for milde, hvilket stemmer overens med tidligere analyser
47
. Det
gælder både i forhold til kriminalitet begået af rockere og bander samt kriminalitet generelt.
Størstedelen (56-59 pct.) mener, at straffene til kriminelle i Danmark er for milde generelt, og lige så
mange (55-60 pct.) mener, at straffene er for milde for rockere og bandemedlemmer (Figur 28). Der
er således ingen nævneværdig forskel i holdningen til straf, når kriminaliteten begås af personer med
relation til rocker- og bandemiljøet eller helt generelt.
46
Banderelateret kriminalitet og forebyggelse, DKR (2014); Hvidbog om forebyggelse af rocker- og banderelateret kriminalitet, DKR
(2015)
47
Der findes en lang række mere dybdegående analyser af danskernes holdning til straf, som nuancerer denne pointe væsentligt
–
eks.
at holdningen til straf bliver mildere, når man kender til de konkrete forhold og at holdningen til straf ikke kun afhænger af forbrydelsen
med af forbryderen. Se eks
Danskernes syn på straf,
Balvig (2006);
Retsfølelsen
–
en bog om etik,
Ryberg (2007);
Beyond just deserts
and deterrence: An evolutionary psychology of punishment and rehabilitation,
Bang-Petersen (2007);
Danskernes retsfølelse og fornuft
–
et forspil,
(Balvig, 2010).
41
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0042.png
Figur 28: Holdning til straf i Danmark og relateret til rocker-/bandemiljøet
Mener du, at straffene til kriminelle...
59%
56%
60%
55%
24%22%
19%
15%
1% 3%
For milde
Ved ikke
18%18%
23%
20%
1% 3%
For strenge Passende
For strenge Passende
For milde
Ved ikke
i Danmark er ...
med relation til rocker-/bandemiljøet i Danmark
er...
Danmark
Udsatte områder
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ” ener du, at straffene til kriminelle i Danmark er
generelt.../Mener du, at straffene til kriminelle, som har begået kriminalitet med relation til rocker-/bandemiljøet i
Danmark, er generelt...”.
Danmark (n=7049); Udsatte
boligområder (n=3297)
Rocker- og bandekriminalitet i udsatte boligområder
Når vi ser på, om kriminelle skal straffes hårdere end normalt, hvis selve lovovertrædelsen er begået
i forbindelse med en konflikt
mellem
rocker-/bandegrupperinger eller i et af de kategoriserede
udsatte områder, er der større uenighed mellem borgerne i de udsatte boligområder og borgere i
Danmark uden for udsatte boligområder.
”P
–
Mand,
50’
j
.”
”
’
–
50’
.”
”S
andre
–
K
50’
.”
j
P
SSP
”G
–
50’
j
.”
, at de
Det er generelt de fleste, som enten er i tvivl eller ikke vil straffe hårdere, hvis kriminaliteten fra
banderne er rettet mod andre bander eller begået i udsatte områder. Dog mener mere end halvdelen
(53 pct.) af borgerne bosat i de udsatte boligområder, at rocker-/bandemedlemmer, som begår
42
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0043.png
kriminalitet rettet mod andre i samme miljø, skal straffes hårdere end normalt (Figur 29). Den andel
er signifikant mindre blandt borgere udenfor de udsatte områder (44 pct.).
Ser vi på holdningen til kriminalitet begået i udsatte boligområder generelt, er der en overvægt af
borgere, som ikke vil straffe hårdere af den grund. Borgerne bosat i de udsatte boligområder er dog
meget delte i dette spørgsmål og er mere tilbøjelige til at ville straffe denne kriminalitet hårdere end
kriminalitet begået udenfor de udsatte boligområder. Her mener knap fire ud af ti (38 pct.), at
kriminelle, som begår kriminalitet i udsatte boligområder, skal straffes hårdere end normalvis. Det er
til sammenligning knap en tredjedel (31 pct.) af borgerne, som er bosatte udenfor de udsatte
boligområder.
Figur 29: Holdning til straf i rocker-/bandemiljø og udsatte områder
Mener du, at der bør gives strengere straffe til kriminelle...
21%
22%
25%
20%
20%
36%
49%
42%
44%
53%
31%
Udsatte områder
Danmark
38%
Danmark
Udsatte områder
... fra rocker/bandemiljøet, hvis lovovertrædelsen er begået
i forbindelse med en konflikt med en anden gruppe fra
rocker/bandemiljøet?
... hvis lovovertrædelsen er begået i et såkaldt udsat
boligområde
Ved ikke
Ikke strengere end nornalt
Strengere end normalt
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålene ” ener du, at der bør gives strengere straffe til
kriminelle fra rocker/bandemiljøet, hvis lovovertrædelsen er begået i forbindelse med en konflikt med en anden gruppe
fra rocker bandemil øet?” ” ener du, at der bør gives strengere straffe til kriminelle, hvis lovovertrædelsen er begået i et
såkaldt udsat boligområde?”. Danmark (n=7049); Udsatte
boligområder (n=3297)
Når vi ser nærmere på ovenstående forskel mellem borgere i de udsatte områder og resten af
Danmark med de avancerede modeller, ses det, at det meste af forskellen i holdningen til, om der
skal gives hårdere straf ifm. rocker-/bandekonflikter, er drevet af individuelle faktorer, generelle
områdeforskelle og forskel i oplevelser med rocker-/bandekriminalitet. Vi kan her se, at opbakning
til hårdere straf ved kriminalitet begået af rockere/bander mod andre rockere/bander i høj grad drives
af uddannelse, køn og indkomst, hvor højt uddannede og personer med høj indtægt samt kvinder
alle har lavere opbakning til en hårdere straf, hvis lovovertrædelsen sker i konflikt med anden rocker-
/bandegruppering (Figur 30).
Opbakningen til en sådan særlig hård straf ved rocker-/bandekonflikter mellem grupperinger er også
større blandt de personer, som enten selv har eller har pårørende, som har været udsat for én eller
flere typer af kriminalitet begået af rockere/bander. Derudover ser vi, at andelen med en ikke-vestlig
baggrund bosat i området har en betydning: borgere, som bor i områder med en høj andel ikke-
43
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0044.png
vestlige indvandrere, bakker i højere grad op om at straffe lovovertrædelser hårdere, hvis de sker
ifm. konflikt med en anden gruppering
48
.
Figur 30: Sandsynlighed for at støtte op om strengere straffe ved rocker-/bandekonflikt på tværs af individuelle
faktorer og områdesammensætning
Note:
Barrerne estimerer 95 pct. konfidensinterval med klyngerobuste standardfejl. Estimaterne viser forskel i
sandsynligheden for støtte op om, at der gives hårdere straffe ved lovovertrædelser, som sker ifm. rocker-
/bandekonflikt ift. referencekategorien (vist med den røde streg), som her er en mand under 26 år, bosat uden for de
udsatte områder et sted uden bandeaktivitet, med en indkomst under 15.000 kr.
Når vi ser på holdningen til straf af rocker-/bandemedlemmer, som begår kriminalitet i forbindelse
med en konflikt med andre grupperinger, ser vi yderligere igen en betydning af at have rockere og
bander i sit nærområde. De borgere, som oplever tilstedeværelsen af rockere og/eller bander i deres
eget nærområde, er også i højere grad villig til at slå ned på dem med hårdere straffe, hvis de begår
kriminalitet. Over halvdelen (56 pct.) af borgerne, som møder rockere/bander i deres nærområde, vil
straffe kriminalitet mellem rocker-/bandegrupperinger hårdere end normalt. Det er 45 pct. af dem,
som ikke møder rockere/bander i deres nærområde, der vil straffe hårdere (Figur 31).
48
Se model 6 for model med alle variable
44
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0045.png
Figur 31: Holdning til straf i rocker-/bandemiljø og udsatte områder - rockere/bander i nærområde
Mener du, at der bør gives strengere straffe til kriminelle...
14%
30%
36%
20%
56%
45%
Rocker-/bander i nærområde
Ingen rocker-/bander i nærområde
... fra rocker/bandemiljøet, hvis lovovertrædelsen er begået i forbindelse med en konflikt med en
anden gruppe fra rocker/bandemiljøet?
Ved ikke
Ikke strengere end nornalt
Strengere end normalt
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålene ” ener du, at der bør gives strengere straffe til
kriminelle fra rocker/bandemiljøet, hvis lovovertrædelsen er begået i forbindelse med en konflikt med en anden gruppe
fra rocker bandemil øet?” ” ener du, at der bør gives strengere straffe til kriminelle, hvis lovovertrædelsen er begået i et
såkaldt udsat boligområde?”. Rocker-/bander
i nærområde (n=1388); Ingen rocker-/bander i nærområde (n=6650)
Straf vs. forebyggelse
Selvom det er en overvejende del af danskerne, som vil straffe rocker-/bandekriminalitet hårdere, er
der stadig flest, som mener, at den forebyggende indsats er bedst til at komme kriminaliteten til livs.
Der er altså en klar overvægt af ”forebyggende” holdninger både i og udenfor de udsatte
boligområder.
Sammenligner vi holdningen til straf overfor forebyggende indsatser blandt borgere bosat i de
udsatte boligområder med borgere bosat i Danmark, er borgere i de udsatte boligområder en smule
mindre ”forebyggende”. ens knap otte ud af ti udenfor de udsatte områder (77 pct.) foretrækker at
forebygge over at straffe, er det kun lidt flere end seks ud af ti bosat i områderne (65 pct.) (Figur 33).
Hver fjerde (24 pct.) af borgerne i de udsatte boligområder foretrækker at straffe hårdere, mens det
gør sig gældende for 16 pct. af borgerne i Danmark. Disse mindre holdningsforskelle skyldes især
de forskellige befolkningssammensætninger i og udenfor de udsatte områder.
Når vi tester forskellen i holdningen til straf/forebyggende indsatser mellem borgere bosat i udsatte
boligområder og borgere bosat udenfor med de avancerede analyser, forsvinder forskellen
49
(Figur
32). I stedet har uddannelse og alder signifikant betydning for holdning til forebyggelse, hvor folk
med højere uddannelse har større opbakning til tidlig forebyggelse, mens ældre har en lavere
opbakning til tidlig forebyggelse. Derudover støtter kvinder i højere grad forebyggelse på trods af, at
de generelt oplever mindre tryghed som konsekvens af rocker-/bandeaktivitet.
49
Forskellen mellem Danmark og de udsatte boligområder er imidlertid på grænsen til at være statistisk signifikant. Model 7, appendiks.
45
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0046.png
Figur 32: Sandsynlighed for at støtte forebyggelse fremfor straf
Note:
Barrerne estimerer 95 pct. konfidensinterval med klyngerobuste standardfejl. Estimaterne viser forskel i
sandsynligheden for at erklære sig enig i at man skal forebygge i stedet for at straffe hårdere ift. referencekategorien
(vist med den røde streg), som her er en mand under 26 år bosat uden for de udsatte boligområder et sted uden
bandeaktivitet med en indkomst under 15.000 kr.
Figur 33: Holdning til straf vs. forebyggelse
A siger: Man mindsker bedst rocker-/bandekriminalitet ved at straffe hårdere for de
lovovertrædelser, som personer fra rocker-/bandemiljøet begår.
B siger: Man mindsker bedst rocker-/bandekriminalitet ved tidligt at forebygge, at
unge bliver tiltrukket af
Danmark
16%
77%
7%
Udsatte områder
24%
65%
11%
Mest enig med A
Mest enig med B
Hverken enig med A eller B
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”Hvem er du mest enig med? A siger: an mindsker
bedst rocker-/bandekriminalitet ved at straffe hårdere for de lovovertrædelser, som personer fra rocker-/bandemiljøet
begår. B siger: Man mindsker bedst rocker-/bandekriminalitet ved tidligt at forebygge, at unge bliver tiltrukket af rocker-
bandemil øet”. Danmark (n=7049); Udsatte
boligområder (n=3297)
46
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0047.png
Resocialiseringsindsatser
Der er generelt stor enighed blandt borgere om, hvilke typer af resocialiseringsindsatser der skal
tilbydes. Det gælder på tværs af de forskellige resocialiseringsindsatser, som alle er målrettet
hurtigere inklusion af dømte rocker-/bandemedlemmer, der har udstået deres straf og ønsker at
forlade det kriminelle miljø.
Generelt er borgere, som er bosat udenfor de udsatte boligområder, dog en anelse mere
tilbageholdne med at være enige i, at indsatserne skal være tilgængelige for de tidligere
kriminalitetsdømte rocker-/bandemedlemmer. Den indsats, som flest borgere synes skal være
tilgængelig, er muligheden for at søge offentligt tilskud til finansiering af sociale aktiviteter, som fx
medlemskab af sportsklub. Ca. hver fjerde (26 pct.) af borgerne bosat i udsatte boligområder synes,
at dømte rocker-/bandemedlemmer, der har udstået deres straf og gerne vil forlade det kriminelle
miljø, skal have mulighed for at søge offentligt tilskud til finansiering af sociale aktiviteter, mens det
gør sig gældende for knap hver femte (19 pct.) blandt borgere bosat uden for de udsatte
boligområder.
Derudover bakker 22 pct. af borgerne i de udsatte boligområder op om muligheden for, at tidligere
kriminelle rocker-/bandemedlemmer skal have stillet en bolig til rådighed, når de kommer ud af
fængslet, hvilket er dobbelt så mange som uden for de udsatte boligområder (11 pct.).
Generelt synes færrest borgere, at det skal være muligt at modtage en højere offentlig ydelse i en
begrænset periode. Kun 4 pct. af borgerne bosat uden for udsatte boligområder er enige i dette,
mens det er 7 pct. blandt borgere i udsatte boligområder.
Figur 34: Opbakning til resocialiserings tiltag på tværs af områder
Note:
Barrerne estimerer 95 pct. konfidensinterval med klyngerobuste standardfejl. Estimaterne viser forskel i støtte til
5 resocialiseringstiltag i et indeks rettet mod rocker-/bandemedlemmer, ift. referencekategorien (vist med den røde
streg), som her er en mand under 26 år, bosat uden for de udsatte boligområder et sted uden bandeaktivitet, med en
indkomst under 15.000 kr.
47
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0048.png
Når vi tester denne tendens af i de avancerede modeller, mindskes forskellen mellem de udsatte
boligområder sammenlignet med det øvrige Danmark. Når vi kontrollerer for både individuelle
faktorer og for områdesammensætningen, ser vi, at en del af forskellen mellem det øvrige Danmark
og de udsatte boligområder indfanges i forskellene i de demografiske områdesammensætninger.
Når vi kontrollerer for disse faktorer, er den højere opbakning til resocialisering iblandt borgere i de
hårdeste ghettoer ikke meget statistisk robust
50
. I stedet viser fx uddannelsesniveau at være langt
stærkere korreleret med holdning til resocialisering, hvor højere uddannelsesniveau hænger
sammen med højere opbakning til resocialisering (Figur 34).
Figur 35: Holdning til resocialiseringstiltag
Med henblik på at blive hurtigere inkluderet i samfundet, så skal dømte rocker-
/bandemedlemmer, der har udstået deres straf, og som ønsker at forlade det
kriminelle mil ø…
35%
30%
26%
22%
21%
22%
19%
16%
14%
11%
7%
7%
4%
7%
14%
26%
19%
16%
12%
12%
Danmark
Udsatte
områder
Danmark
Udsatte
områder
Danmark
Udsatte
områder
Danmark
Udsatte
områder
Danmark
Udsatte
områder
have mulighed for at have mulighed for at have en bolig stillet til
komme foran i køen til søge sanering af gæld
rådighed af det
til det offentlige?
offentlige, når de
et job eller at blive
kommer ud fra
optaget på en
uddannelse uden om
fængslet?
venteliste?
have mulighed for at
modtage en højere
søge offentligt tilskud offentlig ydelse i en
til finansiering af
begrænset periode?
sociale aktiviteter som
fx medlemskab til en
sportsklub?
Helt uenig
Helt enig
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ” ed henblik på at blive hurtigere inkluderet i
samfundet, så skal dømte rocker-/bandemedlemmer, der har udstået deres straf, og som ønsker at forlade det kriminelle
mil ø…”. Danmark (n=7049); Udsatte
boligområder (n=3297)
50
Forskellen er kun signifikant på et signifikansniveauet 0,1.
48
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0049.png
Politiets opgaver
Vi har også spurgt respondenterne om, hvordan de vil prioritere politiets ressourcer. Her ligger
prioriteringen af ressourcerne til forebyggende arbejde relativt lavt, hvilket kan tolkes som, at det
ikke nødvendigvis er politiet, som skal stå for det forebyggende arbejde. Der er dog
–
alt andet lige
–
en ret jævn fordeling af ressourcerne. Det afspejler en holdning om en bredspektret indsats, hvor
patruljering, opklaring og forebyggende arbejde går hånd-i-hånd.
Står det til borgere bosat i udsatte boligområder, skal der i højere grad prioriteres politibetjente til
indsatser over for voldelige opgør med bander sammenlignet med borgere bosat uden for
boligområderne, hvilket kan have en naturlig sammenhæng med, at det også er i de udsatte
boligområder, at flest borgere oplever rocker-/bandekriminalitet, og at de derfor i højere vil slå ned
på det. Danskere uden for de udsatte boligområder vil i højere grad prioritere politibetjente til generel
opklaring af forbrydelser.
Figur 36: Prioritering af politiopgaver
Forestil dig, at du har ansvaret for at fordele 10 politibetjente til følgende opgaver.
Hvordan vil du prioritere politibetjentene mellem opgaverne?
Danmark
2,4
3,1
2,2
2,3
Udsatte områder
2,6
2,6
2,1
2,6
Patruljering på gaderne
Forebyggende arbejde med lokale unge
Generel opklaring af forbrydelser
Indsats over for voldelige opgør mellem bander
Note: Figuren viser respondenternes gennemsnitlige fordeling af politibetjente på de forskellige typer af opgaver.
Spørgsmålsformulering: ”Forestil dig, at du har ansvaret for at fordele 10 politibet ente til følgende opgaver. Hvordan vil
du prioritere politibet entene mellem opgaverne?”. Respondenter, som har svaret ’Ved ikke’ er frasorteret (12 %).
Danmark (n=6422); Udsatte boligområder (n=2653)
49
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0050.png
8.
Ansvar, tillid og stigma i udsatte områder
I dette kapitel undersøger vi borgernes holdning til og opfattelse af myndigheder bredt forstået. Det
gælder både ift., hvem der har det primære ansvar ift. forebyggelse, tilliden til myndighederne samt
følelsen af stigmatisering
–
bl.a. fra myndighederne side.
Vi ser, at borgerne overvejende er enig i, at alle borgere har et ansvar for at medvirke til at forebygge,
at børn fra udsatte familier ender i kriminalitet. Det er underordnet, om du selv bor i et udsat
boligområde eller ej. Myndighederne er således ikke de primært ansvarlige, hvilket vi også så
tidligere ift., at det ikke er dét, flest politiressourcer skal prioriteres til.
Generelt mener borgere bosat i et område, som er på ghettolisten, at listens beskrivelse af området
overdriver de sociale udfordringer, der er. Der er således en udbredt skepsis over myndighedernes
kategorisering af disse områder, når borgerne selv spørges. Vi ser også, at tilliden til myndighederne
er lavere i de udsatte områder
–
noget der skyldes både den alders- og uddannelsesmæssige
sammensætning i områderne, men også den oplevede forekomst af rocker- og bandekriminalitet.
Myndighedernes og borgernes ansvar
Generelt er borgere bosat i og uden for udsatte boligområder overvejende enige i, at det er alle
borgeres ansvar at medvirke til at forebygge, at børn og unge fra udsatte familier ikke ender i
kriminalitet, og at ansvaret dermed i mindre grad ligger hos myndighederne. Der er ikke nogen
væsentlig forskel på holdningen til dette på tværs af borgere bosat i eller uden for udsatte
boligområder.
Figur 37: Ansvar for at forebygge kriminalitet
A siger: Det er primært myndighedernes ansvar at forebygge, at børn fra udsatte
familier ender i kriminalitet.
B siger: Det er alle borgeres ansvar at medvirke til at forebygge, at børn og unge fra
udsatte familier ender i kriminalitet
Hvem er du mest enig
Danmark
29%
56%
15%
Udsatte områder
Mest enig med A
27%
Mest enig med B
55%
Hverken enig med A eller B
18%
Note: Figuren
viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”Hvem er du mest enig med? A siger: Det er primært
myndighedernes ansvar at forebygge, at børn fra udsatte familier ender i kriminalitet. B siger: Det er alle borgeres ansvar
at medvirke til at forebygge,
at børn og unge fra udsatte familier ender i kriminalitet”. Danmark (n=7049); Udsatte
boligområder (n=3297).
50
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0051.png
Tillid til myndigheder
Tilliden til offentlige institutioner i Danmark er generelt høj. Både i og udenfor udsatte områder er
tilliden til politiet størst efterfulgt af retssystem, hvilket tidligere analyser også har vist
51
. Der er i
væsentlig mindre grad tillid til Folketingets politikere, hvilket også kan genfindes i tidligere analyser
52
.
Selvom tilliden til myndighederne er høj, er tilliden generelt lavere i de udsatte boligområder. To ud
af tre (67 pct.) af borgerne i det øvrige Danmark har stor tillid til politiet, mens det er lidt mere end
hver anden (56 pct.) blandt borgere bosat i udsatte boligområder. Derudover ses en tendens til, at
mænd i lavere grad end kvinder har tillid til systemerne
53
.
Figur 38: Institutionel tillid
Du bedes svare på en skala, hvor 10 er fuld tillid og 0 er ingen tillid til
institutionen/aktøren:
3%
4%
6%
20%
20%
67%
56%
56%
45%
7%
11%
11%
55%
41%
34%
29%
26%
4%
Danmark
Politiet
8%
Udsatte områder
6%
Danmark
11%
Udsatte områder
19%
Danmark
33%
27%
Udsatte områder
Retssystemet
Folketingets politikere
Ved ikke
8-10
4-7
1-3
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet: ”Du bedes svare på en skala, hvor 10 er fuld tillid og 0
er ingen tillid til institutionen aktøren:”. Danmark (n=7049); Udsatte
boligområder (n=3297)
Ser vi nærmere på, hvad der påvirker borgernes tillidsniveau, så viser de statistiske analyser, at det
at bo i et udsat boligområde lige præcis ikke har en signifikant betydningen, når der kontrolleres for
både områdesammensætning og individuelle faktorer. I stedet ser vi, at personlige eller nære
oplevelser med rocker-/bandekriminalitet (fx udsat for trusler eller oplevet narkokriminalitet) har langt
større betydning, idet tilliden til myndighederne falder signifikant, når man selv oplever kriminalitet.
En generel oplevelse af, at der er bandeaktivitet i nærområdet, betyder også lavere tillid, mens
51
Eks. fra Justitsministeriets Forskningskontor:
Tryghed og holdning til politi og retssystem
(2016)
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/REU/bilag/135/1591145.pdf
som dog ikke indeholder ”Folketingets politikere”.
52
Sammen tendens ser vi i
Troværdighedsanalysen,
Radius (2020):
https://radiuscph.dk/cases/trovaerdighedsanalysen/
53
Kønsforskelle i tillid ses også i tidligere undersøgelser, eks. fra Justitsministeriets Forskningskontor:
Tryghed og holdning til politi og
retsystem
(2016)
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/REU/bilag/135/1591145.pdf
51
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0052.png
højere alder og længere uddannelse korrelerer med en højere oplevelse af tillid. Vi ser også, at
kvinder generelt er mere tillidsfulde overfor myndighederne (Figur 39).
Figur 39: Forskel i tillid
Note:
Barrerne estimerer 95 pct. konfidensinterval med klyngerobuste standardfejl. Estimaterne viser forskel i støtte til 5
resocialiseringstiltag i et indeks rettet mod rocker-/bandemedlemmer, ift. referencekategorien (vist med den røde streg),
som her er en mand under 26 år, bosat uden for de udsatte boligområder et sted uden bandeaktivitet, med en indkomst
under 15.000 kr.
Myndighedernes kategorisering af de udsatte områder
Et andet aspekt af ”myndighederne” i de udsatte
boligområder
er den såkaldte ”ghettoliste”,
som er
blevet udgivet hvert år i forskellige udgaver siden 2010. Kort fortalt betegner listen områder som
enten et ”udsat boligområde”, en ”ghetto” eller en ”hård ghetto” afhængig af en række socio-
demografiske kriterier
54
.
Se mere i afsnit 3: ”Vigtige begreber i rapporten” og
Hvordan defineres en ghetto og et udsat boligområde?,
Regeringen (2018):
https://www.regeringen.dk/nyheder/2018/ghettoudspil/definition-ghetto-og-udsatte-boligomraader/,
Transport & Boligministeriet (2019):
https://www.trm.dk/publikationer/2019/liste-over-ghettoomraader-pr-1-december-2019/
og Trafik-, bygge- og boligstyrelsen (2020):
https://www.trafikstyrelsen.dk/da/Bolig/Udsatte-boligomraader/Udsatte-omraader-og-ghettoomraader#omraadeafgraensninger
54
52
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0053.png
”
af alle, der bor i det her område. De gør at andre ser ned på alle os
“
”
.
Bliver tit spurgt, om jeg ikke er bange, eller
bange for at sende mine børn ud alene - men nej egentlig ikke. Vi har ikke
“
j ”
j
.”
–
K
30’
”A
t et dårligt ry, at folk læser om os i medierne og dømmer
ud fra det. Jeg har boet her i 25 år, og har aldrig følt behov for at flytte. Dog
har jeg og mine børn (da de var mindre) altid undgået de steder, hvor de
.”
–
Kvin
40’
”M
og ønsker at flytte fra gode og billige boliger. Alle de "ordentlige
mennesker" flytter herfra. Ikke direkte på grund af banderne, men på grund
.”
–
K
30’
I denne analyse har vi præsenteret den betegnelse, som et givent område har på ”ghettolisten” for
beboerne i de enkelte områder for at måle, om der kan være
”stigmatiserende” effekter for den
enkelte borger
–
altså om beboerne selv vurderer, at listerne over- eller undervurderer de sociale
udfordringer i området.
”A
lyst til at flytte til. Der er jo ingen, som synes at det er fedt at bo i en
.”
–
Mand, 50erne, bosat i ghetto
Vi ser over en bred kam, at der i de udsatte boligområder er en udbredt skepsis over
myndighedernes kategorisering af deres område. Borgere bosat i udsatte boligområder, herunder
’udsat boligområde’, ’ghetto’ eller en ’hård ghetto’, mener i overve ende grad, at ”ghettolistens”
beskrivelse af netop
deres
område overdriver de sociale udfordringer. Mellem 42-47 pct. mener, at
beskrivelsen af deres område overdriver udfordringerne. På den anden side er der på tværs af
områderne mere end en tredjedel (36-37 pct.), som enten er enige i beskrivelsen eller synes, at den
underdriver de sociale problemer. Borgerne er altså meget delte, og der er ingen nævneværdige
forskelle på tværs af de tre forskellige typer af udsatte områder.
53
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0054.png
Figur 40: Opfattelse af stigmatisering
Vælg venligst hvordan du synes beskrivelsen, udsat boligområde/Ghetto/hård ghetto
passer på din opfattelse af dit boligområde
Udsat boligområde
6%
31%
42%
21%
Ghetto
6%
31%
44%
19%
Hård ghetto
6%
30%
47%
18%
Beskrivelsen underdriver de sociale udfordringer, der er i mit boligområde
Beskrivelsen passer fint på de sociale udfordringer, der er i mit boligområde
Beskrivelsen overdriver de sociale udfordringer, der er i mit boligområde
Ved ikke
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”Vælg venligst hvordan du synes beskrivelsen, udsat
boligområde Ghetto hård ghetto passer på din opfattelse af dit boligområde”. Udsat boligområde (n=978); Ghetto
(n=1003); Hård ghetto (n=1316)
54
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0055.png
9.
Bilagsliste
Rapporten refererer til følgende fem bilag:
Bilag A: Metodebilag
Bilaget beskriver den metode, der lægger til grund for rapportens analyser og konklusioner
Bilag B: Ekstra figurer
Bilaget indeholder de ekstra figurer, rapportens analyser refererer til.
Bilag C: Statistiske modeller
Bilaget indeholder de regressionstabeller, rapportens analyser refererer til.
Bilag D: Spørgeskema
Bilaget præsenterer det spørgeskema, som rapportens analyser bygger på
55
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0056.png
10.
Bilag A: Metodebilag
Dette bilag underbygger og beskriver de metodiske valg, som er anvendt i forbindelse med
dataindsamling og analyse i rapporten. Metodebilaget består af to overordnede kapitler. Først
gennemgås datagrundlaget, herunder beskrives processen for dataindsamlingen, svarprocenter og
repræsentativitet. Efterfølgende beskrives analysemetoderne, som er anvendt i udarbejdelsen af
rapporten.
Datagrundlag
I det følgende beskrives datagrundlaget for undersøgelsen, herunder hvordan data er indsamlet,
hvordan stikprøven til undersøgelsen er udtrukket samt hvordan det sikres, at undersøgelsen er
repræsentativ for de geografiske områder i og uden for områder, som kategoriseres som udsatte
boligområder
55
.
10.1.1
Indsamling af data
Ét af hovedpunkterne med undersøgelsen er at afdække danskernes holdning til rocker- og
bandeaktivitet både i og uden for de områder, som er karakteriseret som ”udsatte boligområder”. For
at sikre, at vi i undersøgelsen kan lave denne sammenligning, er det vigtigt, at vi opnår kontakt med
et repræsentativt udsnit af borgere i de udsatte boligområder og i Danmark generelt uden for de
udsatte områder.
I den forbindelse har vi anvendt en stikprøve fra Danmarks Statistiks CPR-register bestående af
tilfældigt udvalgte borgere over 15 år i de karakteriserede udsatte boligområder og i Danmark
generelt uden for de udsatte boligområder. Ved at anvende en tilfældig udvælgelse sikrer vi størst
mulig repræsentativitet på alle relevante karakteristika. Hver stikprøve samples repræsentativt for
hvert område og behandles efterfølgende som repræsentative for områderne ”udsatte boligområder
samlet”, ”almindeligt udsatte boligområder, ”ghetto”, ”hård ghetto” samt ”Danmark”
56
. Anvendelse af
CPR-registret giver desuden den bedste sikring for, at borgerne bor i det område, som de er
udtrukket for, hvilket er en forudsætning, når vi i både dataindsamlingen og den efterfølgende
analyse, arbejder med forskellige geografiske områder.
For at sikre en så høj svarprocent som muligt, er der anvendt flere forskellige
dataindsamlingsmetoder og sprogvarianter af spørgeskemaet. Respondenterne har først fået
tilsendt undersøgelsen via et elektronisk brev til deres e-Boks. Invitationsbrevet indeholdt et direkte
link til at besvare undersøgelsen online. Alle borgere tilmeldt Digital Post, som ikke svarede på første
invitation, har efterfølgende fået tilsendt en påmindelse til at besvare undersøgelsen i deres e-Boks.
De respondenter, som er fritaget fra Digital Post, har i stedet fået tilsendt et fysisk invitationsbrev,
som også indeholdt et link til at besvare undersøgelsen online.
Da en del af populationen i denne undersøgelse, ikke har dansk som modersmål, modtager alle
respondenter invitationsbrevet på dansk, engelsk og arabisk, da det sikrer, at den potentielle
sprogbarriere overkommes. For at øge deltagelsen i undersøgelsen, er det tilmed muligt for
respondenterne at besvare spørgeskemaet på dansk, engelsk, arabisk, somali, tyrkisk eller urdu.
I Bilag B, tabel 6 ses en oversigt over de udsatte boligområder.
Der er desuden foretaget en repræsentativitetskontrol af stikprøverne for de forskellige områder ift. populationen, som viser, at
stikprøven ikke er signifikant forskellig fra populationen på variablene
køn, alder, etnicitet, uddannelse og socioøkonomisk status.
56
55
56
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0057.png
Respondenter, som ikke besvarede undersøgelsen via invitation til e-Boks eller fysisk brev, er blevet
kontaktet telefonisk med henblik på at gennemføre undersøgelsen i telefonen. Den telefoniske
opfølgning er blevet prioriteret til respondenter i de udsatte områder, da svarprocenten her generelt
er lavest. I telefoninterviewene har respondenterne ligeledes kunnet vælge at gennemføre
interviewet på dansk, engelsk, somali, tyrkisk eller arabisk.
Som det ses af figur 40, har 7 pct. af respondenterne besvaret undersøgelsen på andre sprog end
dansk, hvoraf engelsk og arabisk er de sprog, som er de mest benyttede sprogversioner udover
dansk.
Figur 41: Sprog
93,2%
4,0%
Dansk
Engelsk
2,1%
Arabisk
0,5%
Tyrkisk
0,1%
Somali
0,1%
Urdu
Note: Figuren viser hvilket sprog, som respondenterne har valgt at besvare undersøgelsen på. N= 10.346.
Af tabel 1 nedenfor er desuden samlet relevante informationer om dataindsamlingsprocessen. Her
ses hvilke dataindsamlingsmetoder, som er anvendt og hvornår. Desuden ses det, at 92 pct. af
respondenterne, som er inviteret til undersøgelsen, har fået invitationen via e-Boks, mens 8 pct. har
fået tilsendt invitationen som et fysisk brev.
Tabel 1: Oversigt over dataindsamlingsprocessen
Indsamlingsmetode
Dato
Sprog
Invitationsbrev:
dansk, engelsk og
arabisk
Antal udsendelser
Invitationsbrev
på e-Boks
27/okt-2020
Spørgeskema:
dansk, engelsk,
arabisk, somali, tyrkisk eller urdu
Invitationsbrev:
dansk, engelsk og
arabisk
05/nov-2020
Spørgeskema:
dansk, engelsk,
arabisk, somali, tyrkisk eller urdu
Påmindelsesbrev:
dansk, engelsk og
arabisk
09/nov-2020
Spørgeskema:
dansk, engelsk,
arabisk, somali, tyrkisk eller urdu
12/nov-2020
–
30/nov-2020
Gennemførsel på:
dansk, engelsk,
arabisk, somali eller tyrkisk
33.037
(92 pct. af stikprøven)
Fysisk invitationsbrev
til borgere, som ikke
er tilmeldt Digital Post
3.007
(8 pct. af stikprøven)
Påmindelsesbrev
på e-Boks
25.845
Telefonisk opfølgning
200
interviewertimer
10.1.2
Svarprocent
Undersøgelsen er udsendt til i alt 36.044 borgere i områder, som er karakteriseret som udsatte
områder og i Danmark generelt. 10.346 borgere har besvaret undersøgelsen, hvilket svarer til en
57
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0058.png
overordnet svarprocent på 29 pct. Svarprocenten varierer på tværs af områderne, hvor der
–
ikke
overraskende
– ses den hø este svarprocent for samplen ”Danmark”. Af tabellen neden for ses det,
at svarprocenten gradvist bliver en anelse lavere i takt med kategoriseringen af de udsatte områder.
Svarprocenten samlet for de udsatte områder, er 19 pct. (3297 besvarelser), hvilket stemmer
overens med Epinions forventning og tidligere erfaringer med dataindsamling i områder, som er
kategoriseret som udsatte.
Tabel 2: Svarprocent
Område
Danmark
Udsatte boligområder
Ghettoer
Hård ghetto
Total
Udsendelser
18.311
4.120
4.782
8.831
36.044
Antal besvarelser
7.049
978
1.003
1.316
10.346
Svarprocent
38%
24%
21%
15%
29%
10.1.3
Vægtning og sikring af repræsentativitet
Selvom den udtrukne stikprøve er repræsentativ for befolkningen i de forskellige områder, sker der
et bortfald, hvor ikke alle borgere, som er inviteret til undersøgelsen, vælger at deltage i
undersøgelsen. Hvis der sker et systematisk bortfald ift. besvarelsen af undersøgelsen, kan nogle
befolkningsgrupper ende med at være enten over
–
eller underrepræsenteret i data.
Tabellen neden for viser det opnåede antal besvarelser indenfor hvert område fordelt på
respondenternes køn og alder
57
. Her ses det på tværs af alle områderne, at der generelt er en højere
svarprocent for kvinder og for de ældre borgere.
Tabel 3: Antal besvarelser og svarprocent for områderne fordelt på køn og alder
Område
Baggrundsvariable
Mænd
Kvinder
15
–
25 år
26
–
35 år
Danmark
Alder
36
–
55 år
56 år eller
derover
Køn
Mænd
Kvinder
15
–
25 år
26
–
35 år
Udsat boligområde
Alder
36
–
55 år
56 år eller
derover
Køn
Mænd
Besvarelser
Antal
Køn
3308
3741
698
757
2328
3266
459
519
148
178
310
342
480
Andel
47%
53%
10%
11%
33%
46%
47%
53%
15%
18%
32%
35%
48%
Antal
9210
9101
3132
2983
5918
6278
1997
2123
786
815
1233
1286
2320
Stikprøve
Andel
50%
50%
17%
16%
32%
34%
48%
52%
19%
20%
30%
31%
49%
Svarprocent
36%
41%
22%
25%
39%
52%
23%
24%
19%
22%
25%
27%
20%
I tabellen fremgår kun variable for respondenternes køn og alder, da det er de mest centrale registervariable fra Danmarks Statistik,
vi har tilgængeligt på individniveau. Variable som indkomst og uddannelse er ikke medtaget i denne oversigt, da vi kun har
respondenternes selvvurderede informationer fra spørgeskemaet.
57
58
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0059.png
Kvinder
15
–
25 år
26
–
35 år
Ghetto
Alder
36
–
55 år
56 år eller
derover
Køn
Mænd
Kvinder
15
–
25 år
26
–
35 år
Hård ghetto
Alder
36
–
55 år
56 år eller
derover
523
154
200
337
312
660
656
239
299
470
308
52%
15%
20%
34%
31%
50%
50%
18%
23%
36%
23%
2462
1042
953
1481
1306
4405
4426
2176
1790
2895
1970
51%
22%
20%
31%
27%
50%
50%
25%
20%
33%
22%
21%
15%
21%
23%
24%
15%
15%
11%
17%
16%
16%
Selvom dataindsamlingen til et givent projekt opfylder alle krav til bedst mulige dataindsamling, er
det nødvendigt med en efterfølgende poststratifikation af data for at sikre repræsentativitet i forhold
til områderne i undersøgelsen. Denne proces sikrer, at vi kan udtale os om tendenser (fx holdning
og adfærd i forhold til oplevelse af rocker- og bander) for områderne i undersøgelsen.
Ved vejning har vi tildelt de enkelte respondenter i undersøgelsen vægte, så deres besvarelser
tildeles større vægt, hvis de er en del af en underrepræsenteret gruppe i undersøgelsen (og
omvendt). I denne proces tilpasses vægtenes størrelse gradvist, så stikprøvefordelingerne på
vejeparametre til sidst afspejler populationsfordelingerne inden for de enkelte områder.
I denne proces, har vi udarbejdet to forskellige vægte til vejning af data alt efter, hvad der er formålet
med den enkelte analyse. Vi har specifikt udarbejdet en vægt, når vi ser på de udsatte områder som
en samlet gruppe og en vægt, når vi ser på de udsatte områder adskilt (1) udsat boligområde, 2)
ghetto, 3) hård ghetto). Fælles for vægtene er, at vi vejer besvarelserne på baggrund af
respondenternes
køn, alder
og
uddannelse.
Når vi gennem rapporten udtaler os om de udsatte
områder som en
samlet gruppe,
er der anvendt en vejning, som desuden tager højde for
populationsstørrelsen for områder, som hhv. udsatte boligområder, ghettoer og hårde ghettoer.
Dette er særligt relevant, når vi fx kan se, at svarprocenterne varierer på tværs af de enkelte områder
(tabel 2), hvilket sikrer, at vi ikke har en overrepræsentation af de udsatte boligområder, når vi udtaler
os om de udsatte områder som et samlet fænomen. Når der i rapporten udarbejdes analyser, hvor
de udsatte boligområder behandles samlet, tages der højde for de forskellige populationsstørrelsen
på de enkelte områder.
Tabel 4: vejeparametre
Parameter
Uddannelse
Køn
Alder
Populationsstørrelse på de udsatte områder
Vægt 1: udsatte områder
samlet
Vægt 2: udsatte områder hver
for sig
✓
✓
✓
✓
✓
✓
✓
Analysemetoderne
Dette afsnit beskriver de metodiske til- og fravalg for rapporten. Indledningsvist vil tilgangen til den
deskriptive analyse blive beskrevet, mens de mere avancerede statistiske analyser vil blive
beskrevet efterfølgende. Overordnet er analysen baseret på indsamlede data fra spørgeskemaet
59
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0060.png
samt registerdata på individniveau og for befolkningssammensætning på sogneniveau fra Danmarks
Statistik. For de udsatte områder er data samtidig koblet med data fra Transport- og Boligministeriets
opgørelse over boligområdernes beboersammensætning
10.2.1
Deskriptive analyser
Størstedelen af rapporten består af præsentation af en række figurer, hvor forskellen på tværs af
holdninger, adfærd og oplevelser for hhv. borgere i Danmark og for de udsatte boligområder vises.
For hver figur er det forskelligt, om der er valgt en præsentation, hvor Danmark (uden de udsatte
områder) er præsenteret overfor de udsatte områder samlet eller ved hver af de tre undergrupper;
udsat boligområde, ghetto eller hård ghetto. Valget af niveau for præsentationen bunder i, hvorvidt
der er relevante forskelle imellem de forskellige typer af udsatte boligområder (fx trappeeffekter),
eller om en evt. forskel ift. Danmark kan præsenteres samlet.
Præsentationen af forskellene i tabeller underbygges af kommentering af evt. signifikante forskelle
mellem Danmark og områderne. I en række tilfælde er det valgt at give yderligere indsigter i evt.
forskelle fra figurerne ud fra baggrundsvariable, som fx køn eller alder. Disse tilfælde er udvalgt der,
hvor der er markante signifikante forskelle på tværs af andre variable end blot områdeniveau.
10.2.2
Muligheder i datagrundlaget
Vi får med denne undersøgelse et indblik i over 10.000 borgeres oplevelser med rocker-/bander i
Danmark. Vi får med data både indblik i deres tryghed, hvordan evt. rocker/bander påvirker deres
adfærd og hvilken betydning evt. oplevelser med rocker/bander har for fx deres tillid til
samfundsinstitutioner. Derudover rummer data oplysninger om en lang række baggrundsoplysninger
og information om borgernes socioøkonomiske situation, herunder køn, alder, indkomst,
uddannelse, beskæftigelse og hvem de bor sammen med. Gennem kombinationen af to udtræk fra
Danmark Statistik
–
personudtræk og sognesammensætninger
–
får vi mulighed for at kontrollere på
et på flere niveauer i de statistiske analyser. Dermed kan vi undersøge fx, hvordan respondenternes
tryghed, oplevelser og adfærd varierer på tværs af socioøkonomiske baggrundsoplysninger
og
områdesammensætninger.
Formålet med de avancerede analyser er særligt at teste, hvorvidt der er forskel på de udsatte
boligområder ift. lignende områder, som ikke er kategoriseret som udsatte. De statistiske analyser
forsøger med andre ord at teste, hvorvidt de ofte store forskelle fra de deskriptive tabeller mellem
Danmark og de udsatte boligområder, faktisk skyldes noget unikt ved de udsatte områder, eller om
denne forskel i højere grad skyldes forskel i områdesammensætningen og typen af personer, som
bor i områderne. For at kunne teste dette er registerudtrækket med sognesammensætning fra
Danmarks Statistik helt centralt, da det giver et meget finmasket indblik i beboersammensætningen
for den enkelte respondent.
Oplysningerne om sognesammensætningen er et af de mest finmaskede niveauer tilgængeligt fra
Danmarks Statistik, og gør det muligt at nuancere hvilken virkelighed, som respondenten svarer ud
fra, fx om de bor i et sogn med mange uden for beskæftigelse eller mange med en større andel ikke-
vestlige indvandrere og efterkommere. Størrelserne på de forskellige sogne varierer på tværs, hvor
de store sogne samler mere end 10.000 mennesker, mens en stor del af sognene har omkring 500-
1.000 indbyggere. De udgør derfor et meget mere nært lokalområde end tilfældet, hvis man bare
behandlede
Danmark
som én samlet gruppe. Befolkningssammensætningen i sognene er derfor et
vigtigt mål for de signaler, som det nære miljø giver til dets beboere. For de udsatte områder har vi
adgang til information om områdesammensætning fra Transport- og Boligministeriets opgørelser fra
60
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0061.png
ghettolisten fra 2019
58
. Vi har kørt de avancerede modeller med klyngerobuste standardfejl på både
hhv. kun sogneniveau samt både sogne- og områdeniveau, uden at vi oplever markante forskelle i
resultaterne. Det tjener dermed som robusthedstjek af vores fund.
Opsummerende giver undersøgelsens individuelle baggrundsvariable mulighed for at undersøge
individuelle forklaringer, mens en kobling af spørgeskemabesvarelserne med sognedata åbner for
en analyse af henholdsvis fjerne og nære sociale forklaringer. Analysens datakilder opsummeres i
Error! Reference source not found..
Tabel 5: Datakilder
Datakilde
År
2020
2020
2020
2019
Spørgeskema
Hovedundersøgelse
Personudtræk fra DST
Registerdata
Befolkningssammensætning på sogneniveau fra DST
Befolkningssammensætning på sogneniveau fra TRBM
Kategorisering af specifikke udsatte områder via DAWA
I personudtrækket fra Danmarks Statistik er kun opgjort, om en mulig respondent er bosiddende i;
1) Danmark, 2) et udsat boligområde, 3) ghetto område eller 4) en hård ghetto. Med denne
kategorisering er det imidlertid ikke muligt at vide, hvilket specifikt udsat boligområde, som
respondenten bor i. Vi har imidlertid gennem udtrækket adgang til alles adresseoplysninger, og med
disse kan vi estimere, hvilket område alle fra de udsatte boligområder bor i. Det er muligt gennem
Danmarks Adressers Web API (DAWA). DAWA giver adgang til data for hver adresses såkaldte
”adgangspunkt”, hvor koordinaterne for adressen returneres.
Rent teknisk foregår dette ved først af foretage et opkald til DAWA med en specifik adresse med
gadenavn, nummer og kommune, hvorefter der foretages
en såkaldt ”adressevask”, som returnerer
et unikt adresse-ID. Dette kan igen slås op i DAWA, hvorefter vi får adgang til de specifikke
koordinater for adressen. For at kategorisere det specifikke område for beboerne i de udsatte
boligområder ud fra koordinater bruges en kombination af flere tilgange, afhængigt af, hvilket område
vi ønsker kategoriseret. Er det fx Køge ved vi som udgangspunkt, at dette kun kan være ”
Karlemoseparken”, da dette er det eneste i kommunen. På lignende måde kan flere områder
i fx
Odense og København kategoriseres, da de ligger i unikke postnumre, som kun passer til ét område.
Herfra har opgaven i visse tilfælde krævet, at vi tegner såkaldte polygoner, som afgrænser området
geografisk. Herefter kan vi kategorisere hvilket område respondenterne bor i ud fra, om deres
adresse ligger inden for de forskellige polygoner.
58
Der er 5. december 2020 udgivet en ny liste. Dataindsamlingen og udvælgelsen af sample er imidlertid udvalgt inden den udgivelse,
og denne undersøgelse tager derfor udgangspunkt i listen fra 2019.
61
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0062.png
10.2.3
Registerdata om befolkningssammensætning til statistiske
analyser
Data om befolkningssammensætningen i sogne er baseret på data fra Danmarks Statistiks registre,
mens det for de udsatte områder bygger på selve områderne på baggrund af opgørelse fra
Transport- og Boligministeriets ghettolister. Nedenstående tabel viser kodningen af variablene.
Områdevariabel
Andel over 60 år
Andel uden for
beskæftigelse
Andel ikke-vestlige
indvandrere og
efterkommere
Andel med
grundskoleuddannelse som
højeste uddannelsesniveau
Grundlag
Andelen af borgere over 60 år blandt alle borgere i sognet/området
Andelen af borgere, som står uden for erhverv eksklusiv studerende i
sognet/området
Andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere baseret på oprindelse.
En person har dansk oprindelse, hvis han eller hun har mindst én forælder,
som både er dansk statsborger og født i Danmark. Hverken indvandrere eller
efterkommere har én forælder, som både er dansk statsborger og født i
Danmark.
Andelen med grundskoleuddannelse som højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt borgere mellem 25 og 69 år i sognet/boligområdet
10.2.4
Anvendte uafhængige variable i avancerede modeller
Ud over registerdata bygger størstedelen af de anvendte uafhængige variable i modellerne på
borgernes besvarelser i spørgeskemaet. Her har de oplyst uddannelse, køn, alder, indkomst m.m.
Det er her værd at bemærke, at en række af variablene er selvrapporterede, hvilket medfører risiko
for, at folk over- eller undervurderer deres svar
–
fx ved at overrapportere deres egen indkomst eller
lignende. De fleste af uafhængige variable har imidlertid ikke krævet yderligere bearbejdning for at
kunne bruges til lineær regression.
Enkelte variable har indeholdt en stor andel ”ved ikke” eller ”ønsker ikke at svare” besvarelser, hvilket
fører til, at denne gruppe respondenter ikke umiddelbart kan tages med i modellerne. Det er et
problem, hvis denne gruppe adskiller sig systematisk fra andre respondenter, da det kan føre til bias
og systematisk forkerte estimater. For at modvirke en sådan bias har vi estimeret en besvarelse for
den enkelte respondent ud fra deres besvarelser på andre spørgsmål. Et eksempel på det er
indkomst, hvor cirka 10% af respondenterne svarer ”ved ikke” eller ”ønsker ikke at svare”. Her har
vi brugt de resterende respondenters gennemsnit grupperet efter uddannelse, alder og køn, for
herefter at give gruppen med manglende besvarelser gennemsnittet, ud fra deres egen
baggrundsoplysninger. Nedenfor er vist de anvendte variable og hvordan de eventuelt er bearbejdet.
Variabel
Alder
Køn
Uddannelse
Grundlag
Alder er inddelt i fire kategorier: ”15-25
år”,
”26-35
år”,
”36-55
år” og
”Over
55 år”
Mand/Kvinde
Uddannelse er inddelt i to kategorier: ”Grundskole” og ” ere end grundskole”
Indkomst er inddelt i fire kategorier: ”15.000
kr. eller mindre”,
”Mellem
15.000 - 29.999
kr.”,
”Mellem
30.000 - 49.999 kr.”
og ”Over
50.000 kr.”
Indkomst
Som nævnt er missing-besvarelser estimeret ud fra gennemsnitlig indkomst blandt en
gruppe respondenter, som ligner på uddannelse, alder og køn.
Kommunestørrelse
Kommunestørrelse er inddelt i tre: ”50.000
og derunder”,
”Mellem
50.000 og 150.000”
og ”Store
byer (4 over 150.000)”
62
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0063.png
Bor med børn
Område niv. 1
Område niv. 2
Ja/Nej - Hvis man har besvaret, at der er børn i husholdningen.
Om respondenten er bosat i et udsat boligområde eller ej
Om respondenten er bosat udenfor et udsat boligområder eller om de bor i et udsat
boligområde, samt hvilket: ”Udsat boligområde”, ”Ghetto” eller ”Hård ghetto”
Bygger på hvorvidt de har angivet, om der er rocker-/bander eller ej. Derudover er
lavet en estimering af hvorvidt der ”sandsynligvis” er rocker-/bander.
Det er gjort for
den gruppe respondenter, som svarer ”ved ikke” til om der er rocker-/bander,
men
som alligevel angiver, at der generelt er mindst én type rocker-/bandekriminalitet i
deres område.
Kender respondenten til én eller flere typer rocker-/bandekriminalitet i deres
nærområde?
-
”Kender ikke til bandekriminalitet i nærområdet”
-
”Har generel viden om at kriminalitet sker”
-
”Har set oplevet kriminalitet”
-
”Pårørende været udsat for kriminalitet”
-
”Selv været udsat for kriminalitet”
Hvor mange typer rocker-/bandekriminalitet kender borgerne til i deres nærområde.
Går fra ”0” til ”3 eller mere”
Bander i området (ja/nej)
Oplevelser med rocker/bande
kriminalitet
Antal oplevelser med
rocker/bande kriminalitet
10.2.5
Konstruktion af holdnings-/oplevelsesindeks til afhængige
variable
Til de statistiske modeller er anvendt en række holdningsspørgsmål, som inkluderes som afhængige
variable i analysen af data. En række af disse holdningsspørgsmål kan samles under samme
temaer, såsom tryghed, tillid m.m., og der er derfor en høj risiko for korrelation mellem de enkelte
holdningsspørgsmål under de forskellige temaer. Der er dermed grund til at tro, at respondenternes
besvarelser samvarierer, og da en samlet test af disse variable er tæt på umulig, så grupperes de
forskellige spørgsmål i en række indeks.
Spørgsmål til tryghed
Spørgeskemaet til befolkningen og de udsatte områder indeholder tre spørgsmål, som omhandler
deres generelle oplevede tryghed i nærområdet. De tre spørgsmål er i data kodet til en skala fra 1-
5, hvor respondenterne kan angive at være fra 1 (meget utryg) til 5 (meget tryg). Alle tre spørgsmål
omhandler tryghed, og vi kan derfor forvente en vis intern korrelation.
1
2
3
Hvor tryg eller utryg føler du dig grundlæggende i dit
nærområde?
Når du færdes i udendørsarealerne i dit nærområde
…
Forestil dig, at du har en 12-årig [søn/datter]. Hvor tryg
eller utryg ville du være ved at lade barnet færdes
V
…
Ved ovenstående koefficientsplot ser vi da også denne samvariation mellem de tre
tryghedsspørgsmål. Det underbygges yderligere i en hø CronBach’s Alpha værdi for de tre
spørgsmål samlet på 0,84, samt at alle tre spørgsmål loader højt på samme faktor
–
altså her en
63
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0064.png
bagvedlæggende tryghedsdimension. Vi vælger derfor at samle de tre spørgsmål til et samlet
tryghedsindeks.
Factor-loading
Grundlæggende tryghed i nærområdet
Tryghed efter mørkets frembrud
Tryghed ved børns færden
0.888
0.888
0.779
Til spørgsmålet omkring tryghed efter mørkets frembrud har respondenter mulighed for at svare:
”Jeg færdes ikke udendørs efter mørkets frembrud”. Denne kategori er kodet sammen med ”Ved
ikke”. Til konstruktionen af tryghedsindeks er ”ved ikke” besvarelser
kodet til respondentens
gennemsnit på de andre 2 variable (eller 1 anden variabel, hvis gentagende ”ved ikke”). Har
respondenten svaret ”Ved ikke” til samtlige tryghedsspørgsmål, så falder respondenten ud af de
avancerede analyser. Denne fremgangsmåde er anvendt til konstruktionen af samtlige
holdningsindeks.
Spørgsmål til resocialisering
Ud over holdning/oplevelse af tryghed, så er respondenterne også blevet spurgt til deres holdning til
en række mulige resocialiseringsinitiativer, som kan rettes mod dømte bandemedlemmer. De består
af en 5 udsagn, som respondenten på en skala fra 1-5 kan erklære
sig ”Helt enig” (1) til ”Helt uenig”
(5) i. På lignende måde som ved tryghed forventes en høj grad af korrelation blandt de 5 spørgsmål.
Med henblik på at blive hurtigere inkluderet i
samfundet, så skal dømte rocker-/bandemedlemmer,
der har udstået deres straf, og som ønsker at forlade
j …
1
2
3
4
5
have mulighed for at komme foran i køen til et job eller
at blive optaget på en uddannelse uden om
venteliste?
have mulighed for at søge sanering af gæld til det
offentlige (en ordning, hvor skyldners gæld kan blive
slettet eller sat ned)?
have en bolig stillet til rådighed af det offentlige, når
de kommer ud fra fængslet?
have mulighed for at søge offentligt tilskud til
finansiering af sociale aktiviteter som fx medlemskab
til en sportsklub?
modtage en højere offentlig ydelse i en begrænset
periode?
Igen ser vi i korrelationsplot en høj intern korrelation mellem de fem spørgsmål til resocialisering.
Når vi tester de 5 spørgsmål interne CronBach’s Alpha værdi bekræftes dette yderligere, og vi
observerer en værdi på 0,83. De enkelte items har også en høj factor loading, som indfanges af en
bagvedlæggende dimension
–
Her holdning til resocialisering. Vi kan på den baggrund konstruere
et samlet resocialiserings-indeks med de 5 spørgsmål.
Factor-loading
Mulighed for at komme foran i job/udd kø
Bedre mulighed for gældssanering
Få stillet en bolig til rådighed
Søge off. tilskud til sociale aktiviteter
0.717
0.798
0.800
0.757
64
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0065.png
Modtage en højere offentlig ydelse
0.781
Spørgsmål til tillid
Det sidste overordnede tema for respondenternes holdning er tillid, hvor respondenterne er blevet
spurgt ind til deres tillid til 9 forskellige institutioner/aktører fra tillid til politi til velfærdssystemet. Alle
spørgsmål er skaleret fra 1-10 hvor der angives
1=”Ingen tillid” mens 10=”Fuld tillid”. Selvom de 10
spørgsmål omhandler 10 forskellige institutioner/aktører, så er de tilpas overlappende til, at man kan
forvente en høj grad af korrelation mellem spørgsmålene.
Du bedes svare på en skala, hvor 10
er fuld tillid og 0 er ingen tillid til
institutionen/aktøren:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Politiet
Retssystemet
Uddannelsessystemet
Sundhedssystemet
Velfærdssystemet
Regeringen
Folketingets politikere
Kommunale politikere
Idrætsklubber- og foreninger
Igen ser koefficientplottet fint ud, og vi kan se samvariation på tværs af de 9 spørgsmål. Det
underbygges yderligere af, at alle 9 spørgsmål kan indeholdes i samme dimension i faktoranalyse,
hvor de alle har fine factor loadings.
CronBach’s Alpha for de 9 spørgsmål samlet er yderligere 0,9,
hvilket indikerer en utrolig høj intern korrelation. Vi danner på den baggrund et samlet tillidsindeks
med samtlige 9 spørgsmål.
Factor-loading
0,699
0.767
0.750
0.710
0.742
0.815
0.817
0.822
0.597
Politiet
Retssystemet
Uddannelsessystemet
Sundhedssystemet
Velfærdssystemet
Regeringen
Folketingets politikere
Kommunale politikere
Idrætsklubber- og foreninger
10.2.6
Modeller og fokuspunkter
Individu
elle
Demogra
forklarin
fi
ger
Alder
Køn
Uddannelse
Alder inddelt i fire aldersgrupper
Kvinde/mand
Uddannelse inddelt i to uddannelsesgrupper
Nv. 1
65
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0066.png
Indkomst
Bor med børn
Personlig indkomst inddelt i fire indkomstniveauer
Bor respondenten sammen med ét eller flere børn
Størrelse på kommune inddelt i tre kategorier
Bor respondenten i DK eller i et udsatområde (3 niveauer)
Om der opleves rocker/bander i nærområdet (kodes til ja, hvis
”ved ikke” men kendskab til mindst én type kriminalitet)
Niveau for kendskab til flere typer rocker-/bandekriminalitet
–
fx
personlig oplevelse med kriminalitet vs. generelt kendskab
Hvor mange typer rocker-/bandekriminalitet kender borgeren
til/har borgeren oplevet
Andelen af borgere over 60 år blandt alle borgere i
sognet/området
Andelen af borgere, som står uden for erhverv eksklusiv
studerende i sognet/området
Andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere baseret på
oprindelse.
Andelen med grundskoleuddannelse som højest fuldførte
uddannelsesniveau blandt borgere mellem 25 og 69 år i
sognet/boligområdet
Oplevelser med Bopæl
rocker-/bander
Nv. 2
Nv. 3
Befolknings-
sammensætning
Kommunestørrelse
Område
Rocker-/bander i nærområdet
(ja/nej)
Oplevelser med rocker/bande
kriminalitet
Antal oplevelser med
rocker/bande kriminalitet
Register karakteristika
Sogn/boligområde
Andel over 60 år
Andel uden for beskæftigelse
Andel ikke-vestlige indvandrere
og efterkommere
Andel med kun
grundskoleuddannelse
Regressioner med klyngerobuste standardfejl
I de statistiske modeller er der kørt en række forskellige lineære regressioner med klyngerobuste
standardfejl. Inddragelsen af klyngerobuste standardfejl hjælper med at tage højde for den
datamæssige udfordring, der ligger i, at borgere bosiddende i samme områder (sogn/boligområder)
kan have en tilbøjelighed til at ligne hinanden. Det betyder, at befolkningssammensætningen er
forskellig på tværs af områderne. Dette kan medføre problemer med autokorrelation, som der tages
højde for i de anvendte statistiske modeller. Ved at bruge klyngerobuste standardfejl grupperes
respondenterne i områderne, og de typiske standardfejl udvides, hvilket gør det sværere at finde
statistisk signifikans.
Som tidligere nævnt har vi kørt de avancerede modeller med klyngerobuste standardfejl på både
hhv. kun sogneniveau samt både sogne- og områdeniveau, uden at vi oplever markante forskelle i
resultaterne. Det tjener dermed som robusthedstjek af vores fund.
66
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0067.png
11.
Bilag B: Ekstra figurer og tabeller
Tabel 6: Overblik over de udsatte boligområder, som er en del af undersøgelsen
Områdekategorisering
Boligområde
Byparken/Skovparken
Ellekonebakken
Gammel Jennumparken
Glarbjergvej-området
Havrevej
Hedelundgårdparken
Houlkærvænget
Højstrupvej-kvarteret
Kertemindevejkvarteret
Løvvangen
Præstebakken/Syrenparken
Sønderbro
Aldersrogade
Karlemoseparken
Korskærparken
Korsløkkeparken Øst
Lindholm
Udsat boligområde
Ghetto
Lundtoftegade
Nøjsomhed/Sydvej
Nørager/Søstjernevej m.fl.
Resedavej/Nørrevang II
Skovgårdsparken
Solbakke
Agervang
Bispehaven
Finlandsparken
Gadehavegård
Gellerupparken/Toveshøj
Mjølnerparken
Motalavej
Hård ghetto
Munkebo
Ringparken
Skovvejen/Skovparken
Stengårdsvej
Sundparken
Tingbjerg/Utterslevhuse
Tåstrupgård
Vollsmose
67
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0068.png
Figur 42: Forekomst af rocker/bander i nærområde - Køn
Forekommer der grupper af personer med karakteristiske kendetegn på tilhørsforhold
til rocker-/bandemiljøet i dit nærområde?
Mænd
12%
63%
24%
Kvinder
14%
65%
20%
Ja
Nej
Ved ikke
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”Forekommer der grupper af personer med
karakteristiske kendetegn på tilhørsforhold til rocker-/bandemiljøet, fx personer med rygmærker, særlige logoer eller
andet, i dit nærområde?”.
ænd (n=5113); Kvinder (n=5232)
Figur 43: Forekomst af rocker/bander i nærområde - Alder
Forekommer der grupper af personer med karakteristiske kendetegn på tilhørsforhold
til rocker-/bandemiljøet i dit nærområde?
56 år eller derover
9%
71%
20%
36 - 55 år
15%
63%
22%
26 - 35 år
17%
59%
24%
15-25 år
16%
58%
26%
Ja
Nej
Ved ikke
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”Forekommer der grupper af personer med
karakteristiske kendetegn på tilhørsforhold til rocker-/bandemiljøet, fx personer med rygmærker, særlige logoer eller
andet, i dit nærområde?”. 15 –
25 år (n=1947); 26
–
35 år (n=1602); 36
–
55 år (n=3267); 56 år eller derover (n=3529)
68
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0069.png
Figur 44: Møde med rockere og bander i nærområdet - udsatte områder
Forestil dig en helt normal måned i dit nærområde. Hvor ofte vil du typisk møde
personer med tilknytning til rocker-/bandemiljøet?
90%
81%
71%
63%
78%
83%
28%
21%
33%
14%
10% 12%
Dagligt
Ugentligt
Udsat boligområde
Månedligt
Ghetto
Hård ghetto
Sjældnere/aldrig
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”Forestil dig en helt normal måned i dit nærområde.
Hvor ofte vil du typisk møde personer med tilknytning til rocker-
bandemil øet?”. Spørgsmålet er
kun stillet til de
respondenter, som angiver, at der er rocker-bandemedlemmer
i deres nærområde. For kategorien ’Ugentligt’ vises den
samlede andel af respondenterne, som har svaret ’dagligt’, ’ca. 2-3 gange ugentligt’ og ’ca. en gang om ugen’. For
kategorien
’ ånedligt’ vises andelen, som har svaret ’dagligt’, ’ca. 2-3 gange ugentligt’, ’ca. en gang om ugen’ og ’ca. en
gang om måneden’. Udsat boligområde (n=138); Ghetto (n=187); Hård ghetto (n=253)
Figur 45: Oplevelse af udviklingen af rockere og bander i Danmark - bander i området
Er det din oplevelse, at personer, som er tilknyttet rocker-/bandemiljøet, er begyndt at
fylde mere eller mindre indenfor de seneste 5 år…
56%
42%
42%
17%
5%
Ingen rocker-bander i
nærområdet
14%
12%
9%
Rocker-bander i
nærområdet
Ingen rocker-bander i
nærområdet
I Danmark
Rocker-bander i
nærområdet
I dit nærområde
De fylder mindre end for 5 år siden
De fylder mere end for 5 år siden
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”Er det din oplevelse, at personer, som er tilknyttet
rocker-/bandemiljøet, er begyndt at fylde mere eller mindre indenfor de seneste
5 år i dit nærområde I Danmark?”.
Personer, som har svaret, at de ikke ved, om der er personer med tilknytning til rocker-bandemiljøet i deres nærområde,
er frasorteret. Rocker/bander i nærområdet (n=1388); Ingen rocker/bander i nærområdet (n=6650)
69
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0070.png
Figur 46: Oplevelse af udviklingen af rockere og bander i nærområde - alderskategorier
Er det din oplevelse, at personer, som er tilknyttet rocker-/bandemiljøet, er begyndt at
fylde mere eller mindre indenfor de seneste 5 år…
56 år eller derover
51%
9%
43%
11%
39%
13%
32%
17%
9%
14%
14%
14%
12%
15%
9%
20%
I Danmark
36 - 55 år
26 - 35 år
15-25 år
56 år eller derover
I dit nærområde
36 - 55 år
26 - 35 år
15-25 år
De fylder mere
De fylder mindre
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”Er det din oplevelse, at personer, som er tilknyttet
rocker-/bandemiljøet, er begyndt
at fylde mere eller mindre indenfor de seneste 5 år i Danmark?”. 15-25
år (n=1947); 26-
35 år (n=1602); 36-55 år (n=3267); 56 år eller derover (n=3529)
70
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0071.png
Figur 47: Forestillinger om miljøets tiltrækning
Hvad tror du gør, at nogle personer ser rocker-/bandemiljøet som tiltrækkende?
At blive accepteret
61%
41%
41%
37%
51%
35%
50%
34%
48%
34%
45%
31%
37%
Man kan tjene penge
Skabe en identitet
At være en del af en familie
Det giver status
Være respekteret
Venner og bekendte er medlem af rocker-
/bandemiljøet
30%
27%
23%
24%
20%
5%
8%
8%
19%
7%
14%
Beskyttelse fra andre
–
f.eks. bander eller
andre grupper
Søskende eller familie er medlem af rocker-
/bandemiljøet
Andet
Ved ikke
Der er ikke noget tiltrækkende ved rocker-
/bandemiljøet
Danmark
Udsatte områder
Note: Figuren viser respondenternes
besvarelse på spørgsmålet ”Hvad tror du gør, at nogle personer ser rocker-
bandemil øet som tiltrækkende?”. Resultaterne kan summere til mere end 100 %, da det er muligt at vælge flere svar.
Danmark (n=7049); Udsatte områder (n=3297)
71
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0072.png
Figur 48: Antal af oplevede kriminalitetsformer
Er det din vurdering, at der findes følgende kriminalitetsformer begået af personer i
rocker-/bandemiljøet i dit nærområde? Antal kriminalitetsformer
Danmark
61%
12%
7%
20%
Udsatte områder
46%
14%
10%
30%
0
1
2
3 eller flere kriminalitetsformer
Note: Figuren viser antallet af kriminalitetsformer, som er begået af personer med tilknytning til
rocker/bandemiljøet i respondenternes nærområde.
Antallet er kodet ud fra antallet af kriminalitetsformer, som
respondenterne har valgt af spørgsmålet ”Er det din vurdering, at der findes følgende kriminalitetsformer begået af
personer i rocker-
bandemil øet i dit nærområde?”.
Danmark (n=7049); Udsatte boligområder (n=3297)
Figur 49: Antal af oplevede kriminalitetsformer - udsatte områder
Er det din vurdering, at der findes følgende kriminalitetsformer begået af personer i
rocker-/bandemiljøet i dit nærområde? Antal kriminalitetsformer
Udsat boligområde
54%
15%
8%
23%
Ghetto
41%
16%
12%
30%
Hård ghetto
44%
12%
10%
34%
0
1
2
3 eller flere kriminalitetsformer
Note: Figuren viser antallet af kriminalitetsformer, som er begået af personer med tilknytning til
rocker/bandemiljøet i respondenternes nærområde.
Antallet er kodet ud fra antallet af kriminalitetsformer, som
respondenterne har valgt af spørgsmålet ”Er det din vurdering, at der findes følgende kriminalitetsformer begået af
personer i rocker-
bandemil øet i dit nærområde?”
Udsat boligområde (n=978); Ghetto (n=1003); Hård ghetto
(n=1316)
72
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0073.png
Figur 50: kendskab til kriminalitetsformer
Hvordan kender du til, at personer fra rocker-/bandemiljøet har begået kriminalitet i dit
nærområde?
76%
68%
94%
91%
96%
91%
95%
95%
92%
87%
93%
87%
13%
13%
9%
8%
7%
5%
5%
4%
Danmark Udsatte Danmark Udsatte Danmark Udsatte Danmark Udsatte Danmark Udsatte Danmark Udsatte
områder
områder
områder
områder
områder
områder
6%
9%
Åbenlys
narkohandel
Trusler
Røveri
Afpresning
Vold
Skyderier
24%
32%
Jeg har en generel viden om, at der i mit nærområde sker
Jeg har set/oplevet
Note: Figuren viser respondenternes angivelse af hvordan kender til, at der er personer med tilknytning til rocker-
bandemiljøet, som har begået kriminalitet i deres nærområde. Respondenterne har kun fået vist spørgsmålet, hvis de har
angivet, at typen af kriminalitet findes i nærområdet, men at de ikke selv har været udsat eller nogen i deres
omgangskreds, har været udsat for kriminalitetstypen. Danmark (n=853-1214); Udsatte boligområder (n=516-835)
Figur 51: Tryghed generelt og efter mørkets frembrud - udsatte områder
4,3
3,9
3,9
3,5
3,8
3,5
3,7
3,5
Danmark
Udsat boligområde
Tryghed generelt
Ghetto
Tryghed efter mørkets frembrud
Hård ghetto
Note: Figuren viser respondenternes gennemsnitlige oplevede tryghed generelt og efter mørkets frembrud.
Besvarelserne er omregnet til en skala fra 1 til 5, hvor 5 er den hø este tryghedsscore. Personer, som har svaret ’Ved
ikke’ eller ’Jeg
færdes ikke i mit nærområde efter mørkets frembrud’ er frasorteret i udregningen af gennemsnittet.
Spørgsmålsformuleringer: ”Hvor tryg eller utryg føler du dig grundlæggende i dit nærområde?” og ”Når du færdes i
udendørsarealerne i dit nærområde efter mørkets frembrud, føler
du dig så…?”. Tryghed generelt: Danmark (n=7018);
Udsat boligområde (n=967); Ghetto (n=993); Hård ghetto (n=1293). Tryghed efter mørkets frembrud: Danmark (n=6713);
Udsat boligområde (n=866); Ghetto (n=914); Hård ghetto (n=1172)
73
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0074.png
Figur 52: Direkte adspurgt om utryghed ift. rockere og bander
I hvilken grad gør det dig utryg, at der findes grupper af personer med karakteristiske
kendetegn på tilhørsforhold til rocker-/bandemiljøet i dit nærområde?
Danmark
26%
Udsatte områder
39%
Udsatte områder
Danmark
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”I hvilken grad gør det dig utryg, at der findes grupper af
personer med karakteristiske kendetegn på tilhørsforhold til rocker-
bandemil øet i dit nærområde?”. Det er kun de
respondenter, som har angivet, at der er rocker-/bander i deres nærområde, som er blevet spurgt. Danmark (n=798);
Udsatte boligområder (n=590).
Figur 53: Antal utrygge områder
Antal områder, hvor det er utrygt at færdes
Efter mørkets
frembrud
Udsatte områder (samlet)
45%
19%
12%
24%
Danmark
52%
16%
13%
19%
Dagtimer
Udsatte områder (samlet)
76%
13% 5%
7%
Danmark
0
1
2
89%
3 eller flere områder
7%2%
2%
Note: Figuren viser respondenterne angivelse af antallet af områder i nærområdet, hvor det er utrygt for respondenterne
at færdes i hhv. dagtimer og efter mørkets frembrud. Antallet er kodet ud fra antallet af områder, som respondenterne
har valgt af spørgsmålet
”Er der nogen steder i dit nærområde, hvor du er utryg ved at færdes?”. Danmark (n=7049);
Udsatte boligområder (n=3297)
74
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0075.png
Figur 54: Forskel på tryghed ved søn/datter i spørgsmål
Forestil dig, at du har en 12-årig søn/datter. Hvor tryg eller utryg ville du være ved at
lade barnet færdes alene i dit nærområde?
36%
17%
38%
14%
Danmark
Søn
Udsatte områder
Danmark
Datter
Andel utryg
Udsatte områder
Note: Figuren viser andelen af respondenterne, som oplever at være enten ’Utryg’ eller ’ eget utryg’ for at lade deres
12-årige søn/datter være alene i deres nærområde fordelt på respondenternes oplevelse af om der er rocker-
bandemedlemmer i deres nærområde. Spørgsmålsformulering:
”Forestil dig, at du har en 12-årig
dreng/pige. Hvor tryg
eller utryg ville du være ved at lade barnet færdes alene i dit nærområde?”.
Danmark (n=7049);
Udsatte boligområder
(n=3297)
Figur 55: Bekymring for flere rockere og bander i fremtiden
Hård ghetto
25%
25%
22%
14%
14%
Ghetto
20%
28%
28%
14%
11%
Udsat boligområde
21%
27%
25%
14%
12%
Danmark
17%
34%
32%
10%
8%
Meget bekymret
En del bekymret
Kun lidt bekymret
Slet ikke bekymret
Ved ikke
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”Hvor bekymret er du for, at flere bliver medlem af
rocker bandemil øet i Danmark i fremtiden?”. Danmark (n=7049); Udsat boligområde (n=978); Ghetto (n=1003);
Hård
ghetto (n=1316)
75
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0076.png
Figur 56: Bekymring for flere rockere og bander i fremtiden
Udsatte
områder
23%
26%
24%
14%
13%
Danmark
17%
34%
32%
10%
8%
Meget bekymret
En del bekymret
Kun lidt bekymret
Slet ikke bekymret
Ved ikke
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”Hvor bekymret er du for, at flere bliver medlem af
rocker bandemil øet i Danmark i fremtiden?”. Danmark (n=7049); Udsatte
boligområder (n=3297)
Figur 57: Adfærdsændring som følge af rocker/bandeaktivitet
Har du ændret adfærd som følge af rocker-/bandeaktiviteter...
70%
58%
46%
39%
43%
65%
20%
11%
4%
Danmark
Udsatte områder
Danmark
10%
17%
19%
Udsatte områder
… I dit nærområde?
Ja
Nej
… Uden for dit nærområde?
Ved ikke
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”Har du ændret adfærd som følge af rocker-
bandeaktiviteter...?” Respondenter, som
har svaret, at der ikke er rocker/bandemedlemmer i deres nærområde, er
blevet spurgt til deres adfærdsændring ift.
områder uden for deres nærområde.
Respondenter, som har svaret, at der
er rocker/bandemedlemmer i deres nærområde, er blevet spurgt til deres adfærdsændring ift.
deres nærområde.
Rockere-/bander i nærområde: Danmark (n=798); Udsatte boligområder (n=590); Ingen rocker-/bander i nærområde:
Danmark (n=6251); Udsatte boligområder (n=2707)
76
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0077.png
Figur 58: Utryghedsskabende områder - Køn
Jeg er utryg ved at færdes... (Efter mørkets frembrud)
45%
19%
38%
15%
30%
På stier
I grønne områder, parker, legepladser
På stationer og ved stoppesteder
15%
20%
10%
15%
9%
11%
9%
10%
5%
På gaden
På pladser og torve
Ved butikscentre/butikstorve
I opgange
Andre steder, oplys venligst
7%
4%
3%
3%
Kvinder
Mænd
I min bolig
Note: Figuren viser hvor respondenterne oplever at være utryg ved at færdes i hhv. dagtimer og efter mørkets frembrud.
Spørgsmålsformuleringer: ”Er der nogen steder i dit nærområde, hvor du er utryg ved at færdes?”. Resultaterne kan
summere til mere end 100 %, da det er muligt for respondenterne at vælge flere kategorier. Kvinder (n=5232); Mænd
(n=5113)
77
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0078.png
Figur 59: Adfærdsændringer
På hvilken måde har du ændret adfærd som følge af rocker-/bandeaktiviteter?
Færdes på bestemte stier
42%
61%
59%
58%
42%
49%
33%
45%
31%
34%
16%
22%
8%
20%
12%
15%
7%
14%
8%
2%
3%
2%
Rocker-bander i nærområde
Færdes på bestemte gader
Færdes på bestemte pladser og torve
Færdes i bestemte grønne områder, parker,
legepladser
Færdes på bestemte stationer og
stoppesteder
Besøger bestemte barer, restauranter el.
lign.
Kontakter politiet ved uroskabende eller
kriminelle aktiviteter
Andet, uddyb gerne
Deltager i lokale aktiviteter, fx lokaldebatter
på Facebook, nabovagt el. lign.
Der er ikke nogen aktiviteter, jeg foretager i
mindre grad eller slet ikke som følge af
rocker-/bandeaktiviteter
Ved ikke
Ingen rocker-bander i nærområde
Note:
Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”På hvilken måde har du ændret adfærd som følge af
rocker-
bandeaktiviteter?”. Det er kun respondenter, som har svaret, at de har ændret adfærd, som har fået dette
spørgsmål. Resultaterne kan summere til mere end 100 %, da det er muligt at vælge flere svar. Ingen rocker-/bander i
nærområde (n=1217); Rocker-/bander i nærområde (n=582)
78
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0079.png
På hvilken måde har du som forælder bedt om/bestemt at dine børn ændrer adfærd
som følge af rocker-/bandeaktiviteter?
Færdes på bestemte gader
50%
57%
At færdes med bestemte unge
49%
50%
44%
44%
35%
43%
35%
42%
43%
35%
Færdes på bestemte pladser og torve
Færdes i bestemte grønne områder, parker,
legepladser
Færdes på bestemte stier
Færdes på bestemte stationer og
stoppesteder
Andet
Være tilknyttet bestemte fritidstilbud, som
følge af rocker-/bandeaktiviteter omkring
fritidstilbuddet
Være tilknyttet den lokale skole, som følge af
rocker-/bandeaktiviteter omkring skolen
16%
24%
11%
11%
6%
9%
4%
3%
Ved ikke
Ingen rocker-bander i nærområde
Rocker-bander i nærområde
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”På hvilken måde har du bedt om bestemt at dine børn
skal ændre adfærd som følge af rocker-
bandeaktiviteter?”.
Det er kun respondenter, som har angivet, at de har
bedt/bestemt, deres børn skal ændre adfærd som følge af rocker-/bandeaktiviteter. Resultaterne kan summere til mere
end 100 %, da det er muligt at vælge flere svar. Ingen rocker-/bander i nærområde (n=144); Rocker-/bander i
nærområde (n=247)
79
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0080.png
Figur 60: Adfærdsændring ved børn som følge af rocker/bandeaktivitet
Har du som forælder bedt om/bestemt at dine børn ændrer adfærd, som følge af
rocker-/bandeaktiviteter...
77%
62%
41% 45%
30%
8%
Danmark
60%
14%
13%
10%
17%
22%
Udsatte områder
Danmark
Udsatte områder
… I dit nærområde?
Ja
Nej
… Uden for dit nærområde?
Ved ikke
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålet ”Har du som forælder bedt om bestemt at dine børn
ændrer adfærd, som følge af rocker-/bandeaktiviteter...?”
Respondenter, som svarer, at der
ikke er
rocker/bandemedlemmer i deres nærområde, er blevet spurgt til adfærdsændring ift.
områder uden for deres
nærområde.
Respondenter, som svarer, at der er rocker/bandemedlemmer i deres nærområde, er blevet spurgt til
adfærdsændring ift.
deres nærområde.
Det er kun respondenter, som har børn, som har fået stillet dette spørgsmål.
Danmark (n=1938); Udsatte boligområder (n=976).
Mener du, at der bør gives strengere straffe til kriminelle...
16%
32%
33%
26%
16%
24%
45%
48%
52%
41%
38%
28%
Kvinder
Mænd
Kvinder
Mænd
... fra rocker/bandemiljøet, hvis lovovertrædelsen er ... hvis lovovertrædelsen er begået i et såkaldt udsat
begået i forbindelse med en konflikt med en anden
boligområde
gruppe fra rocker/bandemiljøet?
Ved ikke
Ikke strengere end nornalt
Strengere end normalt
Note: Figuren viser respondenternes besvarelse på spørgsmålene ” ener du, at der bør gives strengere straffe til
kriminelle fra rocker/bandemiljøet, hvis lovovertrædelsen er begået i forbindelse med en konflikt med en anden gruppe
fra rocker/bandemil
øet?” ”Mener
du, at der bør gives strengere straffe til kriminelle, hvis lovovertrædelsen er begået i et
såkaldt udsat boligområde?”. ænd (n=5113); Kvinder (n=5233)
80
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0081.png
12.
Bilag C: Statistiske modeller
Model 1
–
Sandsynlighed for at opleve rocker-/bander i nærområdet
Afhængig variabel:
Oplever rocker-/bander
Alder: 26 - 35 år
Alder: 36 - 55 år
Alder: 56 år eller derover
Kvinder
Indkomst: Mellem 15.000 - 29.999 kr.
Indkomst: Mellem 30.000 - 49.999 kr.
Indkomst: Over 50.000 kr.
Uddannelse: Gymnasial, KVU, MVU, LVU
Kommunestørrelse: 50.000-150.000 indb.
Kommunestørrelse: Over 150.000 indb.
Bor med børn
Udsat boligområder
Constant
Observations
R
2
Adjusted R
2
Residual Std. Error
Note:
-0.009 (0.017)
-0.017 (0.016)
-0.056
***
(0.016)
-0.024
***
(0.008)
0.011 (0.010)
0.030
**
(0.012)
0.016 (0.016)
-0.017
*
(0.009)
-0.008 (0.013)
0.091
***
(0.019)
-0.003 (0.011)
0.048
**
(0.020)
0.132
***
(0.016)
8,955
0.032
0.030
0.340 (df = 8942)
* ** ***
p p p<0.01
81
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0082.png
Model 2
–
Vurdering af antal rocker-/bandemedlemmer i DK
Afhængig variabel:
Vurderet antal rocker-/bandemedlemmer
DK
Udsatte boligområder
Alder: 26 - 35 år
Alder: 36 - 55 år
Alder: 56 år eller derover
Kvinde
Indkomst: Mellem 15.000 - 29.999 kr.
Indkomst: Mellem 30.000 - 49.999 kr.
Indkomst: Over 50.000 kr.
Der er rocker-/bandeaktivitet i området
Der er (sandsynligvis) rocker-/bandeaktivitet
Ved ikke (om der er rocker-/bandeaktivitet)
Uddannelse: Gymnasial, KVU, MVU, LVU
-3,000.883
***
(1,105.615)
-5,125.847
***
(1,049.663)
-6,764.718
***
(958.557)
1,039.544
**
(479.410)
357.218
(773.411)
358.235
(743.463)
-529.510
(823.632)
2,088.466
**
(881.340)
-345.113
(881.885)
-307.127
(1,151.731)
-396.002
(422.905)
8,450.947
***
(1,415.663)
4,027
0.050
0.047
12,273.500 (df = 4011)
-265.382
(1,546.077)
-3,854.313
***
(1,382.188)
-7,478.899
***
(1,339.017)
-1,795.890
**
(829.026)
943.757
(1,165.266)
732.974
(1,337.966)
2,628.233
(2,508.043)
3,589.856
**
(1,579.887)
869.337
(1,494.828)
693.093
(2,773.298)
-1,755.376
*
(965.521)
9,047.669
**
(3,792.756)
1,190
0.061
0.049
13,563.400 (df = 1174)
*
p
**
p
***
p<0.01
Constant
Observations
R
2
Adjusted R
2
Residual Std. Error
Note:
82
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0083.png
Model 3
–
Oplevelser med narkokriminalitet (reference i parentes)
Sandsynlighed for at opleve narkokriminalitet
Alder: 26 - 35 år
Alder: 36 - 55 år
Alder: 56 år eller derover
Kvinde
Indkomst: Mellem 15.000 - 29.999 kr.
Indkomst: Mellem 30.000 - 49.999 kr.
Indkomst: Over 50.000 kr.
Udsat boligområder
Kommunestørrelse: 50.000-150.000 indb.
Kommunestørrelse: Over 150.000 indb.
Der er rocker-/bandeaktivitet i området
Der er (sandsynligvis) rocker-/bandeaktivitet
Ved ikke (om der er rocker-/bandeaktivitet)
Uddannelse: Gymnasial, KVU, MVU, LVU
Andel ikke-vestlige indvandrere og
efterkommere
Andel med kun grundskole
Andel uden for erhverv
Andel over 60 år
Observations
R
2
Adjusted R
2
Note:
0.020 (0.020)
0.037
**
(0.015)
0.032
**
(0.014)
0.012 (0.009)
-0.050
***
(0.011)
-0.090
***
(0.014)
-0.068
***
(0.020)
-0.061
*
(0.037)
0.012 (0.013)
0.010 (0.020)
-0.470
***
(0.016)
-0.439
***
(0.023)
0.211
***
(0.012)
-0.009 (0.010)
-0.002
**
(0.001)
0.003
***
(0.001)
-0.006
***
(0.001)
0.004
***
(0.001)
10,186
0.269
0.268
* ** ***
p p p<0.01
83
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0084.png
Model 4
–
Sandsynlighed for at ændre adfærd
Sandsynlighed for adfærdsændring
Alder: 26 - 35 år
Alder: 36 - 55 år
Alder: 56 år eller derover
Kvinde
Indkomst: Mellem 15.000 - 29.999 kr.
Indkomst: Mellem 30.000 - 49.999 kr.
Indkomst: Over 50.000 kr.
Uddannelse: Gymnasial, KVU, MVU, LVU
Bor med børn
Kommunestørrelse: 50.000-150.000 indb.
Kommunestørrelse: Over 150.000 indb.
Udsat boligområde
Har generel viden om at rocker-/bandekriminalitet sker
Har set/oplevet rocker-/bandekriminalitet
Pårørende været udsat for rocker-/bandekriminalitet
Selv været udsat for rocker-/bandekriminalitet
Andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Andel med kun grundskole
Andel uden for erhverv
Andel over 60 år
0.064 (0.060)
0.070 (0.054)
0.081
*
(0.046)
0.084
***
(0.030)
0.008 (0.041)
-0.011 (0.048)
0.010 (0.067)
-0.068
**
(0.035)
0.030 (0.029)
0.081
*
(0.044)
0.096
*
(0.058)
0.077 (0.070)
0.261
***
(0.040)
0.193
***
(0.066)
0.346
***
(0.045)
0.532
***
(0.038)
0.005
***
(0.002)
-0.008
***
(0.002)
0.003 (0.002)
0.006
*
(0.003)
Observations
R
2
1,180
0.151
84
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0085.png
Adjusted R
2
Residual Std. Error
0.136
0.469 (df = 1159)
Note:
* ** ***
p p p<0.01
Model 5
–
Forskel i tryghed
Tryghedsindeks
DK
Alder: 26 - 35 år
Alder: 36 - 55 år
Alder: 56 år eller derover
Kvinde
Indkomst: Mellem 15.000 - 29.999 kr.
Indkomst: Mellem 30.000 - 49.999 kr.
Indkomst: Over 50.000 kr.
Uddannelse: Gymnasial, KVU, MVU, LVU
Der er rocker-/bandeaktivitet i området
Der er (sandsynligvis) rocker-/bandeaktivitet
Ved ikke (om der er rocker-/bandeaktivitet)
Har generel viden om at rocker-/bandekriminalitet sker
Har set/oplevet rocker-/bandekriminalitet
Pårørende været udsat for rocker-/bandekriminalitet
Selv været udsat for rocker-/bandekriminalitet
Andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Andel med kun grundskole
Andel uden for erhverv
Andel over 60 år
1.357 (1.176)
2.451
**
(0.970)
1.532
*
(0.863)
-4.420
***
(0.509)
0.578 (0.741)
2.380
***
(0.774)
2.061
**
(0.971)
4.015
***
(0.505)
-8.917
***
(1.103)
-8.138
***
(1.061)
-9.390
***
(1.086)
-6.140
***
(0.631)
-8.430
***
(2.140)
-9.858
***
(1.023)
-15.276
***
(1.549)
-0.395
***
(0.051)
-0.080 (0.053)
0.0002 (0.087)
0.050 (0.068)
Udsat område
-2.679 (2.241)
-0.485 (1.685)
0.571 (1.965)
-4.642
***
(0.789)
-1.269 (1.006)
1.047 (1.739)
-4.690 (2.980)
3.271
***
(1.074)
-9.970
***
(1.481)
-8.522
***
(1.639)
-9.922
***
(1.276)
-11.039
***
(1.208)
-4.048
*
(2.201)
-17.539
***
(1.901)
-21.751
***
(2.265)
0.109 (0.077)
-0.107 (0.101)
-0.021 (0.092)
0.103 (0.153)
85
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0086.png
Observations
R
2
Adjusted R
2
Residual Std. Error
Note:
6,028
0.231
0.228
16.893 (df = 6004)
2,731
0.209
0.202
21.459 (df = 2709)
*
p
**
p
***
p<0.01
Model 6
–
Holdning til særstraf for rocker-/bandekriminelle
Sandsynlighed for at støtte op om
særstraf ved konflikt
Alder: 26 - 35 år
Alder: 36 - 55 år
Alder: 56 år eller derover
Udsat boligområde
Kvinde
Indkomst: Mellem 15.000 - 29.999 kr.
Indkomst: Mellem 30.000 - 49.999 kr.
Indkomst: Over 50.000 kr.
Bor med børn
Kommunestørrelse: 50.000-150.000 indb.
Kommunestørrelse: Over 150.000 indb.
Uddannelse: Gymnasial, KVU, MVU, LVU
Har generel viden om at rocker-/bandekriminalitet sker
Har set/oplevet rocker-/bandekriminalitet
Pårørende været udsat for rocker-/bandekriminalitet
Selv været udsat for rocker-/bandekriminalitet
Andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
0.139
***
(0.027)
0.125
***
(0.025)
0.147
***
(0.022)
0.003 (0.039)
-0.069
***
(0.014)
-0.009 (0.017)
-0.040
*
(0.021)
-0.080
***
(0.028)
0.026
*
(0.015)
-0.002 (0.017)
-0.037 (0.024)
-0.127
***
(0.014)
0.018 (0.016)
0.071
*
(0.039)
0.083
***
(0.022)
0.094
***
(0.021)
0.002
***
(0.001)
86
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0087.png
Andel med kun grundskole
Andel uden for erhverv
Andel over 60 år
Observations
R
2
Adjusted R
2
Residual Std. Error
Note:
-0.001 (0.001)
0.001 (0.002)
0.001 (0.002)
7,167
0.052
0.049
0.478 (df = 7146)
*
p
**
p
***
p<0.01
87
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0088.png
Model 7
–
Holdning til forebyggelse frem for straf
Sandsynlighed for at støtte forebyggelse frem for straf
Alder: 26 - 35 år
Alder: 36 - 55 år
Alder: 56 år eller derover
Udsat boligområde
Kvinde
Indkomst: Mellem 15.000 - 29.999 kr.
Indkomst: Mellem 30.000 - 49.999 kr.
Indkomst: Over 50.000 kr.
Kommunestørrelse: 50.000-150.000 indb.
Kommunestørrelse: Over 150.000 indb.
Uddannelse: Gymnasial, KVU, MVU, LVU
Andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Andel med kun grundskole
Andel uden for erhverv
Andel over 60 år
-0.440
***
(0.066)
-0.422
***
(0.058)
-0.293
***
(0.056)
-0.168
*
(0.096)
0.229
***
(0.034)
0.030 (0.046)
0.027 (0.052)
0.065 (0.064)
0.082
*
(0.043)
0.130
**
(0.061)
0.392
***
(0.033)
-0.004
*
(0.002)
0.002 (0.003)
-0.003 (0.004)
-0.002 (0.004)
4,307
0.097
0.094
0.919 (df = 4291)
* ** ***
Observations
R
2
Adjusted R
2
Residual Std. Error
Note:
p p p<0.01
88
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0089.png
Model 8
–
Forskel i opbakning til resocialiseringstiltag
Resocialiseringsindeks
Alder: 26 - 35 år
Alder: 36 - 55 år
Alder: 56 år eller derover
Kvinde
Bor med børn
Udsat boligområder
Ghetto
Hård ghetto
Indkomst: Mellem 15.000 - 29.999 kr.
Indkomst: Mellem 30.000 - 49.999 kr.
Indkomst: Over 50.000 kr.
Kommunestørrelse: 50.000-150.000 indb.
Kommunestørrelse: Over 150.000 indb.
Uddannelse: Gymnasial, KVU, MVU, LVU
Andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Andel med kun grundskole
Andel uden for erhverv
Andel over 60 år
Observations
R
2
Adjusted R
2
Residual Std. Error
Note:
-0.641 (1.177)
-2.721
***
(1.001)
-1.482 (0.955)
1.289
**
(0.646)
3.045
***
(0.686)
2.188 (2.168)
2.773 (2.622)
5.734
*
(3.346)
-3.664
***
(0.756)
-5.839
***
(0.927)
-6.430
***
(1.366)
-0.414 (0.840)
0.427 (1.145)
7.172
***
(0.635)
0.091
*
(0.050)
-0.063 (0.061)
-0.031 (0.063)
-0.087 (0.074)
8,541
0.050
0.048
24.786 (df = 8522)
*
p
**
p
***
p<0.01
89
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0090.png
Model 9
–
Forskel i tillid
Tillidsindeks
Alder: 26 - 35 år
Alder: 36 - 55 år
Alder: 56 år eller derover
Kvinde
-0.173
**
(0.081)
0.163
**
(0.081)
0.575
***
(0.069)
0.137
***
(0.042)
-0.276
*
(0.146)
-0.015 (0.061)
-0.019 (0.069)
-0.021 (0.081)
0.106
**
(0.049)
0.351
***
(0.037)
-0.383
***
(0.067)
-0.191
**
(0.078)
-0.091 (0.079)
-0.225
***
(0.050)
-0.209 (0.132)
-0.564
***
(0.073)
-0.712
***
(0.094)
0.006
*
(0.003)
-0.001 (0.004)
0.0004 (0.005)
-0.008 (0.005)
7.137
***
(0.129)
8,657
Udsat boligområder
Indkomst: Mellem 15.000 - 29.999 kr.
Indkomst: Mellem 30.000 - 49.999 kr.
Indkomst: Over 50.000 kr.
Bor med børn
Uddannelse: Gymnasial, KVU, MVU, LVU
Der er rocker-/bandeaktivitet i området
Der er (sandsynligvis) rocker-/bandeaktivitet
Ved ikke (om der er rocker-/bandeaktivitet)
Har generel viden om at rocker-/bandekriminalitet sker
Har set/oplevet rocker-/bandekriminalitet
Pårørende været udsat for rocker-/bandekriminalitet
Selv været udsat for rocker-/bandekriminalitet
Andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Andel med kun grundskole
Andel uden for erhverv
Andel over 60 år
Constant
Observations
90
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0091.png
R
2
Adjusted R
2
Residual Std. Error
Note:
0.077
0.075
1.607 (df = 8635)
* ** ***
p p p<0.01
91
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0092.png
13.
Bilag D: Spørgeskema
Spørgeskemaet indeholder tekniske informationer om variabelopsætning, som er fjernet for
overskuelighedens skyld.
[intro_1, Info]
Tak fordi du vil deltage i Det Kriminalpræventive Råds befolkningsundersøgelse./
Thank you for participating in the population survey from The Crime Prevention Council.
[Bag0, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
Hvilket sprog ønsker du at besvare undersøgelsen på?/
In which language do you wish to answer the survey?
(DAN) Dansk
(ENG) English
(ARA)
ةيبرعلا
(TRK) Türk
(ENU) Somali
(URD)
ودرا
[intro_2, Info]
Epinion er i færd med at gennemføre en undersøgelse for Det Kriminalpræventive Råd.
Formålet er at undersøge danskernes viden og holdning til forskellige former for
kriminalitet. Ved at deltage i undersøgelsen giver du os vigtig viden, som er afgørende i
vores arbejde med at forebygge kriminalitet og højne trygheden i hele landet. Ved at
gennemføre spørgeskemaet deltager du yderligere i lodtrækningen af i alt 3 gavekort på
1000 kr.
Formål og data, videregivelse, opbevaring
I undersøgelsen stiller vi dig nogle spørgsmål om din tryghed generelt, risikoopfattelse,
adfærd, tillid mm. Derudover indsamler vi oplysninger om din baggrund, herunder bl.a.
uddannelse, indkomst og etnicitet. Dine svar, men ikke din identitet, vil blive videregivet til
Det Kriminalpræventive råd. Vi sletter dit navn og lignende kontaktoplysninger senest 3
måned efter undersøgelsen er færdig.
Rettigheder og kontaktoplysninger
Din deltagelse er helt frivillig, og du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage,
hvorefter vi sletter dine oplysninger, hvis de ikke allerede er anonymiserede.
Hvis du vil vide mere om dine rettigheder, kan du læse på vores hjemmeside:
92
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0093.png
http://insights.epinionglobal.com/privacy -policies.
Har du spørgsmål til undersøgelsen, er
du velkommen til at skrive til
[email protected].
Du kan også altid kontakte Epinions
databeskyttelsesrådgiver på
[email protected]
eller på telefon: 87 30 95 00.
[bag1, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
Hvor mange personer bor der i din husstand, inkl. dig selv?
(_1) <Open Textbox>
[#10] If bag1._1 > 1
[bag2, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
Bor du sammen med en ægtefælle ell er partner?
(_1) Bor sammen med en ægtefælle eller partner
(_2) Bor ikke sammen med nogen ægtefælle eller partner
[#10] Else
IOM.Info.EstimatedPages= IOM.Info.EstimatedPages - 1
[#10] End If
[#11] If bag1._1 > 2 or (bag1._1 > 1 and bag2.ContainsAny({_2}))
bag3._1.Validation.MaxValue = bag1._1
[bag3, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
Hvor mange hjemmeboende børn bor helt eller delvist hos dig?
(_1) <Open Textbox>
(_2) Der bor ingen børn hos mig
93
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0094.png
[bag4, Loop (5 times), Normal, EXPANDED, Must Answer]
Hvor mange af de hjemmeboende børn er i alderen
{@}
(_1) fra 0-5 år
(_2) 6-9 år
(_3) 10-14 år
(_4) 15-18 år
[Long]
[Long]
[Long]
[Long]
(_5) 19 år og derover [Long]
[bag4_NA, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
(_1) Ønsker ikke at svare
[intro_3, Info]
De følgende spørgsmål omhandler din følelse af tryghed i dit nærområde. Du skal tænke
på tryghed i forhold til at blive udsat for kriminalitet eller overvære kriminelle handlinger.
Med nærområde menes det område, som ligger i umiddelbar nærhed af din bop æl, og hvor
du har de fleste af dine daglige gøremål
.
[q1, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
Hvor tryg eller utryg føler du dig grundlæggende i dit nærområde?
(_1) Meget tryg
(_2) Tryg
(_3) Hverken/eller
(_4) Utryg
(_5) Meget utryg
(_6) Ved ikke
94
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0095.png
[q3, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
Når du færdes i udendørsarealerne i dit nærområde efter mørkets frembrud, føler du dig
så…?
(_1) Meget tryg
(_2) Tryg
(_3) Hverken/eller
(_4) Utryg
(_5) Meget utryg
(_6) Jeg færdes ikke i mit nærområde i efter mørkets frembrud
(_7) Ved ikke
[q2, Grid, Column, Normal, EXPANDED, Must Answer]
Er der nogen steder i dit nærområde, hvor du er utryg ved at færdes? (sæt evt. flere kryds
i hver kolonne)
Du skal skelne mellem din utryghed i dagtimerne og efter mørkets frembrud.
Jeg er utryg ved at færdes …
(_1) I
dagtimerne
(_1) I min bolig
⬜
⬜
⬜
⬜
⬜
(_2) Efter mørkets
frembrud
⬜
⬜
⬜
⬜
⬜
(_2) På gaden
(_3) På stier
(_4) På pladser og torve
(_5) I opgange
95
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0096.png
(_6) I grønne områder, parker, legepladser
⬜
⬜
⬜
⬜
⬜
⬜
⬜
⬜
(_7) På stationer og ved stoppesteder
(_8) Ved butikscentre/butikstorve
(_9) Andre steder, oplys venligst<Other>
(_10) Nej, der er ikke nogen steder, jeg er utryg
ved at færdes<Exclusive>
(_11) Ved ikke<Exclusive>
⬜
⬜
⬜
⬜
[#17] If q3.ContainsAny({_6})
[q3_1, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
Hvorfor færdes du ikke i dit nærområde efter mørkets frembrud?
(_1) Jeg har generelt ingen anledning til at færdes i mit nærområde efter mørkets
frembrud
(_2) Jeg er nogle gange utryg ved at færdes i mit nærområde efter mørkets frembrud.
Uddyb venligst, hvorfor:<Open Textbox>
(_3) Andet, notér venligst: <Open Textb ox>
(_4) Ved ikke
[q4, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
Forestil dig, at du har en 12-årig {#q4_text.Response.Label}. Hvor tryg eller utryg ville du
være ved at lade barnet færdes alene i dit nærområde? Ville du være…
(_1) Meget tryg
(_2) Tryg
96
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0097.png
(_3) Hverken/eller
(_4) Utryg
(_5) Meget utryg
(_6) Ved ikke
[q5_text, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
(_1) ’et udsat boligområde’
(_2) ’et ghettoområde’
(_3) ’et hårdt ghettoområde’
(_4) ’bosat uden for et udsat boligområde’
[#22] If q5_text.ContainsAny({_1,_2,_3})
[q5, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
Transport- og Boligministeriet offentliggør hvert år en liste over de almene b oligområder,
der ud fra en række udvalgte kriterier beskrives som udsatte boligområder,
ghettoområder eller hårde ghettoområder.
Pr. 2019 betragtes det boligområde, som du bor i, som {#q5_text.Response.Label}.
Vælg venligst hvordan du synes beskrivelsen, {#q5_text.Response.Label} passer på din
opfattelse af dit boligområde.
(_1) Beskrivelsen underdriver de sociale udfordringer, der er i mit boligområde
(_2) Beskrivelsen passer fint på de sociale udfordringer, der er i mit boligområde
(_3) Beskrivelsen overdriver de sociale udfordringer, der er i mit boligområde
(_4) Ved ikke
97
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0098.png
[intro_4, Info]
De næste spørgsmål omhandler rocker - og bandemiljøet. Rocker- og bandemiljøet er
organiserede grupper, der udøver kriminalitet, fx personfarlig kriminalitet o g
narkokriminalitet.
[q11, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
Forekommer der grupper af personer med karakteristiske kendetegn på tilhørsforhold til
rocker-/bandemiljøet, fx personer med rygmærker, særlige logoer eller andet, i dit
nærområde?
Med nærområde menes det område, som ligger i umiddelbar nærhed af din bopæl, og
hvor du har de fleste af dine daglige gøremål
.
(_1) Ja
(_2) Nej
(_3) Ved ikke
[#25] If q11.ContainsAny({_1})
[q7, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
I hvilken grad oplever du, at personer med tilknytning til rocker -/bandemiljøet fylder i
gadebilledet, fx på pladser, caféer, butikker, ved offentlig transport el.lign., når du
færdes i dit nærområde?
Med nærområde menes det område, som ligger i umiddelbar nærhed af din bopæl, og
hvor du har de fleste af dine daglige gøremål
.
(_1) I meget høj grad
98
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0099.png
(_2) I høj grad
(_3) I nogen grad
(_4) I mindre grad
(_5) Slet ikke
(_6) Ved ikke
[q7b, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
Forestil dig en helt normal måned i dit nærområde. Hvor ofte vil du typisk møde personer
med tilknytning til rocker-/bandemiljøet?
(_1) Dagligt
(_2) Ca. 2-3 gange om ugen
(_3) Ca. en gang om ugen
(_4) Ca. en gang om måneden
(_5) Sjældnere/Aldrig
(_6) Ved ikke
[q8, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
Hvor mange personer tror du ca., at politiet vurderer har tilknytning til rocker -
/bandemiljøet i Danmark? Selvom du er i tvivl, bedes du give dit bedste bud.
(_1) Noter cirka antal personer:<Open Textbox>
(_2) Ved ikke
[q9, Grid, Row, Normal, EXPANDED, Must Answer]
Er det din oplevelse, at personer, som er tilknyttet rocker -/bandemiljøet, er begyndt at
fylde mere eller mindre indenfor de seneste 5 år…
99
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0100.png
(_2) De fylder hverken
(_1) De fylder mere eller mindre
mere
(_1) I Danmark
(_2) I dit
nærområde
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
(_3) De fylder
mindre
⃝
⃝
(_4) Ved
ikke
[q12_, Categorical/Multiple, Normal, Min:1, Max:10, Must Answer]
Hvad tror du gør, at nogle personer ser rocker -/bandemiljøet som tiltrækkende?
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
(_1) Der er ikke noget tiltrækkende ved rocker -/bandemiljøet<Exclusive>
(_2) Beskyttelse fra andre
–
f.eks. bander eller andre grupper
(_3) At blive accepteret
(_4) At være en del af en familie
(_5) Skabe en identitet
(_6) Være respekteret
(_7) Søskende eller familie er medlem af rocker -/bandemiljøet
(_8) Venner og bekendte er medlem af rocker -/bandemiljøet
(_9) Man kan tjene penge
(_10) Det giver status
(_11) Andet, notér venligst<Open Textbox>
(_12) Ved ikke<Exclusive>
[q13, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
I hvilken grad gør det dig utryg, at der findes grupper af personer med karakteristiske
kendetegn på tilhørsforhold til rocker -/bandemiljøet {#q13_text.Response.Label}?
Karakteristiske kendetegn kan være rygmærker, s ærlige logoer eller andet.
(_1) I meget høj grad
100
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0101.png
(_2) I høj grad
(_3) I nogen grad
(_4) I mindre grad
(_5) Slet ikke
(_6) Ved ikke
[q14, Loop (7 times), Normal, EXPANDED, Must Answer]
Er det din vurdering, at der findes følgende kriminalitetsforme r begået af personer i
rocker-/bandemiljøet i dit nærområde?
Det kan enten være fordi, du selv har været udsat for typen af kriminalitet i dit
nærområde, at nogen i din nærmeste omgangskreds har, eller bare på baggrund af en
generel viden om hvad der foregår i dit nærområde.
Med nærområde menes det område, som ligger i umiddelbar nærhed af din bopæl, og hvor
du har de fleste af dine daglige gøremål
.
(_1)
Ja
(_1) Trusler fra personer fra rocker- eller bandemiljøet
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
(_2)
Nej
(_2) Vold begået af personer fra rocker- eller bandemiljøet
(_3) Røveri begået af personer fra rocker - eller bandemiljøet
(_4) Afpresning begået af personer fra rocker-/bandemiljøet
(_5) Åbenlys narkohandel begået af personer fra rocker-/bandemiljøet
(_6) Skyderier begået af personer fra rocker -/bandemiljøet
(_7) Anden kriminalitet begået af personer fra rocker -/bandemiljøet,
uddyb venligst:
[q14_other, Text, Min:0, Max:4000, Optional]
101
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0102.png
[BEGIN LOOP: {for each cate1 in q14}]
(_1) Trusler fra personer fra rocker- eller bandemiljøet
(_2) Vold begået af personer fra rocker - eller bandemiljøet
(_3) Røveri begået af personer fra rocker - eller bandemiljøet
(_4) Afpresning begået af personer fra rocker -/bandemiljøet
(_5) Åbenlys narkohandel begået af personer fra rocker -/bandemiljøet
(_6) Skyderier begået af personer fra rocker-/bandemiljøet
(_7) Anden kriminalitet begået af personer fra rocker -/bandemiljøet, uddyb venligst:
[q14a, Grid, Row, Normal, EXPANDED, Must Answer]
Har du eller nogen i din nærmeste omgangskreds fra dit nærområde været udsat for
kriminalitet begået af personer fra rocker -/bandemiljøet? (du kan sætte op til to kryds i
hver række)
Med nærområde menes det område, som ligger i umid delbar nærhed af din bopæl, og hvor
du har de fleste af dine daglige gøremål
.
(_1) Ja,
jeg har
været
udsat for:
(_1) Trusler fra
personer fra rocker-
eller bandemiljøet
(_2) Vold begået af
personer fra rocker-
eller bandemiljøet
(_2) Ja, nogen i min
nærmeste
omgangskreds har
været udsat for:
(_3) Nej, hverken jeg selv
eller nogen i min
omgangskreds har været
udsat for:<Exclusive>
⬜
⬜
⬜
⬜
⬜
⬜
(_3) Røveri begået af
personer fra rocker-
⬜
eller bandemiljøet
(_4) Afpresning
begået af personer fra
⬜
rocker-/bandemiljøet
(_5) Åbenlys
⬜
narkohandel begået af
⬜
⬜
⬜
⬜
⬜
⬜
102
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0103.png
personer fra rocker-
/bandemiljøet
(_6) Skyderier begået
af personer fra rocker-
⬜
/bandemiljøet
(_7) {#q14_other}
⬜
⬜
⬜
⬜
⬜
[BEGIN LOOP: {for each cate1 in q14a}]
(_1) Trusler fra personer fra rocker- eller bandemiljøet
(_2) Vold begået af personer fra rocker - eller bandemiljøet
(_3) Røveri begået af personer fra rocker - eller bandemiljøet
(_4) Afpresning begået af personer fra rocker -/bandemiljøet
(_5) Åbenlys narkohandel begået af personer fra rocker -/bandemiljøet
(_6) Skyderier begået af personer fra rocker-/bandemiljøet
(_7) {#q14_other}
[q14b, Grid, Row, Normal, EXPANDED, Must Answer]
Hvordan kender du til, at personer fra rocker -/bandemiljøet har begået kriminalitet i dit
nærområde?
Med nærområde menes det område, som ligger i umiddelbar nærhed af din bopæl, og hvor
du har de fleste af dine daglige gøremål.
(_2) Jeg har en generel viden
om, at der i mit nærområde
sker:
⃝
⃝
⃝
⃝
103
(_1) Jeg har
set/oplevet:
(_1) Trusler fra personer fra rocker-
⃝
eller bandemiljøet
(_2) Vold begået af personer fra
rocker- eller bandemiljøet
⃝
⃝
(_3) Røveri begået af personer fra
rocker- eller bandemiljøet
(_4) Afpresning begået af personer
⃝
fra rocker-/bandemiljøet
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0104.png
(_5) Åbenlys narkohandel begået af
⃝
personer fra rocker-/bandemiljøet
(_6) Skyderier begået af personer
fra rocker-/bandemiljøet
(_7) {#q14_other}
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
[BEGIN LOOP: {for each cate1 in q14}]
(_1) Trusler fra personer fra rocker- eller bandemiljøet
(_2) Vold begået af personer fra rocker - eller bandemiljøet
(_3) Røveri begået af personer fra rocker - eller bandemiljøet
(_4) Afpresning begået af personer fra rocker-/bandemiljøet
(_5) Åbenlys narkohandel begået af personer fra rocker -/bandemiljøet
(_6) Skyderier begået af personer fra rocker-/bandemiljøet
(_7) Anden kriminalitet begået af personer fra rocker -/bandemiljøet, uddyb venligst:
[#44] If cate1.resp.ContainsAny({_1})
[q15, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
Hvad har det betydet for dit nærområde, at der har foregået kriminalitet begået af
personer fra rocker-/bandemiljøet?
(_1) Notér venligst:<Open Textbox>
(_2) Ved ikke
[intro_5, Info]
Nu vil vi spørge til din
bekymring
for rocker/bandemiljøet i Danmark.
[q16, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
104
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0105.png
Hvor bekymret er du for, at flere bliver medlem af rocker/bandemiljøet i Danmark i
fremtiden?
(_1) Meget bekymret
(_2) En del bekymret
(_3) Kun lidt bekymret
(_4) Slet ikke bekymret
(_5) Ved ikke
[q16_other, Text, Min:0, Max:4000, Optional]
Uddyb evt. dit svar herunder:
[#49] If bag3._1 > 0
[q17, Grid, Row, Normal, EXPANDED, Must Answer]
Hvor bekymret er du for, at dit barn dine børn i fremtiden …
(_3) Kun
(_2) En del
lidt
(_1) Meget bekymret
bekymret
bekymret
(_1) begår kriminalitet?
(_2) bliver udsat for
kriminalitet?
(_3) bliver medlem af rocker-
⃝
/bandemiljøet?
(_4) bliver udsat for
kriminalitet begået af rocker-
⃝
/bandemedlemmer?
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
(_4) Slet
ikke
bekymret
⃝
(_5)
Ved
ikke
[intro_6, Info]
De følgende spørgsmål handler om din eventuelle adfærdsændring grundet rocker -
/bandeaktiviteter i dit eget nærområde. Det kan fx være, at der er bestemte områder i dit
nærområde, hvor du ikke færdes.
105
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0106.png
[#50] Else
[intro_6b, Info]
Selvom du har svaret, at der ikke forekommer rocker -/bandeaktiviteter i dit eget
nærområde, vil følgende spørgsmål handle om dine eventuelle adfærdsændringer grundet
rocker-/bandeaktiviteter i områder, som ligger uden for det nærområde, som du færdes i
til dagligt. Det kan fx være, at der er bestemte steder i omkrin gliggende områder, hvor du
ikke færdes.
[q18_1, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
Har du ændret adfærd som følge af rocker -/bandeaktiviteter i dit nærområde? (fx at der
er bestemte områder, hvor du ikke færdes eller ting du gør mind re eller mere)
(_1) Ja
(_2) Nej
(_3) Ved ikke
[#51] Else
[q18_2, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
Har du ændret adfærd som følge af rocker -/bandeaktiviteter i områder, som ligger uden
for dit nærområde? (fx at der er bestemte områder, hvor du ikke færdes eller ting du gør
mindre eller mere)
(_1) Ja
(_2) Nej
(_3) Ved ikke
[q19_, Categorical/Multiple, Normal, Min:1, Max:9, Must Answer]
På hvilken måde har du ændret adfærd som følge af rocker-/bandeaktiviteter? (Du kan
106
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0107.png
sætte flere kryds)
Jeg har ændret adfærd, så jeg i mindre grad eller slet ikke…
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
(_1) Færdes på bestemte gader
(_2) Færdes på bestemte stier
(_3) Færdes på bestemte pladser og torve
(_4) Færdes i bestemte grønne områder, parker, legepladser
(_5) Færdes på bestemte stationer og stoppesteder
(_6) Kontakter politiet ved uroskabende eller kriminelle aktiviteter
(_7) Deltager i lokale aktiviteter, fx lokaldebatter på Facebook, nabovagt el. lign .
(_8) Besøger bestemte barer, restauranter el. lign.
(_9) Andet, uddyb gerne<Open Textbox>
(_10) Der er ikke nogen aktiviteter, jeg foretager i mindre grad eller slet ikke som
følge af rocker-/bandeaktiviteter<Exclusive>
(_11) Ved ikke<Exclusive>
[q20a, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
Har du som forælder bedt om/bestemt at dine børn ændrer adfærd, som følge af rocker -
/bandeaktiviteter i dit nærområde?
(_1) Ja, som følge af rocker-/bandeaktiviteter i mit nabolag
(_2) Nej
(_3) Ved ikke
[q20b, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
Har du som forælder bedt om/bestemt at dine børn ændrer adfærd, som følge af rocker -
/bandeaktiviteter i områder, som ligger uden for dit nærområde?
(_1) Ja
107
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0108.png
(_2) Nej
(_3) Ved ikke
[q21_, Categorical/Multiple, Normal, Min:1, Max:9, Must Answer]
På hvilken måde har du som forælder bedt om/bestemt at dine børn ændrer adfærd som
følge af rocker-/bandeaktiviteter? (sæt evt. flere kryds)
Jeg har bedt om/bestemt at mine børn i mindre grad eller slet ikke må
…
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
(_1) Færdes på bestemte gader
(_2) Færdes på bestemte stier
(_3) Færdes på bestemte pladser og torve
(_4) Færdes i bestemte grønne områder, parker, legepladser
(_5) Færdes på bestemte stationer og stoppesteder
(_6) Være tilknyttet den lokale skole, som følge af rocker -/bandeaktiviteter omkring
skolen
(_7) Være tilknyttet bestemte fritidstilbud, som følge af rocker -/bandeaktiviteter
omkring fritidstilbuddet
(_8) At færdes med bestemte unge
(_9) Andet, uddyb gerne<Open Textbox>
(_10) Ved ikke<Exclusive>
[intro_7, Info]
I de følgende spørgsmål bliver du præsenteret for nogle forskellige udsagn, hvor du bedes
angive, hvad du er mest enig i.
[q22, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
A siger: Det er primært myndighedernes ansvar at forebygge, at børn fra udsatte familier
ender i kriminalitet.
108
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0109.png
B siger: Det er alle borgeres ansvar at medvirke til at forebygge, at børn og unge fra
udsatte familier ender i kriminalitet (fx som frivillig mentor, frivillig lektiehjælper etc.).
Hvem er du mest enig med?
(_1) Mest enig med A
(_2) Mest enig med B
(_3) Hverken enig med A eller B
[q23, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must A nswer]
A siger: Man mindsker bedst rocker-/bandekriminalitet ved at straffe hårdere for de
lovovertrædelser, som personer fra rocker -/bandemiljøet begår.
B siger: Man mindsker bedst rocker-/bandekriminalitet ved tidligt at forebygge, at unge
bliver tiltrukket af rocker-/bandemiljøet.
Hvem er du mest enig med?
(_1) Mest enig med A
(_2) Mest enig med B
(_3) Hverken enig med A eller B
[q24, Grid, Row, Normal, EXPANDED, Must Answer]
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn:
Med henblik på at blive hurtigere inkluderet i samfundet, så skal dømte rocker -
/bandemedlemmer, der har udstået deres straf, og som ønsker at forlade det kriminelle
mil ø…
109
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0110.png
(_1)
Helt
enig
(_1) have mulighed for at komme
foran i køen til et job eller at blive
⃝
optaget på en uddannelse uden
om venteliste?
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
(_2) have mulighed for at søge
sanering af gæld til det offentlige
(en ordning, hvor skyldners gæld
kan blive slettet eller sat ned)?
(_3) have en bolig stillet til
rådighed af det offentlige, når de
kommer ud fra fængslet?
(_4) have mulighed for at søge
offentligt tilskud til finansiering af
⃝
sociale aktiviteter som fx
medlemskab til en sportsklub?
(_5) modtage en højere offentlig
ydelse i en begrænset periode?
(_2)
Delvist
enig
(_3)
Hverken
enig eller
uenig
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
(_4)
Delvist
uenig
(_5)
Helt
uenig
(_6)
Ved
ikke
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
[q25, Grid, Row, Normal, EXPANDED, Must Answer]
Mener du, at...
(_4)
(_3) For
Ved
milde
ikke
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
(_1) For
strenge
(_1) straffene til kriminelle i Danmark er
generelt ...
(_2) straffene til kriminelle, som har begået
kriminalitet med relation til rocker-/bandemiljøet
⃝
i Danmark, er generelt...
⃝
⃝
(_2)
Passende
110
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0111.png
[q26, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
Mener du, at der bør gives strengere straffe til kriminelle fra rocker/bandemiljøet, hvis
lovovertrædelsen er begået i forbindelse med en konflikt med en anden gruppe fra
rocker/bandemiljøet?
(_1) Straffen bør være strengere end normalt, når lovovertrædelsen er sket mellem
personer fra rocker-/bandemiljøet
(_2) Straffen bør ikke være strengere end normalt, selvom lovovertrædelsen er sket
mellem personer fra rocker/bandemiljøet
(_3) Ved ikke
[q27, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
Mener du, at der bør gives strengere straffe til kriminelle, hvis lovovertrædelsen er
begået i et såkaldt
udsat boligområde?
(_1) Straffen bør være strengere end normalt, når lovovertrædelsen er sket i et udsat
boligområde
(_2) Straffen bør ikke være strengere end normalt, selvom lovovertrædelsen er sket i
et udsat boligområde
(_3) Ved ikke
[q28, Loop (4 times), Normal, EXPANDED, Must Answer]
Forestil dig, at du har ansvaret for at fordele 10 politibetjente til følgende opgaver.
Hvordan vil du prioritere politibetjentene mellem opgaverne?
Du bedes indtaste antallet af betjente ud for de opgaver, du mener, skal prioriteres. Hvis
der er en opgave,
du ikke mener, skal prioriteres, kan du skrive ”0” eller lade boksen være
tom. Antallet af betjente skal summere til 10.
Antal:
111
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0112.png
(_1) Patruljering på gaderne
(_2) Generel opklaring af forbrydelser
(_3) Forebyggende arbejde med lokale unge
[Long]
[Long]
[Long]
(_4) Indsats over for voldelige opgør mellem bander [Long]
[q28_DK, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
(_99) Ved ikke
[q29, Grid, Row, Normal, EXPANDED, Must Answer]
Dette spørgsmål omhandler, hvor stor tillid du har til forskellige aktører. Du skal vurdere
institutionerne/aktørerne i almindelighed, og ikke tage udgangspunkt i enkeltstående
hændelser. Det er en generel vurdering, vi gerne vil have frem.
Du bedes svare på en skala, hvor 10 er fuld tillid og 0 er ingen tillid til
institutionen/aktøren.:
(_10)
(_1) 1 - (_2) (_3) (_4) (_5) (_6) (_7) (_8) (_9) 10 -
3
4
5
6
7
8
9
Fuld
Ingen 2
tillid
tillid
(_1) Politiet
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
112
(_11)
Ved
ikke
⃝
(_2) Retssystemet
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
(_3) Uddannelsessystemet
(_4) Sundhedssystemet
(_5) Velfærdssystemet
(bistand, SU,
understøttelse mv.)
(_6) Regeringen
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0113.png
(_7) Folketingets politikere
⃝
⃝
(_8) Kommunale politikere
(_9) Idrætsklubber- og
foreninger
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
⃝
[intro_bag5, Info]
Afslutningsvis vil vi gerne spørge dig ind til en række baggrundsspørgsmål, bl.a. omkring
din uddannelse og beskæftigelse.
[bag5, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
Hvad er din højest fuldførte uddannelse?
(_1) Grundskole (folkeskole, privatskole, efterskole)
(_2) Gymnasie, HF, studenterkursus
(_3) Erhvervsgymnasium (HHX eller HTX)
(_4) Erhvervsfaglig (f.eks. tømrer, frisør, kontorassistent)
(_5) Kort videregående (f.eks. datamatiker, laborant)
(_6) Mellemlang videregående (f.eks. teknikumingeniør, lærer)
(_7) Bachelor (f.eks. 1. del af en lang videregående uddannelse)
(_8) Lang videregående (f.eks. gymnasielærer, økonom, jurist)
[bag6, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
Hvad er din samlede månedlige indkomst før skat?
(_1) Under 10.000 kr.
(_2) 10.000 - 14.999 kr.
(_3) 15.000 - 19.999 kr.
(_4) 20.000 - 29.999 kr.
113
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0114.png
(_5) 30.000 - 49.999 kr.
(_6) 50.000 - 79.999 kr.
(_7) 80.000 kr. eller derover
(_8) Ønsker ikke at svare
(_9) Ved ikke
[bag7, Categorical/Single, Normal, Min:1, Max:1, Must Answer]
Hvad er din nuværende hovedbeskæftigelse?
(_1) Lønmodtager
(_2) Selvstændig erhvervsdrivende
(_3) Medarbejdende ægtefælle
(_4) Værnepligtig
(_5) Arbejdsløs
(_6) Hjemmearbejdende uden erhvervsarbejde
(_7) Pensionist (pga. alder)
(_8) Førtidspensionist
(_9) Efterløns- eller fleksydelsesmodtager
(_10) Langtidssyg
(_11) Skoleelev, studerende, kursist
(_12) Ude af erhverv i øvrigt
114
 L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om grunden for at indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, til justitsministeren
2379910_0115.png
Epinion
C
Ryesgade 3F
2200 Copenhagen N
Denmark
T: +45 87 30 95 00
E: [email protected]
www.epinionglobal.com
Epinion Aarhus
Fellow Workspace
Mariane Thomsens Gade 4B
8000 Aarhus
Denmark
T: +45 87 30 95 00
E: [email protected]
1