Erhvervsudvalget 2020-21
L 184
Offentligt
2365317_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
31. marts 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 8 til L184 stillet af Erhvervsudvalget den 18.
marts 2021 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen.
Spørgsmål:
Er ministeren villig til at evaluere konsekvenserne af lovforslaget kort tid
efter reglernes ikrafttræden for at sikre, at der ikke er uhensigtsmæssige
konsekvenser? Ifølge direktivet skal forslaget evalueres i 2025 af Kommis-
sionen. Ministeren foreslår en evaluering efter tre år. I høringsnotatet be-
skrives en række emner, der kan indgå i evalueringen og ministeren nævnte
under 1. behandlingen en løbende monitorering af implementeringen. Vil
ministeren redegøre for sine overvejelser om evalueringen og monitorerin-
gen, og hvad der skal indgå i denne?
Svar:
Med lovforslaget introduceres ny sektorspecifik regulering af fødevarefor-
syningskæden, som på nuværende tidspunkt ikke er reguleret særskilt i
dansk ret. Det er vigtigt, at vi løbende følger, om loven kan have nogle
utilsigtede konsekvenser samt drøfter implementeringen af loven i praksis.
Derfor foreslår regeringen, at foretages løbende monitorering af den fore-
slåede regulering og samles op herpå i en evaluering 3 år efter lovens
ikrafttræden.
Det er vurderingen, at evalueringen ikke skal foretages tidligere, idet er-
hvervslivet såvel som den håndhævende myndighed skal have tid til at til-
passe sig den nye regulering.
Evalueringen skal tage udgangspunkt i resultaterne fra en løbende monito-
rering af reguleringens effekter, herunder betydningen for danske virksom-
heders konkurrenceevne, erhvervslivets byrder, forbrugerpriserne og Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde med håndhævelse af loven. I den
forbindelse vil det være hensigtsmæssigt at bede berørte virksomheder og
erhvervsorganisationer bidrage i videst muligt omfang. Den endelige mo-
del for undersøgelsen er dog endnu ikke fastlagt.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup