Erhvervsudvalget 2020-21
L 184
Offentligt
2370933_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
07. april 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 19 til L184 stillet af Erhvervsudvalget den 23.
marts 2021.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/3-21 fra Salling Group om
problemstillingerne ved det fremsatte lovforslag ift. en minimumsharmo-
nisering af EU Direktivet, jf. L 184 - bilag 4?
Svar:
Salling Group anfører indledningsvist, at muligheden for at anvende Sup-
ply Chain Financing (SCF) forsvinder med den valgte implementerings-
model.
SCF er typisk et arrangement mellem en køber, et pengeinstitut og en le-
verandør, som kan sikre leverandøren en tidligere udbetaling af sit tilgode-
havende, end hvad der følger af aftalen med køber. Ideen med SCF er at
benytte forskelle i leverandørens og køberens kreditværdighed til at tilbyde
leverandøren likviditet til en lavere rente, end hvad leverandøren selv kan
opnå ved egen bankfinansiering. Samtidig får køberen en likviditetsmæs-
sig fordel gennem længere betalingsfrister.
Det er korrekt, at muligheden for at tilbyde SCF begrænses med lovforsla-
get i det omfang, at den underliggende faktura fremadrettet vil skulle over-
holde lovforslagets fastsatte betalingsfrister på henholdsvis 30 og 60 dage.
Det vil fortsat være muligt at benytte SCF inden for de fastsatte frister.
Jeg noterer mig, at Salling Group har valgt at udbetale tilgodehavender
før tid
for 500 mio. kr. til de små leverandører for at styrke leverandører-
nes likviditet igennem corona-perioden. Jeg finder, at det er en anerkendel-
sesværdig disposition fra Salling Groups side, og jeg håber, at Salling
Group vil fortsætte sit arbejde for at sikre en stærk leverandørbase i Dan-
mark.
Salling Group anfører dernæst, at lovforslaget vil arbejde modsat intentio-
nerne i direktivet ved også at yde beskyttelse af de største aktører på leve-
randørsiden. Hertil bemærker Salling, at likviditetstrækket på den danske
dagligvarehandel kun vil komme de store, og i mange tilfælde udenland-
ske, leverandører til gode
flere af dem med indtjeningsgrader der langt
overstiger dem, vi ser i dagligvarehandlen.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 184 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om kommentar til præsentation fra Salling Group, til erhvervsministeren
Det er korrekt, at der i lovforslaget lægges op til, at store leverandører del-
vist opnår samme beskyttelse som mindre leverandører.
Det følger af direktivets artikel 9, stk. 1, at medlemsstaterne kan indføre
strengere bestemmelser, der har til formål at bekæmpe urimelig handels-
praksis, end dem der er fastsat ved direktivet.
Formålet med den valgte implementeringsmodel er bl.a. at gøre det enklere
for virksomhederne at vurdere, hvornår reglerne finder anvendelse. Desu-
den har dele af erhvervslivet argumenteret for, at også de helt store leve-
randører bør omfattes af reguleringen, da de store leverandører ellers vil
kunne opnå en fordel i konkurrencen ved at kunne tilbyde favorable vilkår
til købere, som mindre leverandører ikke fremadrettet vil have mulighed
for at tilbyde. Udvidelsen af beskyttelsen til også at gælde de største leve-
randører har derfor også til formål at tilnærme ensartethed i forhandlings-
vilkårene.
I forhold til Salling Groups vurdering af, at den valgte implementerings-
model i sin helhed vil have en alvorlig påvirkning af likviditeten i den dan-
ske dagligvarehandel til skade for de danske forbrugere, samt de mange
medarbejdere der arbejder i dagligvarebranchen, vil jeg gerne understrege,
at det fortsat vil være muligt at forhandle på mange andre parametre udover
betalingsfrister. Det er derfor muligt, at påvirkningen af likviditeten vil
kunne balanceres i f.eks. varernes pris, mængde eller andre leveringsvilkår.
Afslutningsvist anfører Salling Group, at det foreslåede lovforslag vil
ramme de danske aktører på dagligvaremarkedet (herunder Salling Group,
COOP og Dagrofa) hårdere end de tyske konkurrenter (Aldi og Lidl) og
dermed forvride konkurrencen til fordel for de udenlandske aktører, da de
på deres hjemmemarked (Tyskland) kun opererer med en minimumsimple-
mentering af direktivet.
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at der er stor forskel på, hvordan
direktivet forventes implementeret i de forskellige EU-medlemslande. Det
er korrekt, at Tyskland forventes at minimumsimplementere, dog med
visse mindre udvidelser af beskyttelsen.
Hertil vil jeg gerne understrege, at UTP-regulering blot er ét element blandt
mange, der kan have betydning for handel på tværs af lande. Der kan der-
udover være anden national regulering i f.eks. Tyskland, såsom tyske reg-
ler om betalingsfrister og om erstatning, der ligeledes har betydning for,
om det er mere attraktivt at være underlagt tysk lov. Jeg bemærker derud-
over, at eftersom direktivet er et minimumsharmoniserende direktiv, skal
samtlige EU-medlemsstater leve op til direktivets minimumsregulering.
Helt konkret kommer det til at betyde, at store indkøbere er omfattet af
2
L 184 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om kommentar til præsentation fra Salling Group, til erhvervsministeren
reglerne, når der handles med en leverandør i en lavere omsætningskate-
gori, uanset om der handles under tysk eller dansk lov. Det er derfor min
vurdering, at risikoen for forvridning af konkurrencen til fordel for de
udenlandske aktører vil være begrænset.
Erhvervsministeriet har med lovforslaget fokuseret på at mindske reglernes
kompleksitet for dermed at mindske byrderne for erhvervslivet, samtidig
med at der er søgt større ensartethed i de forhandlingsvilkår, leverandø-
rerne fremadrettet kan tilbyde.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
3