Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
07. april 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 11 til L 184 stillet af Erhvervsudvalget den 23.
marts 2021.
Spørgsmål:
Vil ministeren vurdere de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet så-
fremt direktivet blev minimumsimplementeret?
Svar:
Den aktivitetsbaserede måling af virksomhedernes administrative byrder
(AMVAB-måling), som Erhvervsstyrelsen har foretaget, har kun kvalifi-
ceret byrderne nærmere fsva. lovforslaget. Der er ikke foretaget AMVAB-
måling af en minimumsimplementering. Lovforslagets AMVAB-måling
viste omstillingsomkostninger på ca. 140 mio. kr. og løbende omkostnin-
ger på 2,5 mio. kr. årligt.
Der er ikke foretaget en tilsvarende opgørelse for minimumsimplemente-
ringsmodellen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har dog foretaget en
præliminær vurdering efter lidt andre principper. Den peger på, at de øko-
nomiske omstillingsomkostninger for erhvervslivet, såfremt direktivet
blev minimumsimplementeret, ville ligge på omtrent samme niveau som
for den foreslåede model, mens de løbende omkostninger anslås at være 9-
11 mio. kr. højere årligt. Dette skøn er dog behæftet med betydelig usik-
kerhed.
Lovforslagets administrative byrder består primært i udarbejdelse af nye
standardkontrakter, genforhandling af kontrakter samt opkvalificering og
uddannelse af medarbejdere.
Såfremt direktivet blev minimumsimplementeret, ville byrderne fra udar-
bejdelse af nye standardkontrakter, genforhandling af kontrakter samt op-
kvalificering og uddannelse af medarbejdere være lavere, da færre virk-
somheder ville være omfattet af reglerne. Til gengæld ville der være flere
omkostninger forbundet med indsamling og registrering af leverandørernes
størrelsesforhold. Det skyldes direktivets i alt seks omsætningskategorier,
der ved minimumsimplementering vil være afgørende for, hvornår reglerne
finder anvendelse.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen