L 184 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm., om forslaget kan medføre højere forbrugerpriser eller smallere vareudbud, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
L 184
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

12. april 2021

ERHVERVSMINISTERIET

Besvarelse af spørgsmål 10 til L 184 stillet af Erhvervsudvalget den 23.

marts 2021.

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt forslaget kan risikere at medføre hø-

jere forbrugerpriser eller smallere vareudbud, og hvordan det i så fald er

imødegået i forslaget, jf. f.eks. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ana-

lyse fra 2014 om »Fremtiden detailhandel«?

Svar:

Flere af erhvervsorganisationerne har bemærket, at unødvendig beskyttelse

af visse leverandører i sidste ende kan medføre højere forbrugerpriser. I

den henviste analyse fra 2014 vurderede Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen samlet set, at det ville være uhensigtsmæssigt at indføre yderligere re-

gulering af samhandlen mellem leverandører og dagligvarekæder. Det

skyldes, at yderligere regulering af samhandlen kan skade dagligvarekæ-

dernes forhandlingsstyrke og dermed begrænse mulighederne for at opnå

lavere priser i forhandlingerne med leverandørerne. Det kan i sidste ende

føre til højere priser til skade for forbrugerne.

Det har været et bredt ønske blandt alle erhvervsorganisationer at fastholde

aftalefriheden. Det er dog ikke muligt med direktivet, som skal implemen-

teres i dansk lov. Erhvervsorganisationerne på leverandørsiden har derfor

ønsket aftalelighed.

Udfordringen har derfor været at implementere direktivet under hensynta-

gen til balancen mellem den effektive konkurrence og samtidig sikre, at

reglerne ikke bliver unødigt komplekse. Samtidig indebærer forslaget mere

ensartede vilkår for virksomhederne, end hvis direktivets oprindelige op-

bygning blev lagt til grund. Den forelåede model er derfor et udtryk for et

kompromis.

EU-Kommissionens impact assesment af direktivet og dets betydning for

forbrugerpriserne har en overordnet karakter, idet den ikke søger at identi-

ficere kausale sammehænge mellem UTP (eller forskellige UTPer) og pri-

ser. Det anføres, at UTPer kan medføre lavere priser på kortere sigt, men

at de mere langsigtede konsekvenser på markedskoncentration og valgmu-

ligheder ikke er kendte. Det fremgår desuden af EU-Kommissionens im-

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

L 184 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm., om forslaget kan medføre højere forbrugerpriser eller smallere vareudbud, til erhvervsministeren

pact assessment af direktivet, at der ikke er indikationer på, at medlems-

stater, der allerede har meget omfattende regulering af urimelig handels-

praksis, har oplevet større stigninger i forbrugerpriserne end medlemsstater

med ingen eller mere lempelig regulering på området, men også at udvik-

lingen i priserne kan skyldes flere forskellige andre forhold.

Det er således ikke usandsynligt, at forslaget kan medføre en stigning i

priserne på nogle fødevarer. Når forhandlingsstyrke forskydes mod et tid-

ligere leverandørled i fødevareforsyningskæden, er der risiko for, at købe-

ren forsøger at indhente hele eller dele af sin tabte indtjening ved at hæve

priserne over for sine egne kunder. I sidste ende kan dette føre til højere

priser for forbrugerene. Det skal dog bemærkes, at det heller ikke kan ude-

lukkes, at en minimumsimplementering ligeledes

–

om end formentlig i et

mere begrænset omfang - ville medføre en risiko for højere forbrugerpriser.

Det er dog ikke muligt på forhånd at skønne over omfanget af sådanne

prisstigninger, udover at de formentlig er begrænsede.

Det er vurderingen, at lovforslaget implementerer direktivet ud fra hensyn

til både den effektive konkurrence såvel som ønsket om at mindske regel-

kompleksitet og de erhvervsøkonomiske byrder for virksomhederne.

Påvirkningen af forbrugerpriserne er et forhold, der er opmærksomhed

på, og som derfor vil indgå i den løbende monitorering og den planlagte

evaluering, der vil finde sted 3 år efter lovens ikrafttræden.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup