Erhvervsudvalget 2020-21
L 184
Offentligt
2364314_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
29. marts 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 1 til L184 stillet af Erhvervsudvalget den 15.
marts 2021 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvorfor der skal gøres forskel på konkurrencevilkå-
rene for to virksomheder på samme felt, som f.eks. Arla og Thise? Er mi-
nisteren villig til at sidestille sådanne konkurrenter i lovforslaget?
Svar:
Formålet med direktivet er at beskytte leverandører mod urimelig handels-
praksis, f.eks. hvor en køber presser en leverandør til at acceptere meget
lange betalingsfrister. Derfor er direktivets sigte at beskytte mindre leve-
randører, når de sælger landbrugs- og fødevarer til større købere.
I lovforslaget er denne beskyttelse udvidet, så langt flere leverandører vil
være omfattet. Det er gjort med henblik på at sikre enklere regler, som
mindsker kompleksitet og byrder for erhvervslivet, samt større ensartethed
i de forhandlingsvilkår, leverandørerne kan tilbyde.
Dog er der i lovforslaget en øvre omsætningsgrænse, hvor der i handler
med de helt store leverandører med en årlig omsætning på over 350 mio.
euro maksimalt må aftales en betalingsfrist på 60 dage, uanset om der
handles med letfordærvelige landbrugs- og fødevarer eller ej. Det er gjort
med det formål at mindske risikoen for, at de helt store leverandører ydes
en unødig beskyttelse. Samtidig sikrer en maksimal betalingsfrist på 60
dage, at de helt store leverandører ikke bliver meget mere attraktive at
handle med, på bekostning af de mindre leverandører, ved at kunne tilbyde
meget lange betalingsfrister.
Lovforslagets øvrige forbud mod urimelig handelspraksis gælder i samt-
lige handler med landbrugs- og fødevarer
uden undtagelser.
Det betyder i det konkrete eksempel, at Thise vil opnå en lidt bedre beskyt-
telse end Arla, om end de i vidt omfang vil kunne forhandle om stort set
samme vilkår.
Jeg mener, at lovforslaget er udtryk for en fin kompromisløsning, som også
afspejler erhvervslivets forskellige interesser. På den ene side har erhvervs-
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 184 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om forskel på konkurrencevilkår for virksomheder på samme felt, til erhvervsministeren
organisationerne på leverandørsiden således ønsket fuld overimplemente-
ring, så alle leverandører ydes samme beskyttelse. På den anden side har
erhvervsorganisationerne på købersiden ønsket en minimumsimplemente-
ring og advaret mod indgreb i aftalefriheden og unødig beskyttelse af store
leverandører.
Med lovforslaget bliver direktivet implementeret ud fra hensyn til at sikre
ensartede rammer for virksomhederne såvel som ønsket om at gribe mindst
muligt ind i aftalefriheden.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2