Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 181
Offentligt
2371691_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-317
Den 13. april 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 8 til L 181,
forslag til lov om ændring af fiskeriloven. (Ændrede vilkår for registrering som erhvervsfisker og
erhvervsfiskerselskab, forenkling af bierhvervsfiskerreglerne, indberetningspligt for fritidsfiskere, krav
om digital kommunikation, kontrolpunkter til søs m.v.) stillet den 18. marts af Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 8 til L 181
Vil ministeren oplyse, om man vil medregne, at nogle fiskere kan have anden indkomst, som er
tilknyttet det maritime erhverv, f.eks. nogle, som måske har aktiviteter ved en dok, når man opgør
arbejdsindsatsen og indkomsten de sidste 24 måneder i forbindelse registrering som erhvervsfisker i
Danmark?
Svar
Til opfyldelse af lovforslagets krav om 60 procent personlig indkomst i de foregående 24 måneder,
som stammer fra personlig arbejdsindsats på et fiskefartøj med tilknytning til dansk fiskerihavn,
medregnes alene aktiviteter om bord på et fiskefartøj.
Arbejdsindsatsen, som kan medregnes i opfyldelse af indkomstkravet i lovforslaget, svarer til kravet
om indtægt fra erhvervsfiskeri i det gældende regelsæt. Begrebet
”erhvervsfiskeri”
er udviklet i praksis
og omfatter alle de aktiviteter, der naturligt hører med til at fange og lande fisk med henblik på
afsætning.
Rammerne for indtægtskravet er fastlagt i den politiske aftale mod kvotekoncentration i dansk fiskeri
af 16. november 2017.
Rasmus Prehn
/
Jes Brogaard Nielsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
CVR 12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.fvm.dk