Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 181
Offentligt
2371621_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-317
Den 13. april 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1 til L 181,
forslag til lov om ændring af fiskeriloven. (Ændrede vilkår for registrering som erhvervsfisker og
erhvervsfiskerselskab, forenkling af bierhvervsfiskerreglerne, indberetningspligt for fritidsfiskere, krav
om digital kommunikation, kontrolpunkter til søs m.v.) stillet den 12. marts af René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 1 til L 181
”Vil
ministeren benytte bemyndigelsen til at udvide de eksisterende regler om spøgelsesnet
til også at omfatte rekreativt fiskeri?”
Svar
Ja. Formålet med bemyndigelsen er at fastsætte regler om, at fritidsfiskere skal bjærge tabte
fiskeredskaber som f.eks. garn og ruser. Hvis ikke de tabte redskaber kan bjærges, skal fiskeren inden
for 24 timer rapportere tabet til Fiskeristyrelsen.
En fisker, der undlader dette, vil kunne pålægges de udgifter, som myndighederne afholder i forbindelse
med bjærgningen af de tabte fiskeredskaber. Reglerne for fritidsfiskere vil således blive udformet
svarende til gældende regler for erhvervsfiskere.
Rasmus Prehn
/
Jes Brogaard Nielsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.fvm.dk