Skatteudvalget 2020-21
L 178
Offentligt
2355956_0001.png
16. marts 2021
J.nr. 2020-3004
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 178 - Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, pen-
sionsafkastbeskatningsloven og lov om afgift af svovl. (Forhøjelse af grænsen for straks-
afskrivning m.v., midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler, for-
længelse af den midlertidige forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forsknings-
virksomhed og forlængelse af bundfradrag i svovlafgiften).
Af skatteministeren (Morten Bødskov).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 9 af 15. marts 2021.
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 178 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/3-21 fra KPMG Acor Tax om blandede grønne driftsmidler i forhold til samtidig anvendelse i produktionen og i forsøgs- og forskningsvirksomheden, til skatteministeren
2355956_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. marts 2021 fra KPMG Acor Tax om
blandede grønne driftsmidler i forhold til samtidig anvendelse i produktionen og i for-
søgs- og forskningsvirksomheden, jf. L 178 - bilag 8.
Svar
I henvendelsen fra KPMG Acor Tax anmodes om en redegørelse for sammenhængen
mellem den foreslåede § 5 D, stk. 1, i afskrivningsloven om et investeringsvindue med af-
skrivning på 116 pct. af anskaffelsessummen på grønne aktiver og § 6, stk. 1, nr. 3, om
straksafskrivning på driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed, når der er tale om
et grønt driftsmiddel, der anskaffes til brug for anvendelse i produktionen i halvdelen af
tiden og til forsøgs- og forskningsvirksomheden i den anden halvdel af tiden.
Med lovforslaget lægges der op til valgfrihed for virksomheden. Det fremgår således både
af det fremsatte forslag til § 5 D i afskrivningsloven og af afskrivningslovens § 6, at den
skattepligtige har valgfrihed.
Hvis et driftsmiddel både opfylder betingelserne for at kunne afskrives efter reglerne i det
foreslåede investeringsvindue og betingelserne for at kunne afskrives efter reglerne for
forsøgs- og forskningsvirksomhed, indebærer valgfriheden således, at den skattepligtige
selv kan vælge, hvilken bestemmelse driftsmidlet skal afskrives efter.
Side 2 af 2