Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. marts 2021 fra KPMG Acor Tax, jf. L
178 - bilag 10.
Svar
KPMG Acor Tax anmoder for det første om, at det
præciseres, om der til brug for virk-
somhedernes og Skattestyrelsens konkrete vurdering af afholdte projektudgifter principielt
skal foretages nedenstående tre vurderinger, som alle skal være opfyldte, før en projektudgift
kan omfattes af LL § 8 B:
a)
Udgiften skal have et kommercielt formål, der står i forbindelse med den skattepligti-
ges erhverv
b) Udgiften kan ikke fradrages eller afskrives efter SL § 6, stk. 1, litra a (uanset om der
er tale om sædvanlige eller ekstraordinære driftsomkostninger)
c)
Udgiften skal opfylde projektkriterierne i LL § 8 B
KPMG Acor Tax anmoder for det andet om, at det
bekræftes, at det som gengivet i et mi-
nistersvar af 5. februar 2020 til KPMG Acor Tax fortsat er opfattelsen, at interne processer
også kan være omfattet af LL § 8 B efter en konkret vurdering.
KPMG Acor Tax spørger
desuden i den forbindelse, hvorvidt
man er enig i, at de omkostninger til den grønne omstil-
ling, som kræver, at virksomhederne er nytænkende og kreative, også omfatter virksomhedens
interne processer, og at der således vil kunne være tale om udgifter, der kvalificerer som udgif-
ter til forskning og udvikling.
KPMG Acor Tax spørger for de tredje, hvorvidt den
valgfrihed, der er nævnt i svaret på
spm. 9 til lovforslaget, også gælder for et grønt driftsmiddel, eksempelvis en elektrisk kran, der
anvendes både i produktionen og i forsøgs- og forskningsvirksomheden.
Kommentar
I forhold til det første spørgsmål kan jeg henvise til Den Juridiske Vejledning, hvoraf det
fremgår, at udgifter skal have et kommercielt formål
for at kunne afskrives eller fratrækkes
som udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed.
Derudover fremgår det, at det ved for-
arbejderne er forudsat, at de af ligningslovens § 8 B omfattede udgifter til forsøg og forskning
ikke kan fradrages som driftsomkostninger. Sædvanlige driftsomkostninger er derfor ikke om-
fattet.
Jeg kan derudover henvise til, at det også fremgår af Den Juridiske Vejledning, at projektet,
som udgifterne er tilknyttet til, skal indeholde et nyhedselement, et element af kreativitet og et
usikkerhedsmoment.
I forhold til det andet spørgsmål kan jeg henvise til, at det fremgår af forarbejderne, at udvik-
ling af interne processer vil kunne være omfattet af reglerne om fradrag for udgifter til for-
søgs- og forskningsvirksomhed. Udgifterne skal i den forbindelse opfylde de fastsatte kriterier
i ligningslovens § 8 B.
Side 2 af 3