Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
L 177
Offentligt
2355800_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 9. marts 2021 har udvalget efter ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF) stillet
mig følgende spørgsmål:
L 177 - spørgsmål 8
Ifølge Innovationsfondens nye forretningsorden kan underudvalg fortsat udmønte
tilskud på op til 25 mio. kr. Med det nuværende budget og projekter vil det betyde,
at kun ca. 1/3 af projekterne skal udmøntes af bestyrelsen. Vil ministeren oplyse,
hvordan et projekt til 24 mio. kr. kan være i konkurrence med et projekt på 26 mio.
kr., når det er to forskellige organer, hhv. et udvalg og bestyrelsen, der træffer
beslutning om hvorvidt de to projekter skal have tilskud? Vil ministeren ligeledes
oplyse, hvordan ministeren vil sikre ordentlig konkurrence mellem de projekter, der
søger om tilskud?
Svar
På baggrund af spørgsmålet, har Innovationsfonden oplyst følgende til Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet:
”På baggrund af Innovationsfondens
evaluering, nye strategi og forretningsorden,
arbejder fonden i øjeblikket med at udvikle de endelige modeller for, hvordan de
enkelte programmer fremover skal udmøntes. Processerne udvikles fortsat under
hensyn til transparens, ligebehandling, habilitet, og at alle midler skal udmøntes i
åben konkurrence. Innovationsfondens bestyrelse vil også fremover fortsat have
det overordnede ansvar for udmøntningen af samtlige programmer i Innovations-
fonden.”
Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om Danmarks Innovationsfond, at fondens afgø-
relser om tildeling af bevillinger skal ske i åben konkurrence på baggrund af sag-
lige og forud offentliggjorte kriterier med vægt på bl.a. kvalitet, effekt og relevans
af ansøgningerne. Det ændrer L 177 ikke på. Det vil således fortsat være Innovati-
onsfondens ansvar, at bevillinger udmøntes i overensstemmelse med denne be-
stemmelse.
Med venlig hilsen
16. marts 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
213679
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/1