Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. marts 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 3 vedr. L 176 stillet af udvalget den 10. marts
2021 efter ønske fra Katrine Robsøe (RV).
Spørgsmål:
Ministeren oplyser i høringsnotatet, at en særskilt lov om akkrediterings-
området kan komme på tale. Hvad er ministerens overvejelser og eventuel
tidsplan i forhold til at lave separat lov om akkreditering?
Svar:
Jeg har noteret, at der i forbindelse med den offentlige høring af lovforsla-
get er blevet udtrykt ønske fra flere interessenters side om at få udarbejdet
en selvstændig lov for akkreditering.
Jeg tilslutter mig, at akkreditering adskiller sig fra de øvrige områder i både
erhvervsfremmeloven og i produktloven. Jeg er også af den opfattelse, at
lovgivningen naturligvis bør understøtte den vigtige rolle, som akkredite-
ringssystemets spiller i samfundet. Man skal kunne stole på de ydelser, som
en akkrediteret virksomhed leverer.
Såfremt udviklingen på akkrediteringsområdet taler for det, henset til de
nye udfordringer og potentialer kan dukke op, kan det blive aktuelt at æn-
dre på reglerne og strukturen herom. På den baggrund kan det på et senere
tidspunkt blive relevant at skabe en anden lovgivningsmæssig ramme for
akkrediteringsområdet - eksempelvis ved en selvstændig lov.
Regeringen har på nuværende tidspunkt ikke planer om en selvstændig lov
om akkreditering. Selve placeringen af reglerne om akkreditering har ikke
i sig selv nogen materiel eller praktisk betydning. Derfor er det primære
fokus med flytningen af akkrediteringsområdet fra erhvervsfremmeloven
til produktloven at skabe og udbygge en ensartet ramme for kontrollen med
produkter, der kan matche de nutidige udfordringer, vi står over for.
Til orientering er der på baggrund af bemærkningerne i den offentlige hø-
ring, foretaget en række mindre revisioner af lovforslaget med henblik på
at imødekomme ønsket om at fremhæve akkreditering som et område, der
på nogle måder adskiller sig fra produktlovens øvrige områder.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk