Erhvervsudvalget 2020-21
L 175
Offentligt
2370431_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. april 2021
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 175 stillet af udvalget den 5. marts 2021
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 5/3-21 fra DI og Landbrug &
Fødevarer, jf. L 175 - bilag 2?
Svar:
DI og Landbrug & Fødevarer har henvist til lovforslagets afskaffelse af
genanskaffelsesværdi ved værdiansættelse af ejendomme, som er finansie-
ret med traditionelle realkreditobligationer (RO). Organisationerne mener,
at det bør være muligt, at den nuværende undtagelse for særligt dækkede
obligationer (SDO’er) kan anvendes i bredere omfang for at afbøde effekter
af afskaffelsen af brugen af genanskaffelsesværdien.
Direktiv om udstedelse af og offentligt tilsyn med dækkede obligationer
fastslår, at der fremadrettet alene kan anvendes markedsværdi (eller belå-
ningsværdi, som er en særligt forsigtig værdiansættelsesmetode, der med-
fører lavere værdi end markedsværdi og primært anvendes i Tyskland).
Direktivets artikel 6, stk. 5 litra a) siger, at medlemsstaterne som minimum
skal sikre ”at der for et fysisk aktiv stillet som sikkerhed er en aktuel vær-
diansættelse
på eller under markedsværdien eller belåningsværdien…”
Di-
rektivet er således meget tydelig på området. Lovforslaget til implemente-
ring af direktivet (L 175) fjerner derfor muligheden for at værdiansætte til
genanskaffelsesværdi.
For finansiering af lån med SDO’er skal der i alle tilfælde i dag
værdian-
sættes til markedsværdi. SDO-værdiansættelsesbekendtgørelsens § 22
rummer imidlertid en undtagelsesmulighed, hvorefter genanskaffelses-
værdi kan anvendes inden for markedsværdibegrebet, som det er fastlagt i
de internationale vurderingsstandarder, for ejendomme der meget sjældent
omsættes, og hvor der ikke findes et marked.
§ 22 kan således ikke rumme hele ejendomskategorier, som brugen af gen-
anskaffelsesværdien for finansiering med RO giver mulighed for i dag, men
kun enkelte ejendomme.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 175 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om at kommentere henvendelsen af 5/3-21 fra DI og Landbrug & Fødevarer, til erhvervsministeren
2/2
Når reglerne om værdiansættelse vil skulle revideres i andet halvår af 2021
som følge af lovforslaget, har Finanstilsynet tilkendegivet, at realkreditin-
stitutterne og de relevante erhvervsorganisationer inddrages med henblik
på at sikre, at værdiansættelse af specialiserede industriejendomme også
fremadrettet er operationel inden for rammerne af markedsværdi, som
denne er fastsat og anvendes på europæisk plan.
Konsekvenserne for de konkrete låntagere kræver kendskab til de konkrete
individuelle forhold. De 15 mia. kroner i udlån hvor værdien af den bag-
vedliggende ejendom opgøres ved genanskaffelsesværdi, udgør kun en lille
del af det samlede udlån finansieret med dækkede obligationer på i alt 3200
mia. kroner (privatkunder og erhverv). På den baggrund vurderes det der-
for, at ændringen ikke vil have store effekter på den samlede økonomi, men
kan have en betydning for nogle virksomheder, der i dag kan få værdiansat
deres ejendom på baggrund af genanskaffelsesværdi og ikke kan det frem-
over. Ændringen har imidlertid ikke konsekvenser for eksisterende lån, der
kan refinansieres i overensstemmelse med låneaftalen.
Det vil ligeledes også være muligt at finansiere ejendommene med realkre-
ditlån op til et niveau, som afspejler markedsværdien under de internatio-
nalt anerkendte standarder, som DI og Landbrug & Fødevarer nævner i de-
res henvendelser, herunder undtagelsesvist på baggrund af værdiansættelse
til genanskaffelsesværdi inden for markedsværdibegrebet. Dette bruges al-
lerede i dag af de fleste danske realkreditinstitutter.
Derudover skal det understreges, at genanskaffelsesværdi er en ren dansk
mulighed. Ophævelsen af muligheden for værdiansættelse til genanskaffel-
sesværdi ligestiller derfor danske realkreditinstitutter med øvrige obligati-
onsudstedere i EU, der ikke har mulighed for at anvende denne værdian-
sættelsesmetode.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup