L 172 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om granskningskommissioner.

Udvalget for Forretningsordenen 2020-21
L 172
Offentligt

Folketinget

Udvalget for Forretningsordenen

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

17. marts 2021

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Nanna Therkelsen

Sagsnr.: 2021-0037-0112

Dok.:

1890149

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om undersøgelseskommissioner og retsplejeloven (Indfø-

relse af granskningskommissioner, Folketingets samtykke til nedlæggelse af

undersøgelseskommissioner m.v.). (L 172), som Folketingets Udvalg for

Forretningsordenen har stillet til justitsministeren den 11. marts 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).

Nick Hækkerup

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

L 172 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om granskningskommissioner.

Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om undersøgelseskommissio-

ner og retsplejeloven (Indførelse af granskningskommissioner, Folke-

tingets samtykke til nedlæggelse af undersøgelseskommissioner m.v.)

(L 172)

”Kan

ministeren bekræfte, at en granskningskommissions rum

for at foretage en retlig vurdering er den samme som efter den

gældende lov om undersøgelseskommissioner?”

Svar:

Med lovforslagets § 1, nr. 3 (forslag til § 1 b), foreslås det, at § 3, kapitel 3

og 4, §§ 9-14, kapitel 7-9 og §§ 30 og 31 i lov om undersøgelseskommissi-

oner (undersøgelseskommissionsloven) med de fornødne tilpasninger finder

tilsvarende anvendelse for granskningskommissioner.

Ifølge bemærkningerne til den foreslåede § 1 b følger det af bestemmelsen,

at en granskningskommission vil kunne tillægges de samme typer af opga-

ver, som en undersøgelseskommission kan tillægges efter undersøgelses-

kommissionslovens § 4.

Det indebærer bl.a., at en granskningskommission

–

ligesom en undersøgel-

seskommission

–

kan få til opgave at foretage retlige vurderinger til belys-

ning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget

til ansvar, jf. undersøgelseskommissionslovens § 4, stk. 4, 1. pkt. En gransk-

ningskommission kan dog ikke få til opgave at foretage retlige vurderinger

til belysning af spørgsmålet om ministres ansvar, jf. § 4, stk. 4, 2. pkt.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til den foreslåede § 1 b, at det er

vanskeligt på forhånd at angive de kriterier, der skal være afgørende for, om

granskningskommissionen bør anmodes om at foretage en retlig vurdering

af de involverede personers adfærd. Der er dog ikke grund til at anmode en

granskningskommission om retlige vurderinger, hvis det på forhånd må stå

klart, at der ikke er noget reelt spørgsmål om fejl, der kan danne grundlag

for en disciplinærforfølgning eller straffesag, f.eks. hvis et eventuelt straf-

ansvar er forældet.

Det fremgår endvidere, at en granskningskommission ikke kan få til opgave

at foretage retlige vurderinger af ministres forhold, herunder vurdere, om

ministeransvarlighedsloven (eller andre relevante ansvarsregler) må antages

Side 2/3

L 172 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om granskningskommissioner.

at være overtrådt, og endnu mindre om rigsretstiltale vil være rimeligt be-

grundet. En granskningskommission kan heller ikke bemyndiges til at tage

stilling til det mere begrænsede, generelt formulerede spørgsmål om, hvor-

vidt der er grundlag for at antage, at en minister har begået fejl eller forsøm-

melser. En granskningskommissions opgave bør, for så vidt angår ministre,

således alene være at undersøge og klarlægge de faktiske omstændigheder,

der har relevans for Folketingets egen stillingtagen til spørgsmålet om mi-

nistres politiske og/eller retlige ansvar, jf. grundlovens §§ 15 og 16. I den

forbindelse kan subjektive forhold vedrørende ministeren også undersøges

og klarlægges, f.eks. hvilken viden ministeren må antages at have haft med

hensyn til oplysninger, der blev videregivet til Folketinget.

Ligesom det gør sig gældende for undersøgelseskommissioner, vil en

granskningskommission alene foretage retlige vurderinger efter § 4, stk. 4,

i det omfang dommeren ikke finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,

jf. § 4, stk. 5.

Granskningskommissioner vil således efter lovforslaget have samme mulig-

heder for at foretage retlige vurderinger som undersøgelseskommissioner.

Side 3/3