Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. april 2021
J nr.
2020-25
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 15. marts 2021 stillet mig følgende
spørgsmål 2 til L171, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Egil Hulgaard (KF).
Spørgsmål 2
Vil ministeren redegøre for, hvordan man vil sikre sig, at udlejere og herunder ikke pro-
fessionelle udlejere ikke kommer til at betale for lejeres forbrug, som misbruger leve-
ringspligten for at få gratis el og nu også gas?
Svar
Ejeren af en ejendom (udlejer) skal betale for levering af gas til ejendommen, hvis der
ikke er indgået aftale om levering med en anden forbruger, eller hvis ejeren ikke selv har
indgået en aftale om gaslevering. Det betyder, at en ejer er forpligtet til at betale for et
registreret forbrug i en bolig, hvis der ikke er nogen leveringsaftale.
Reglerne om leveringspligt tager ikke højde for misligholdelse (misbrug) i forholdet mel-
lem udlejer og lejer, hvor lejeloven og almindelige aftaleretlige principper gælder. Som
det fremgår af bemærkningerne til § 7 d i L 171, så reguleres det mellemværende, der
kan opstå mellem lejer og ejer, hvor lejeren hæfter efter lejekontrakten, ikke i lov om na-
turgasforsyning.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/1