Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 170
Offentligt
2361592_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
404500
Dato
25-03-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 15. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 3:
”Skal kommunen registrere pårørendes bekymringer?”
Svar:
Kommunernes registrering af klager over plejehjem og hjemmepleje er ikke
fastsat i særlovgivning på Social- og Ældreministeriets område. Kommunerne
er dog forpligtet til at registrere klager i medfør af offentlighedslovens § 15 om
journaliseringspligten. Denne lovgivning hører under Justitsministeriets ressort.
Det er ikke en del af den politiske aftale af 24. november 2020 om udmøntning
af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet 2021-2024 eller nærværende lovforslag, at der skal
indføres særlovgivning om kommunernes registreringer over klager m.v. i
henhold til ydelser efter serviceloven på ældreområdet.
Som nævnt i besvarelsen af SOU alm. del
–
spørgsmål 1, er det en del af den
politiske aftale, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal iværksætte en
informationsindsats i 2021 i forhold til muligheden for at indgive en
bekymringshenvendelse til Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn.
Derudover skal Styrelsen for Patientsikkerhed fremadrettet håndtere indgående
bekymringshenvendelser på en måde, der understøtter, at Ældretilsynet kan
opfange mønstre i bekymringshenvendelser fra pårørende og medarbejdere
mv. Ældreordførerne vil årligt modtage en afrapportering på baggrund af den
nye registreringspraksis.
Der henvises i øvrigt til SUU alm. del
–
svar på spørgsmål 819, hvor KL til brug
for besvarelsen bl.a. oplyste følgende om kommunernes praksis for håndtering
af bekymringshenvendelser og klager på ældreområdet:
”Kommunerne modtager løbende henvendelser fra borgere og deres
pårørende vedrørende forhold og udførsel af daglig pleje og omsorg.
Det er dog vigtigt at skelne mellem daglig kommunikation og egentlige klager
og/eller bekymringshenvendelser. Størstedelen af kommunikationen mellem
medarbejdere og borgere samt evt. deres pårørende vil i praksis foregå i
1
 L 170 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om kommunen skal registrere pårørendes bekymringer, til social- og ældreministeren
2361592_0002.png
almindelig daglig dialog i forhold til at få forventningsafstemt og tilpasset
indsatsen til borgerens evt. mere konkrete ønsker. I denne dialog kan borgeren
samt pårørende evt. udtrykke utilfredshed med specifikke forhold, som der
findes en løsning på i samarbejde. Evt. iværksatte handlinger m.v. vil kunne
fremgå af omsorgsjournalen.
En egentlig klage eller bekymringshenvendelse kan finde vej til kommunen ad
flere indgange. Den kan være rettet direkte til den enkelte driftsenhed, til den
kommunale forvaltning eller til det politiske niveau i kommunen. Det er
ligeledes meget forskelligt, hvad klagerne eller bekymringshenvendelserne kan
omhandle
–
og derfor vil det også bero på en konkret vurdering fra sag til sag,
hvordan den enkelte klage eller bekymringshenvendelse bør håndteres.
Som udgangspunkt forsøges klager og bekymringshenvendelser løst ved
dialog. Flere kommuner har udtrykt at have praksis for at invitere borgerne og
evt. relevante pårørende ind til et dialogmøde, hvor problemstillingen drøftes
og der forsøges at finde en fælles forståelse. Hvis klagen eller
bekymringshenvendelsen er sendt direkte til forvaltningen eller det politiske
niveau, vil driftsenheden, som klagen eller bekymringshenvendelsen
omhandler, ligeledes blive hørt.
Alt efter hvad opfølgningen på en given klage eller bekymringshenvendelse har
vist, foretages en vurdering af, hvilke handlinger og tiltag, som evt. bør
igangsættes for at imødekomme problemstillingen.
Hvis klagen eller bekymringshenvendelsen er anonym, kan kommunerne i
sagens natur ikke indgå i en dialog med personen eller evt. pårørende, som
har indsendt klagen
–
og må derfor håndtere henvendelsen på anden vis, fx
ved at tage på besøg til omtalt driftsenhed m.v.
Alle skriftlige henvendelser sendt til forvaltning eller politisk niveau
journaliseres
–
og vil som udgangspunkt ligeledes blive besvaret skriftligt. I
forhold til praksis for driftsenheder, vil denne afhænge af klagen eller
bekymringshenvendelsens karakter, jf. tidligere beskrivelse af daglig dialog.
Ofte vil klager eller bekymringshenvendelser sendt til forvaltning eller politisk
niveau være af en anden karakter end den daglige dialog i driften.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
1
–
SUU alm. del
–
svar på spørgsmål 819.
2