Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 17
Offentligt
2278331_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 10029
Doknr.
328535
Dato
11-11-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 15. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (L 17) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 13/10-20, jf. L 17 - bilag 2?”
Svar:
Henvendelsen af 13. oktober 2020 (L 17
bilag 2) sætter fokus på en række kendte
problemstillinger på handicapområdet og indeholder desuden konkrete forslag til,
hvordan retssikkerheden kan forbedres
ikke blot for unge med handicap og deres
forældre, men mere generelt.
Som jeg også tidligere har tilkendegivet, arbejder regeringen og jeg løbende på at styr-
ke retssikkerheden og kvaliteten i indsatserne på handicapområdet. Det har vi blandt
andet gjort ved at give velfærdsområderne et løft på godt 3 mia. kr. i de to seneste
kommuneøkonomiaftaler og via igangsættelsen af Evalueringen af det specialiserede
socialområde. Men også med det aktuelle lovforslag, som jo har til formål at styrke
retssikkerheden for unge med handicap.
Henvendelsen er et relevant input til regeringens løbende overvejelser om tiltag på
handicapområdet. Men da både problemstillingerne og løsningsforslagene ligger ud
over formålet med lovforslaget og den politiske aftale bag lovforslaget, vurderer jeg
ikke, at henvendelsen bør give anledning til ændringer i den kommende lovproces.
Med venlig hilsen
Astrid Krag