7. april 2021
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Christiansborg
Svar på Indenrigs- og Boligudvalget spørgsmål nr. 2 af 24. februar
2021 til L 159 stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF)
Spørgsmål nr. 2
Med henvisning til høringssvarene fra Danske Handicaporganisationer, Institut
for Menneskerettigheder og Datatilsynet vedr. databeskyttelse og til Digitalise-
ringsstyrelsens høringsnotat, hvor det af bemærkningerne til Danske Handicapor-
ganisationer fremgår, at styrelsen ikke vurderer det relevant at justere lovforslagets
bemærkninger, mens det af bemærkningerne til Datatilsynet fremgår, at lovforsla-
get er justeret, bedes ministeren uddybe og tydeliggøre i sit svar, i hvilket omfang
lovforslaget er justeret, herunder hvorvidt lovforslaget lever op til databeskyttel-
sesreglerne, og hvordan det er tydeliggjort, at alle aktører skal leve op til databe-
skyttelsesreglerne?
Svar
Digitaliseringsstyrelsen har med det fremsatte lovforslag om MitID og NemLog-
in tydeliggjort, at lovforslaget overholder gældende databeskyttelseslovgivning, så-
vel databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger i afsnit 2.3 og 3.
Digitaliseringsstyrelsen oplyser, at høringssvaret fra Datatilsynet gav anledning til
at justere lovforslaget for så vidt angår det dobbelte frivillighedsprincip med tilfø-
jelsen af yderligere stykker til § 9. Det præciseredes endvidere i de almindelige be-
mærkninger afsnit 3, at Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at det er nødvendigt at
udnytte det nationale råderum, som databeskyttelsesforordningen muliggør. Det
blev endelig tydeliggjort i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.3, hvor-
for det er nødvendigt at videregive samtlige risikodata til brokerne.
Datatilsynet bemærkede desuden i høringssvaret, at der ikke foreligger et påvis-
ningskrav for behandlingshjemlen imellem forskellige dataansvarlige. Digitalise-
ringsstyrelsen justerede på den baggrund lovforslagets specielle bemærkninger til §
13, så der ikke længere fremgår et påvisningskrav overfor Digitaliseringsstyrelsen,
når fx brokere viderebehandler oplysninger de har modtaget fra MitID-løsningen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk