Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 155
Offentligt
2348353_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. marts 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 5 til L 155,
forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi. (Gennemførelse af ændringer i
udsætningsdirektivet samt digital kommunikation) stillet den 4. marts 2021 af Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 5 til L 155
”Vil
ministeren uddybe det sidste afsnit af svaret på spørgsmål 1 til lovforslaget om, at Danmark efter
den foreslåede bemyndigelse kun vil skulle tage stilling til fortrolighed, når der indgives ansøgning efter
udsætningsdirektivet til Danmark, og at for ansøgninger indgivet under udsætningsdirektivet til en
anden medlemsstat end Danmark, og for ansøgninger, der er indgivet under GMO-forordningen, vil det
være henholdsvis en anden medlemsstat eller EFSA, der skal træffe beslutning i forhold til eventuelle
anmodninger om fortrolighed? Og vil ministeren herunder redegøre for; 1) om Danmark bliver
notificeret om ansøgninger indgivet under udsætningsdirektivet til en anden medlemsstat end
Danmark, og om ansøgninger der er indgivet under GMO-forordningen, og 2) om Danmark kan
rekvirere oplysninger bag tilladelser til fortrolighed givet af andre medlemslande eller af EFSA?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, der oplyser at:
”Med
hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i genteknologilovens § 17 b, stk. 2, fastsætter ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri nærmere regler om fortrolighed for visse oplysninger, der indgives i
forbindelse med en anmeldelse om forhold, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om
ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (udsætningsdirektivet).
Bemyndigelsen er således afgrænset til at vedrøre ansøgninger i sager, der er omfattet af
udsætningsdirektivet. Bemyndigelsen vedrører ikke ansøgninger, der indgives efter reglerne i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 1829 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer
og foderstoffer (GMO-forordningen). Disse er reguleret i forordningen.
Proceduren for behandling af en ansøgning
om markedsføring af GMO’er, der udgør eller indgår i
produkter inden for udsætningsdirektivets område, følger af direktivets art. 13.
Efter art. 13, stk. 1, skal en ansøgning om markedsføring af en GMO, der udgør eller indgår i et produkt
indgives til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor GMO’en skal markedsføres første gang.
Den kompetente myndighed skal derefter bl.a. sende et resumé af anmeldelsen til de øvrige
medlemsstater og til Kommissionen.
Når ansøgningen er i overensstemmelse med kravene i direktivet, sender den kompetente myndighed
derudover en kopi af ansøgningen til Kommissionen, som senest 30 dage efter modtagelsen heraf
videresender den til de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
L 155 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om uddybning af svar på spm. 1 til lovforslaget om fortrolighed, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Der er ikke i bestemmelsen taget forbehold for reglerne om fortrolighed, og bestemmelsen må derfor
forstås således, at Danmark modtager den fulde kopi af en ansøgning, der er indgivet til en anden
medlemsstat. Danmark vil derved også modtage oplysninger, der eventuelt måtte være indrømmet
fortrolighed for af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet.
Efter udsætningsdirektivets art. 25, stk. 1, kan ansøgeren anmode den kompetente myndighed om, at
visse oplysninger, der indgives i henhold til direktivet, behandles fortroligt. Spørgsmålet om fortrolighed
vurderes alene af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet.
Der er i GMO-forordningens art. 5, stk. 2, litra b, nr. i, og art. 17, stk. 2, litra b, nr. i, ligeledes regler om,
at EFSA giver medlemsstaterne adgang til ansøgninger.”
Rasmus Prehn
/
Louise Piester
2