Transportudvalget 2020-21
L 151
Offentligt
2367037_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
7. april 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 18. marts 2021 stillet mig følgende
spørgsmål i forbindelse med behandlingen af lovforslag L 151, som
jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Den-
nis Flydtkjær (DF).
Spørgsmål nr. 2:
Vil ministeren redegøre for logikken bag, at man i dag gerne må køre
45 km/t på en speed pedelec som 15-årig uden hjelm, men at mini-
steren ønsker at fastholde, at man skal være 18 år for at køre på en
knallert, der også kan køre 45 km/t?
Svar:
Jeg kan oplyse, at der er en væsentlig forskel på en speed pedelec og
en stor knallert. Dette gælder både i forhold til hastighed og kon-
struktion. En stor knallert må have en maksimal hastighed på 45
km/t, hvorimod en speed pedelec kun kan føres med en maksimal
uassisteret hastighed på op til 20 km/t. Det kræver meget stor kraft
og træden i pedalerne at nå op på 45 km/t. Gennemsnitshastigheden
for en speed pedelec ligger således på omkring 30 km/t. En speed
pedelecs motor kan derfor ikke præstere det samme som en stor
knallert.
Samtidig er en stor knallert et betydeligt tungere køretøj i forhold til
en speed pedelecs relativt lette og spinkle konstruktion. En speed
pedelec kan derfor ikke sammenlignes med en stor knallert, da det
er en slags sammenblanding af en cykel og en lille knallert.
På visse punkter er brugen af en speed pedelec derfor reguleret som
en cykel, og på de punkter, hvor det er fundet færdselssikkerheds-
mæssigt fornuftigt, er speed pedelecen reguleret som en lille knal-
lert. Det betyder blandt andet, at den føres på en cykelsti, hvorimod
en stor knallert skal føres på kørebanen blandt biler og andre store
køretøjer. Jeg kan afslutningsvist oplyse, at der er krav om brug af
hjelm ved kørsel på speed pedelec, ligesom aldersgrænsen for brug
af speed pedelec er sat til 15 år, og det kræver kørekort, hvis man er
under 18 år.
L 151 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om logikken i forskellen på reglerne for at køre speedpedelec og for at køre stor knallert, til transportministeren
2367037_0002.png
Side 2/2
Jeg mener derfor ikke, at de to typer køretøj kan sammenlignes, og
vil fastholde, at det er sikrere for de unge at færdes på en speed pe-
delec end på en stor knallert. Jeg vil i den forbindelse tilføje, at de
unge gennem opvæksten har lært at køre på cykel, og at derfor har
en helt anden kørselserfaring og kender reglerne for kørsel på cykel,
og dermed også speed pedelec.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht