Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 , L 148 A , L 148 B
Offentligt
2378493_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. november 2020
J nr.
2020 - 3959
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 26 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 26
Ministeren bedes kommentere det materiale, som udvalget har modtaget i forbin-
delse med foretræde den 12. november 2020 fra Wind Denmark, Brintbranchen og
Dansk Fjernvarme, jf. L 67 - bilag 3 og 4.
Svar
Materialet fra Wind Denmark, Brintbranchen og Dansk Fjernvarme vedrører tarifsy-
stemet, herunder hvorvidt tarifferne er omkostningsægte, samt cost-benefit-analy-
sen, som skal udarbejdes på baggrund af lovforslaget. Endelig spørges der ind til
reglerne for tredjepartsadgang og mulighederne for at etablere direkte linjer.
I forhold til
tarifsystemet
har jeg i mine svar til KEF L 67 spm.1, 5 og 6 redegjort for
tarifsystemet, dets opbygning og hvordan tarifmodellerne godkendes. Det fremgår,
at tarifmodellerne fastsættes af branchen på baggrund af overordnede principper
vedr. bl.a., objektivitet, omkostningsægthed og ikke-diskrimination. Det følger af
EU-retten, at fastlæggelsen af den konkrete tarifmodel ikke er et politisk spørgsmål,
men alene et anliggende mellem det uafhængige Forsyningstilsyn og branche.
Omkostningsægthed er et lovkrav ifm. fastlæggelse af tarifmodellen, som derfor
vurderes af Forsyningstilsynet, når branchen anmelder en tarifmetode,
jf. ovenfor.
Jeg har fuld tillid til, at den tarifmodel, som netvirksomhederne og Energinet har ud-
arbejdet, og som Forsyningstilsynet har taget til efterretning, er omkostningsægte.
Jeg vil imidlertid henlede opmærksomheden på den
cost-benefit-analyse,
der hen-
vises til i lovforslaget. Resultaterne fra denne analyse kan bidrage til at klarlægge,
om der er behov for at supplere de gældende kriterier i lovgivningen for fastsæt-
telse af tarifmodellerne,
jf. ovenfor,
med andre kriterier. Analysen vil overordnet
kunne påpege i hvilke situationer distribuerede energiressourcer, private eller kom-
mercielle, kan bibringe fordele til elnettet. Den efterfølgende konkrete vurdering af,
om der er fordele eller omkostninger ved distribuerede energiressourcer, herunder
hvordan de kan afspejles i tarifmetoden, vil være op til den enkelte netvirksomhed.
Analysen vil blive udarbejdet af Energistyrelsen. Alle interesserede parter vil have
mulighed for at komme med input og synspunkter.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
 L 148 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om kommentar til henvendelse af 19/4-21 (dateret den 18/4-21) fra Ulrik Jørgensen, København Ø, m.fl., til klima-, energi- og forsyningsministeren
2378493_0002.png
I forhold til
tredjepartsadgang
og mulighederne for at etablere
direkte linjer
har jeg i
mit svar til KEF L 67 spm. 4 redegjort for de eksisterende regler. Det fremgår såle-
des af lov om elforsyning, at netvirksomhederne skal give enhver adgang til nettet
mod betaling. Endvidere fremgår det som en opgave for netvirksomheder, at de
skal stille fornøden transportkapacitet til rådighed og give adgang til transport af
elektricitet i nettet. I forhold til direkte linjer giver lovgivningen mulighed for at etab-
lere direkte linjer, men en tilladelse hertil forudsætter bl.a., at den lokale netvirk-
somhed har givet afslag på adgang til det kollektive elnet. Krydssubsidiering af den
form, som der henvises til i materialet, er ikke mulig med den gældende regulering.
Der henvises i materialet til formuleringen
vedr. ”deres område”. Formuleringen fin-
des i elmarkedsdirektivets artikel 7 og er rettet mod medlemsstaternes område
–
der er altså ikke tale om egenproducenternes områder. Direktivet indeholder i den
forstand ikke en nærmere beskrivelse af, hvad der forstås som forbrugssted. Der
gives i direktivet imidlertid eksplicit adgang til, at medlemsstaterne kan begrænse
anvendelsen af
direkte linjer
til situationer, hvor der er givet afslag på transport i det
kollektive elnet. Det svarer til den danske implementering.
Spørgsmålet om direkte linjer rækker bredere end samfundsøkonomi og vedrører
også fordelingsøkonomi. Det er muligt, at direkte linjer isoleret set kan reducere
netvirksomhedens udgifter til netudbygning. Det kan dog betyde et lavere forbrug
via det kollektive elnet, som kan medføre stigende priser for de resterende brugere.
Såfremt der er etableret direkte linjer, fremgår det af elmarkedsdirektivet, at så-
danne elforbrugere ikke må udsættes for uforholdsmæssige administrative proce-
durer eller omkostninger. Tilladelsen til at etablere disse linjer forudsætter dog fort-
sat, at der er givet afslag på transport via det kollektive elnet.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at bemærke, at den grønne omstilling ikke kun
er et spørgsmål om billigst muligt
–
men også om, at det i den grønne omstilling
sikres, at der tages hensyn til alle aktører. Samfundsøkonomi er et vigtigt element,
men det er efter min mening vigtigt, at vi ikke glemmer fordelingseffekterne. Den
grønne omstilling skal ikke efterlade nogen på perronen.
Jeg mener derfor, at enhver ændring af de eksisterende regler for benyttelsen af
det kollektivet elnet bør gennemføres på et oplyst grundlag med inddragelse af re-
levante hensyn, herunder samfundsøkonomi og fordelingseffekter, da det vil
have betydning for indretningen af vores kollektive elnet og den grønne omstilling
mange år frem i tiden. Jeg vil derfor se nærmere på spørgsmålet.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2