L 148 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om kommentar til henvendelse af 19/4-21 (dateret den 18/4-21) fra Ulrik Jørgensen, København Ø, m.fl., til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 , L 148 A , L 148 B
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21

L 67 endeligt svar på spørgsmål 34

Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

8. december 2020

J nr.

2019-3959

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 3. december 2020 stillet mig

følgende spørgsmål 34 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 34

Ministeren bedes

–

i forlængelse af L 67

–

svar på spm. 33

–

kommentere den po-

wer point-præsentation, som Workshoppen for borgerenergifælleskaber anvendte i

forbindelse med sit foretræde den 3. december 2020, jf. L 67

–

bilag 10?

Svar

Jeg vil indledningsvist bemærke, at jeg i mine svar til

KEF L 67 spm. 5, 6, 14, 26,

28, 32 og 33

har svaret på spørgsmål vedr. borgerenergifællesskaber og øvrige

emner, som rejses i materialet fra Workshoppen for borgerenergifællesskaber.

Helt overordnet mener jeg, at lovforslaget skaber de rette rammer for etableringen

af borgerenergifællesskaber. Jeg har i mit svar til

KEF L 67 spm. 28

beskrevet,

hvordan de foreslåede regler giver mulighed for, at borgere kan etablere sig i fæl-

lesskaber, særligt omkring fælles elproduktionsanlæg, for at dele elproduktion og -

forbrug. Det kan bidrage til den grønne omstilling ved at skabe et bedre grundlag

hos den enkelte deltager for at tilpasse forbruget til den varierende produktion fra

vedvarende energikilder. I visse områder vil borgerenergifællesskaber herudover

kunne bidrage til at aflaste elnettet og derved udskyde eller reducere investeringer i

netudbygning. Der foreslås samtidig ikke indført begrænsninger for, hvilken sel-

skabsform et borgerenergifællesskab skal etableres som.

Rammerne for borgerenergifællesskaber reflekterer samtidig et overordnet hensyn

til kollektiviteten i vores elnet. Kollektivitet indebærer for mig at se imidlertid også, at

borgerenergifællesskaber virker på lige fod med øvrige elforbrugere, og der indføres

derfor ikke særlige økonomiske incitamenter, der specifikt begunstiger netop borger-

energifællesskaber,

jf. mine svar til KEF L 67 spm. 32 og 33.

Det fremgår i den sam-

menhæng af det tilsendte

materiale, at ”energifællesskaber

bidrager med investerin-

ger i VE-anlæg og IKKE belaster det kollektive transmissionsnet og kun i nogle til-

fælde helt lokale linjer i distributionsnettet.”

I den forbindelse vil jeg henlede opmærk-

somhed på, at jeg i mit svar til

KEF L 67 spm. 5 og særligt spm. 32

specifikt peger

på, at i det omfang borgerenergifællesskabers produktion og forbrug af elektricitet

kan lede til netfordele for netvirksomhederne, f.eks. i form af en mindre belastning af

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

L 148 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om kommentar til henvendelse af 19/4-21 (dateret den 18/4-21) fra Ulrik Jørgensen, København Ø, m.fl., til klima-, energi- og forsyningsministeren

nettet som følge af samtidighed mellem produktion og forbrug, kan disse netfordele

afspejles i borgerenergifællesskabets tarifbetaling.

Det er i denne sammenhæng også relevant at pege på den cost-benefit-analyse,

der henvises til i lovforslaget. Jeg har i mit svar til

KEF L 67 spm. 26

beskrevet,

hvordan resultaterne fra denne analyse kan bidrage til at klarlægge, om der er be-

hov for at supplere de gældende kriterier i lovgivningen for fastsættelse af tarifmo-

dellerne med andre kriterier. Analysen vil overordnet kunne påpege i hvilke situatio-

ner distribuerede energiressourcer, private eller kommercielle, kan bibringe fordele

til elnettet. Analysen vil dermed på et overordnet niveau også vedrøre borgerener-

gifællesskabers distribuerede energiressourcer. Analysen vil blive udarbejdet af

Energistyrelsen. Alle interesserede parter vil have mulighed for at komme med in-

put og synspunkter.

Jeg vil på den baggrund understrege, at der med den nævnte cost-benefit-analyse

allerede er sat initiativer i gang mhp. yderligere at vurdere, om og i hvilket omfang

distribuerede energiressourcer giver anledning til at justere de gældende regler.

Endelig har jeg i mit svar til

KEF L 67 spm. 18

oplyst, at jeg vil se nærmere på

spørgsmålet om bl.a. matrikelkrav. Da der for begge spørgsmål er tale om et kom-

pliceret analysearbejde, hvor konsekvenserne af eventuelle ændringer vil skulle be-

lyses grundigt, finder ministeriet imidlertid ikke, at der er mulighed for at foretage

eventuelle justeringer af det nuværende lovforslag på et oplyst grundlag.

Det fremgår også af materialet, at boligselskaber oplever hindringer fra netvirksom-

heder. I mine svar til

KEF L 67 spm. 32 og 33

har jeg bemærket, at jeg har ikke mu-

lighed for at forholde mig til de forhold, som påpeges i materialet, vedr. forskellige

lokale netvirksomheders konkrete praksis i specifikker sager vedr. måleropsætning,

ledningsføring mv. Min forventning er selvfølgelig, at enhver praksis holdes inden

for loven. Jeg vil herudover opfordre til at indberette sager for de relevante klage-

nævn eller myndigheder, såfremt der i helt konkrete forhold måtte være mistanke

om det modsatte.

Jeg vil afslutningsvist bemærke, at det er ministeriets opfattelse, at elmarkedsdirek-

tivet med dette lovforslag implementeres fuldt ud.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

2/2