Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 , L 148 A , L 148 B
Offentligt
2378428_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. april 2021
J nr.
2021 - 1389
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 19. april 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål L 148 nr. 59, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 59
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 19. april 2021 (dateret den 18/4-21)
fra Ulrik Jørgensen, København Ø, m.fl., jf. L 148 - bilag 13.
Svar
Jeg vil indledningsvist bemærke, at jeg i mine svar til
KEF L 67 spm. 5, 6, 14, 26,
28, 32, 33, 34 og 35
har svaret uddybende på spørgsmål vedr. borgerenergifælles-
skaber og i mine svar til
KEF L 148 spm. 28, 29, 52, 53, 54, 55, 56, 57 og 58
har
svaret uddybende på spørgsmål vedr. VE-fællesskaber.
Derudover har KEF-udvalget i tillægsbetænkning til L 67 af 16. december 2020 an-
modet mig om at igangsætte en analyse til færdiggørelse i 2021, hvor
1) forskellige muligheder for geografisk differentierede tariffer med særlig fo-
kus på lokalt samspil mellem forbrug og produktion via det kollektive net
vurderes i forhold til samfundsøkonomi, fordelingsvirkninger, statens af-
giftsprovenu og administrerbarhed og
2) en justering eller afskaffelse af matrikelkravet og reglerne for direkte linjer
vurderes i forhold til samspil mellem forbrug og produktion i elsystemet,
herunder f.eks. borgerenergifællesskaber, og under hensyn til samfunds-
økonomi, fordelingsvirkninger, statens afgiftsprovenu og administrerbarhed.
Derudover vil jeg gerne helt overordnet bemærke, at implementeringen af borger-
energi- og VE-fællesskaber ikke kun handler om at optimere lokale energifælles-
skabers muligheder for at understøtte den grønne omstilling. Det handler også om
at optimere den grønne omstilling af hele Danmark. I den forbindelse er det centralt
at værne om vores kollektive elnet, så vi i fremtiden er sikre på, at vi kan tilkoble og
distribuere strømmen fra de mange VE-produktionsanlæg, som er nødvendige for
at opnå en bred grøn omstilling af hele Danmark. Derfor skal beslutninger, der kan
få konsekvenser for det kollektive elnet, træffes på et oplyst grundlag.
Jeg afventer derfor resultaterne af ovennævnte analyse igangsat på baggrund af
tillægsbetænkningen til L67, som jeg forventer at kunne give en status på inden
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 148 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om kommentar til henvendelse af 19/4-21 (dateret den 18/4-21) fra Ulrik Jørgensen, København Ø, m.fl., til klima-, energi- og forsyningsministeren
2378428_0002.png
sommerferien, jf. også mit svar på
KEF L 148 spm. 53.
For så vidt angår henvisnin-
ger til spørgsmål om forbud mod direkte linjer, matrikelkrav og tarifering som hin-
dringer for borgerenergi- eller VE-fællesskaber, har jeg således ikke yderligere at
tilføje på nuværende tidspunkt.
Jeg kan også henvise til mit svar på
KEF L 148 spm. 56,
hvor Energistyrelsen har
vurderet, at VE-fællesskabers betydning for klimaet og for Danmarks samlede CO
2
-
effekt forventes at være positiv, men dog relativt begrænset.
I mine svar til
KEF L 67 spm. 32, 33, 34 og 35
har jeg tidligere forholdt mig til lig-
nende materiale fra Ulrik Jørgensen fsva. borgerenergifællesskaberne, som vi ved-
tog i december. Der er ikke fremkommet oplysninger i henvendelsen af 19. april
2021, som giver mig anledning til at ændre min vurdering.
For så vidt angår spørgsmål om netvirksomhedernes praksis, henviser jeg til mine
svar på
KEF L 67 spm. 32, 33 og 34,
idet jeg hverken dengang eller nu kan for-
holde mig til konkret praksis, som jeg ikke er bekendt med. Jeg henviser dog ligele-
des til svar på
KEF L 148 spm. 54,
hvori det tilkendegives, at ministeriet vil indlede
en dialog med netvirksomhedernes brancheorganisation, Dansk Energi, og BL med
henblik på at sikre, at almene boligforeninger ikke forskelsbehandles i netvirksom-
hedernes praksis.
I forhold til valg af implementeringsmodel og udformningen af Bekendtgørelse om
VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber og forholdet mellem VE-fællesska-
ber og borgerenergifællesskaber og elhandelsvirksomheder og kollektive elforsy-
ningsvirksomheder er det ministeriets overbevisning, at der er implementeret i hen-
hold til den aftalte model og i overensstemmelse med direktivet. Jeg kan henvise til
mit svar på
KEF L 148 spm. 58,
hvor implementeringen er gennemgået og forklaret
nærmere.
Afslutningsvis vil jeg bemærke, at identitetskravet vil blive ophævet ved at ændre i
to bekendtgørelser, således at også VE-fællesskaber vil få mulighed for at egetfor-
bruge elektricitet fra VE-anlæg, som ejes af en tredjepart. Jeg vil her i øvrigt hen-
vise til mit svar på
KEF L 148 spm. 57.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2