Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 , L 148 A , L 148 B
Offentligt
2373069_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 18
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. november 2020
J nr.
2019-3959
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 18 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 18
Hvilke konsekvenser vil det kunne få for alle øvrige elforbrugeres nettarif og sam-
fundsøkonomien, hvis matrikelkravet ophæves, og der bliver mulighed for at an-
lægge direkte linjer og optræde som egenproducent, når disse egenproducenter
fortsat i perioder vil have behov for at kunne trække maksimal strøm fra det kollek-
tive net f.eks. på vindstille dage?
Svar
Idet jeg henviser til min besvarelse af KEF L 67 spm. 1 vil jeg indledningsvist på-
pege, at det er vanskeligt at besvare spørgsmål om de fordelingsmæssige konse-
kvenser ved forskellige, mulige justeringer af rammerne for tarifering. Det skyldes,
at fordelingsvirkningerne i høj grad afhænger af branchens og de enkelte selska-
bers faktiske udformning af en tarifmodel.
Jeg vil hertil anføre, at der ikke stilles krav om, at produktion og forbrug skal foregå
på samme matrikel. Der skal dog efter praksis være en tæt geografisk og brugs-
mæssig sammenhæng mellem produktion og forbrug.
Hensigten bag praksis for tæt geografisk og brugsmæssig sammenhæng mellem
produktion og forbrug er at sikre efterlevelse af princippet om kollektivitet i elnettet,
hvor alle elforbrugere betaler til det fælles gode, som elnettet er. En udvidelse af
praksis vil åbne for øget egenproduktion, dvs. kobling af egne produktions- og for-
brugsanlæg, for både private og industrielle anlæg. Dette kan sætte gang i en be-
vægelse, hvor flere og flere vælger at forsyne sig med elektricitet via private anlæg.
Hvis nogle forbrugere flytter deres forbrug helt eller delvist væk fra det kollektive el-
net, vil der alt andet lige være færre til at betale de samlede omkostninger til nettet.
Dette kan betyde, at de tilbageværende forbrugere vil opleve tarifstigninger. En af-
skaffelse af praksis om tæt geografisk og brugsmæssig sammenhæng mellem pro-
duktion og forbrug kan således efterlade en stadig større regning til de få, som ikke
har mulighed for at etablere en linje mellem egne produktions- og forbrugsanlæg.
Det vil efter min mening være at vælge en forkert retning for vores elnet.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 148 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om ministeren vil fremsende en skematisk oversigt over de nuværende regler for opsætning af VE-anlæg sat over for konsekvenserne ved lovforslagets regler uden de stillede ændringsforslag, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2373069_0002.png
Det bemærkes, at et ofte brugt argument for at etablere direkte linjer er, at direkte
linjer kan spare omkostninger til udbygning og vedligehold af elnettet. Det er dog
ministeriets vurdering, at dette ikke altid gælder og at billedet derfor ikke er enty-
digt.
Jeg mener derfor, at enhver ændring af de eksisterende regler for benyttelsen af
det kollektivet elnet bør gennemføres på et oplyst grundlag med inddragelse af re-
levante hensyn, herunder vurderinger af samfundsøkonomi og fordelingsvirkninger,
da det vil have betydning for indretningen af vores kollektive elnet og den grønne
omstilling mange år frem i tiden. Jeg vil derfor se nærmere på spørgsmålet.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2