Boligudvalget
Folketinget
Dato 28. januar 2021
J. nr. 2021-1023
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 26. januar 2021 stillet mig følgende spørgsmål ved-
rørende
L 144 - Forslag til lov om forebyggelse af smitte med covid-19 når ar-
bejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte,
som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 13:
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag med hen-
blik på, at det pålægges arbejdsgiveren at uddele information på de ansattes
eget sprog om de præcise retningslinjer fra myndighederne og arbejdsgiverens
plan over boligen og de smitteforebyggende foranstaltninger?
Svar:
Efter lovforslaget skal arbejdsgiveren informere de indkvarterede ansatte eller
en repræsentant for disse om indholdet af planen. Samtidig er det et krav, at
der i boligen er skiltning, oversigter og instruktioner for beboerne. Heri ligger,
at udmøntning af planens indhold er gjort forståelig for beboerne fx i form af
billeder eller tegninger og at der dermed tages hensyn til de ansattes sproglige
forudsætninger. Et krav om at selve planen skal udarbejdes på de ansattes eget
sprog vil være vidtgående.
Jeg er ikke indstillet på at stille ændringsforslag om dette.
Et ændringsforslag til lovforslaget vil kunne formuleres således:
Ændringsforslag
til
Lov om forebyggelse af smitte med covid-19 når arbejdsgivere stiller bolig til
rådighed for ansatte
Til § 1
1)
I den foreslåede
§ 2, stk. 1, nr. 4
indsættes efter »Der skal være synlig skilt-
ning om det maksimale antal personer pr. rum, synlig oversigt med instruks i
rengøring og hygiejneregler og stregmarkeringer til afstand.«: »Oversigten og
instruksen i rengøring og hygiejneregler, skal være på de indkvarterede ansat-
tes eget sprog.«
[Krav om at oversigt og instruks er på de indkvarterede ansattes eget sprog]