Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 2352
Doknr.
331732
Dato
13-11-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 4. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 (L 14) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).
Spørgsmål nr. 2:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at de forslåede regler om adressebeskyttelse og parts-
høring ikke kan udnyttes i en chikanesag, hvor en person bruger et krisecenter i ønsket
om at få forældremyndighed, ligesom det nævnes i artiklen: ”Advokater: Mødre mis-
bruger krisecentre i skilsmissesager” i Politiken den 3. oktober 2020.”
Svar:
Et ophold på et krisecenter er en stor beslutning og vil oftest være sidste udvej for en
kvinde i en sårbar situation.
Vi skal holde os for øje, at der sker en grundig visitation, før en mor får ophold på et
krisecenter. Krisecentrene har løbende samtaler med kvinderne efter deres optagelse,
som også skal sørge for, at opholdet er berettiget. Jeg stoler på, at krisecentrene kan
håndtere dette.
Forslaget er en afvejning mellem hensynet til den ikke medflyttende forælder - der jo
stadigvæk vil blive partshørt, men blot ikke får oplyst tilflytningsadressen - og den
forælder, der ser sig nødsaget til at tage ophold på et krisecenter. Jeg mener, at forsla-
get er udtryk for en fornuftig og afbalanceret løsning.
Med venlig hilsen
Astrid Krag