Sundhedsudvalget 2020-21
L 134
Offentligt
2329370_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-02-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCSP
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1577739
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 86 (L 134
Forslag til lov om epidemier (epidemiloven)) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 86:
”Kan
ministeren præcisere, i hvilke konkrete tilfælde påbud om undersøgelse eller iso-
lation vil kunne gælde for personer, der har befundet sig bestemte sted? Vil det f.eks.
kunne være i en opgang i et lejlighedskompleks med en smittet beboer? Og kan det
præciseres, at et påbud kun vil kunne finde sted, hvis der er sundhedsfagligt belæg for
smittefare ved en given sygdom på det bestemte sted?”
Svar:
Jeg antager, at der henvises til det foreslåede § 28, hvorefter det vil være muligt at
fastsætte reger om, at personer, som har befundet sig et bestemt sted, deltaget i en
forsamling, ved et arrangement, en begivenhed eller lignende, hvor der er konstateret
smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, skal lade sig undersøge af
en sundhedsperson eller isolere i en egnet facilitet.
Reglerne vil kunne fastsættes i de situationer, hvor der er konstateret smitte med en
alment farlig eller samfundskritisk sygdom hos én eller flere personer eller dyr, som
har befundet sig et bestemt sted, deltaget i en forsamling, ved et arrangement, en be-
givenhed eller lignende, og hvor der er en risiko for, at øvrige personer kan være smit-
tet med samme sygdom i den forbindelse. Bestemmelsen vil således bl.a. kunne an-
vendes til at fastsætte regler om krav om test og isolation i situationer, hvor der er
konstateret smitte i et tætbeboet boligområde, på et kollegium eller i en opgang med
mange lejligheder, som deler en række fællesområder.
Der vil være tale om situationer, hvor det tidsmæssige hensyn til hurtigt at kunne
iværksatte foranstaltninger med henblik på at hindre smittespredning er afgørende.
Som eksempler på alment farlige sygdomme nævnes i bemærkningerne meningokok-
sygdom, pest, ebola, kopper og svær akut respiratorisk syndrom (SARS, ligesom Coron-
avirussygdom (covid-19) aktuelt vil høre til denne kategori. Lungebetændelse forårsa-
get af pneumokokker, svamp i huden, klamydia, syfilis, gonoré, tuberkulose, mæslin-
ger, hiv, sæson-influenza, samt diarré forårsaget af noro-, rota- eller adenovirus vil der-
imod høre til kategorien smitsomme sygsomme, som ikke omfattes af den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse.
Med hensynet til spørgsmålet om, hvorvidt der skal være sundhedsfaglig belæg for at
udstede regler i medfør af det foreslåede § 28, skal jeg henvise til, at bestemmelsen vil
være omfattet af den foreslåede ordning for parlamentarisk kontrol. Det indebærer
bl.a., at vedkommende minister vil skulle forelægge reglerne for et udvalg, som Folke-
tinget har nedsat, sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen om, hvorvidt
L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om, i hvilke konkrete tilfælde påbud om undersøgelse eller isolation vil kunne gælde for personer, der har befundet sig et bestemt sted, til sundhedsministeren
reglerne bør udstedes. Reglerne vil ikke kunne udstedes, hvis udvalget udtaler sig
imod. Efter forelæggelsen vil indstillingen fra kommissionen endvidere skulle offentlig-
gøres.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Cecilie Salejärvi Pedersen
Side 2