Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-02-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1577237
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 78 (L 134
–
Forslag til lov om epidemier (epidemiloven)) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Andersen (V), Ellen
Trane Nørby (V), Sophie Løhde (V), Jane Heitmann (V), Martin Geertsen (V), Marlene
Ambo-Rasmussen (V).
Spørgsmål nr. 78:
”Mi istere edes ekse plifi ere ”sa
e ko ster”, so , jf. e ærk i ger e til §
24, side 130, ville kunne berettige til restriktioner i private hjem.”
Svar:
Det følger af det foreslåede § 24, stk. 1, 2. pkt., at et forbud efter § 24, stk. 1, 1. pkt.,
mod, at flere personer befinder sig på samme sted, både kan omfatte indendørs, uden-
dørs, offentlige og private steder, hvor flere personer befinder sig samme sted.
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, forudsættes det,
at der som udgangspunkt ikke vil blive fastsat regler, der gælder for private boliger.
Hvis det måtte vise sig nødvendigt, vil der dog kunne fastsættes regler for situationer,
hvor private boliger benyttes til sammenkomster med personer uden for husstanden,
der er forsamlet på en sådan måde, som skønnes at udgøre en særlig fare for smitte
med en samfundskritisk sygdom.
Der vil med den foreslåede § 24 alene være mulighed for at regulere situationer, hvor
private boliger benyttes til sammenkomster med personer uden for husstanden, hvis
dette måtte vise sig nødvendigt for at imødegå sammenkomster, som skønnes at ud-
gøre en særlig fare for smitte med en samfundskritisk sygdom. Det bemærkes, at de
regler om forbud, der eventuelt måtte vise sig nødvendige at fastsætte i medfør af
bestemmelsen, vil skulle udformes med udgangspunkt i og med hensyntagen til den
konkrete smittefare fra den pågældende sygdom.
Det vil eksempelvis, som tilfældet også er efter den gældende epidemilov, og forudsat
ovennævnte betingelser om særlig smittefare mv. er opfyldt, kunne fastsættes regler i
medfør af § 24, der omfatter arrangementer mv., som kan sidestilles med arrangemen-
ter mv. på natklubber, barer og diskoteker, i det tilfælde der i øvrigt er fastsat et forbud
rettet mod adgangen til eller restriktioner for sådanne lokaler i medfør af regler, der
fastsættes i medfør af den foreslåede § 36.
Det bemærkes, at det vil være en betingelse for at fastsætte regler i medfør af bestem-
melsen, at der foreligger en indstilling fra Epidemikommissionen, jf. den foreslåede §
8. Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere være omfattet af ordningen for parla-
mentarisk kontrol, jf. de foreslåede §§ 9 og 10. Det indebærer bl.a., at justitsministeren
vil skulle forelægge reglerne for et udvalg, som Folketinget har nedsat, sammen med