Sundhedsudvalget 2020-21
L 134
Offentligt
2329172_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-02-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1577180
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 70 (L 134
Forslag til lov om epidemier (epidemiloven)) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Andersen (V), Ellen
Trane Nørby (V), Sophie Løhde (V), Jane Heitmann (V), Martin Geertsen (V), Marlene
Ambo-Rasmussen (V).
Spørgsmål nr. 70:
”Ministeren
bedes redegøre for, om ministeren på noget tidspunkt i den igangværende
corona-epide
i ville ku e have bragt § 9, stk. 2, i a ve delse.”
Svar:
Det foreslåede § 9, stk. 2, er
ligesom de øvrige bestemmelser om den foreslåede
særlige ordning for parlamentarisk kontrol
en ny bestemmelse.
Jeg har ikke mulighed for at vurdere, om eller i hvilket omfang det havde været for-
målstjenligt at bringe bestemmelsen i anvendelse, hvis ordningen allerede havde væ-
ret gældende.
Ikke desto mindre findes det
som aftalt i den politiske stemmeaftale af 18. december
2020
hensigtsmæssigt, at der ved ordningens indførelse fastsættes en mulighed for,
at regler, som vil blive omfattet af den særlige ordning for parlamentarisk kontrol, kan
udstedes uden forudgående forelæggelse for udvalget, hvor der foreligger en over-
hængende og akut fare for eller trussel mod folkesundheden.
Det vil eksempelvis kunne være relevant at anvende denne mulighed, hvis en epidemi
er ved at komme ud af kontrol, og de regler, som skal bringe epidemien under kontrol,
må antages helt eller delvis at miste deres effekt, hvis de først udstedes efter forelæg-
gelsen for udvalget. Det ville også kunne være relevant at bruge muligheden i situatio-
ner, hvor der foregår hamstring af samfundskritiske varer, f.eks. lægemidler fra apote-
ker, eller hvor smitten introduceres i Danmark ved en pludselig begivenhed.
Jeg skal desuden understrege, at det
som også forudsat i aftalen af 18. december
2020
foreslås fastsat, at vedkommende minister efterfølgende uden unødigt ophold
vil skulle forelægge de fastsætte regler for udvalget, og at reglerne vil skulle ophæves,
hvis et flertal i udvalget i den forbindelse udtaler sig imod reglerne. Det er endvidere
forudsat, at forelæggelse for udvalget som altovervejende hovedregel vil skulle ske
samtidig med udstedelse af reglerne og senest inden 1-2 dage herefter.
Med venlig hilsen
L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm., om ministeren under epidemien kunne have udstedt regler uden forelæggelse for udvalget, til sundhedsministeren
Magnus Heunicke
/
Frederik Rechenback Enelund
Side 2